Sygedagpenge

Hvad er sygedagpenge?

Sygedagpenge er en offentlig ydelse, der sikrer dig økonomisk kompensation, hvis du bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ydelsen er designet til at dække det indtægtstab, du oplever, når du ikke kan passe dit arbejde, eller hvis du er ledig og bliver for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at forstå, at sygedagpenge ikke nødvendigvis svarer til din fulde løn. Det er en midlertidig ydelse, der udbetales enten af din arbejdsgiver i en periode eller af din kommune. Formålet er at give dig ro til at blive rask, samtidig med at der lægges en plan for, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Reglerne for sygedagpenge er komplekse, da de afhænger af din beskæftigelsessituation – om du er lønmodtager, ledig, selvstændig eller nyuddannet. Derudover er der specifikke krav til, hvor længe du har arbejdet, før du kan modtage ydelsen.

Hvem kan få sygedagpenge?

For at være berettiget til sygedagpenge skal du opfylde nogle grundlæggende betingelser. Først og fremmest skal du bo i Danmark og betale skat af din indtægt her i landet. Derudover skal du være uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det betyder, at din helbredstilstand skal være af en sådan karakter, at du ikke kan varetage dit arbejde.

Der skelnes typisk mellem tre hovedgrupper, når man ser på retten til sygedagpenge:

• Lønmodtagere: Personer, der er ansat i et job.
• Ledige: Personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse.
• Selvstændige: Personer, der driver egen virksomhed.

Hvis du er funktionæransat, vil du ofte have ret til fuld løn under sygdom. I dette tilfælde modtager din arbejdsgiver sygedagpengerefusionen fra kommunen, mens du får din almindelige løn. Er du ikke funktionær, eller har du ikke ret til løn under sygdom i din kontrakt, vil du modtage sygedagpenge direkte.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere

For at få sygedagpenge fra kommunen som lønmodtager, skal du opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav. Det betyder, at du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet i et vist omfang før din første sygedag.

Du opfylder beskæftigelseskravet, hvis du:

• Har været ansat i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for din første sygedag.
• I mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned.
• Hvis du ikke opfylder timekravet, men ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en anden ydelse, der træder i stedet for løn, kan du stadig være berettiget.

Det er kommunen, der vurderer, om du opfylder disse krav, når din arbejdsgiver stopper med at udbetale løn eller sygedagpenge (arbejdsgiverperioden).

Satser for sygedagpenge i 2026

Størrelsen på dine sygedagpenge afhænger af din indtægt og din arbejdstid. Der er dog et loft over, hvor meget du kan få udbetalt. Det er vigtigt at bemærke, at du aldrig kan få mere i sygedagpenge, end du tjente, før du blev syg.

Nedenfor kan du se de gældende maksimumsatser for 2026. Disse tal angiver det højeste beløb, kommunen udbetaler før skat.

Periode / Enhed	Maksimumsats (2026)
Pr. uge (fuldtid)	5.085 kr.
Pr. time	137,43 kr.

Beregning hvis du er i job

Hvis du var i job inden sygemeldingen og stadig er ansat, vil størrelsen på dine sygedagpenge fra kommunen afhænge af, hvor mange timer du er ansat til. Satsen beregnes på baggrund af din timeløn, men kan aldrig overstige timesatsen på 137,43 kr. (2026-niveau).

Eksempel på beregning:
Hvis du fx er ansat i 30 timer om ugen, vil du højst være berettiget til:

• 30 timer x 137,43 kr. = 4.122,90 kr. i sygedagpenge om ugen.

Dette princip sikrer, at deltidsansatte modtager en ydelse, der står i forhold til deres normale arbejdstid. Har du varierende arbejdstider, vil kommunen typisk kigge på gennemsnittet af dine arbejdstimer over de seneste 4 uger før sygdommen indtraf.

Arbejdsgiverperioden – de første 30 dage

Når du bliver syg som lønmodtager, er det i første omgang din arbejdsgiver, der har ansvaret for at dække dine omkostninger. Dette kaldes arbejdsgiverperioden. Den strækker sig over de første 30 kalenderdage af dit sygefravær.

For at din arbejdsgiver skal betale sygedagpenge i denne periode, er der et specifikt krav til din anciennitet:

• Du skal have været ansat hos arbejdsgiveren uafbrudt i de seneste 8 uger før sygefraværet.
• I denne periode skal du have været beskæftiget i mindst 74 timer.

Hvis du opfylder disse krav, skal din arbejdsgiver udbetale sygedagpenge (eller løn) til dig i de første 30 dage. Hvis du ikke opfylder kravet om 8 ugers ansættelse, skal du i stedet søge om sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.

Det er vigtigt at huske, at mange overenskomster og kontrakter giver bedre vilkår end lovens mindstekrav. Tjek derfor altid din ansættelseskontrakt eller spørg din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under en sygemelding.

Processen: Sådan søger du om sygedagpenge

Vejen til at få udbetalt sygedagpenge afhænger af, om du er lønmodtager eller ledig. Der er forskellige tidsfrister og systemer, der skal overholdes, for at du ikke mister retten til ydelsen.

For lønmodtagere

Når din arbejdsgiverperiode på 30 dage udløber, eller hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler løn under sygdom, skal arbejdsgiveren indberette dit sygefravær til NemRefusion. Dette skal ske senest 5 uger efter første sygedag.

1. Modtagelse af underretningsbrev: Når din arbejdsgiver har indberettet fraværet, modtager du et brev i din e-Boks. Dette brev kaldes et underretningsbrev.
2. Ansøgning via Mit Sygefravær: I brevet vil der være en frist for, hvornår du skal gå ind på selvbetjeningsløsningen “Mit Sygefravær” på Borger.dk. Her skal du bekræfte oplysningerne og officielt anmode om sygedagpenge fra kommunen.
3. Overhold fristen: Det er kritisk, at du overholder ansøgningsfristen, som typisk er 8 dage efter, at brevet er sendt til dig. Hvis du søger for sent, kan du miste retten til sygedagpenge for perioden før din ansøgning.

For ledige

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, skal du melde dig syg på Jobnet på din første sygedag. Dette er meget vigtigt, da du ellers risikerer at få karantæne eller miste ydelser.

• De første 14 dage: Som udgangspunkt betaler din a-kasse sygedagpenge (svarende til din dagpengesats) i de første 14 dage af sygdomsperioden.
• Efter 14 dage: Herefter overgår du til kommunal udbetaling. Din a-kasse sørger for at give besked til NemRefusion, hvorefter du vil modtage et underretningsbrev i e-Boks, præcis som en lønmodtager, som du skal reagere på.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse og er på kontanthjælp eller lignende, gælder der andre regler, og du bør kontakte din sagsbehandler i kommunen hurtigst muligt.

Hvor længe kan man få sygedagpenge? (22-ugers reglen)

Sygedagpenge er en midlertidig ydelse. Som hovedregel kan du få udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder. Dette kaldes revurderingstidspunktet.

Inden de 22 uger er gået, skal kommunen foretage en revurdering af din sag. Her vurderer de, om du kan få forlænget din sygedagpengeperiode, eller om udbetalingen skal stoppe. Hvis du stadig er syg efter 22 uger, og du ikke opfylder betingelserne for forlængelse, vil du overgå til et jobafklaringsforløb. Under et jobafklaringsforløb modtager du en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen (uden formuekrav), hvilket for de fleste er et lavere beløb end sygedagpengesatsen.

De 7 forlængelsesregler

For at beholde dine sygedagpenge ud over de 22 uger, skal du opfylde én af følgende syv betingelser:

1. Revalidering: Det anses for overvejende sandsynligt, at du skal revalideres, og at det vil føre til, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
2. Virksomhedspraktik: Du er i gang med eller skal i gang med en virksomhedspraktik eller anden afklaring, der skal hjælpe dig tilbage i job.
3. Lægeforventning (134 uger): Din læge vurderer, at du vil kunne genoptage dit arbejde inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
4. Varig lidelse: Din sygdom er varig, og kommunen har endnu ikke afklaret, om du er berettiget til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.
5. Livstruende sygdom: Du lider af en livstruende sygdom, hvor lægelig behandling er nødvendig.
6. Arbejdsskadesag: Du har en verserende arbejdsskadesag, og du venter på en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
7. Ansøgning om førtidspension: Du har indsendt en ansøgning om førtidspension, som er under behandling (på det foreliggende grundlag).

Det er din sagsbehandler i kommunen, der vurderer, om du falder ind under en af disse kategorier. Det er derfor vigtigt med en tæt dialog og opdaterede lægepapirer.

Delvis raskmelding og gradvis tilbagevenden

Det er en udbredt misforståelse, at man skal være 100% sygemeldt for at modtage sygedagpenge. Det danske system opfordrer faktisk til, at man bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selvom man er syg.

Du kan blive delvist raskmeldt. Det betyder, at du arbejder nogle få timer om ugen, mens du er sygemeldt resten af tiden. I dette tilfælde vil du få løn for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt.

Fordelene ved en gradvis tilbagevenden er:

• Du mister ikke kontakten til kolleger og arbejdsopgaver.
• Overgangen tilbage til fuld tid bliver ofte nemmere.
• Din sygedagpengeperiode kan i visse tilfælde strækkes længere, da du bruger færre “sygedagpenge-timer”.

Når du modtager sygedagpenge supplerende til din løn, modregnes din arbejdsindtægt i sygedagpengene. Det er vigtigt, at du løbende informerer kommunen om, hvor mange timer du arbejder, så du ikke risikerer at skulle betale penge tilbage.

§56-aftale ved kronisk sygdom

Hvis du lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der medfører, at du har et forhøjet sygefravær (mindst 10 dage om året), kan du og din arbejdsgiver indgå en såkaldt §56-aftale.

En §56-aftale betyder, at din arbejdsgiver kan få refusion for sygedagpenge fra din allerførste sygedag. Arbejdsgiveren skal altså ikke betale de første 30 dage (arbejdsgiverperioden) selv. Dette gør det mere økonomisk trygt for en arbejdsgiver at ansætte eller beholde en medarbejder med en kronisk lidelse.

Aftalen skal godkendes af din bopælskommune og gælder typisk for to år ad gangen. Den dækker kun fravær, der relaterer sig direkte til den specifikke lidelse, aftalen er indgået for.

Ferie og udlandsrejser under sygemelding

Mange spørger, om man må tage på ferie, når man er sygemeldt. Udgangspunktet er, at ferie og sygdom er to uforenelige størrelser. Hvis du er syg, kan du ikke holde ferie, og hvis du holder ferie, betragtes du som raskmeldt i ferieperioden.

Der er dog undtagelser og specifikke regler:

• Teknisk raskmelding: Hvis du ønsker at rejse til udlandet eller holde ferie, skal du aftale det med jobcenteret. Ofte vil du blive “teknisk raskmeldt” i ferieperioden. Det betyder, at du ikke får sygedagpenge under ferien, men at du kan genoptage sygedagpengene, når du kommer hjem, uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet på ny.
• Rejser inden for EU/EØS: I visse tilfælde kan du få lov at beholde dine sygedagpenge under ophold i andre EU-lande, hvis det ikke hindrer din helbredelse eller forhaler din sagsbehandling. Dette kræver altid forudgående godkendelse fra kommunen.

Rejser du uden at have fået tilladelse fra kommunen, risikerer du at miste retten til sygedagpenge – også med tilbagevirkende kraft.

Opsigelse under sygdom

En anden stor bekymring for sygemeldte er risikoen for fyring. Det er en myte, at man ikke kan blive opsagt, mens man er syg. En arbejdsgiver kan godt opsige en sygemeldt medarbejder, men opsigelsen skal være saglig.

Sagligheden vurderes ud fra, hvor længe du har været syg, udsigten til at du vender tilbage, og hvor stor en belastning dit fravær er for virksomhedens drift. Der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af funktionærloven, herunder den såkaldte 120-dages regel. Hvis denne regel er skrevet ind i din kontrakt, kan du opsiges med et forkortet varsel (løbende måned + 1 måned), hvis du har været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder.

Hvis du bliver opsagt under din sygemelding, fortsætter du typisk på sygedagpenge fra kommunen, når din lønperiode ophører, forudsat at du stadig er syg og opfylder betingelserne.

Dine pligter som sygemeldt

At modtage sygedagpenge er ikke passivt. Du har en række pligter, som skal overholdes for at bevare retten til ydelsen:

• Medvirken: Du skal deltage i opfølgningssamtaler med kommunen. Disse kan foregå personligt eller telefonisk.
• Lægebehandling: Du har pligt til at lade dig undersøge af en læge og følge den behandling, der anbefales for at blive rask.
• Oplysningspligt: Du skal straks give kommunen besked, hvis der sker ændringer i din tilstand, hvis du bliver rask, eller hvis du begynder at arbejde (også frivilligt arbejde).
• Mit Sygefravær: Du skal løbende tjekke din digitale post og besvare henvendelser i systemet “Mit Sygefravær”.

Hvis du udebliver fra samtaler eller afviser lægebehandling uden gyldig grund, kan kommunen stoppe udbetalingen af dine sygedagpenge.

Sygedagpengeforsikring for selvstændige

Som selvstændig erhvervsdrivende er du mere sårbar ved sygdom, da du ikke har en arbejdsgiver til at betale de første 30 dage. Som udgangspunkt har selvstændige først ret til sygedagpenge fra kommunen efter de første 2 ugers sygdom.

Du kan dog tegne en frivillig forsikring hos Udbetaling Danmark. Denne forsikring sikrer dig sygedagpenge fra enten 1. eller 3. fraværsdag. For at kunne tegne forsikringen skal du have indtægt i din virksomhed, og du må ikke være syg på det tidspunkt, du tegner den. Der er en venteperiode på 6 måneder, fra du tilmelder dig, til forsikringen dækker (medmindre du er nyetableret selvstændig).

Prisen for forsikringen afhænger af, hvor meget du ønsker at forsikre dig for (op til maksimumsatsen), og om du vil have dækning fra 1. eller 3. dag. Dette er en vigtig overvejelse for alle selvstændige for at sikre privatøkonomien ved længerevarende sygdom.