Strejke & Konflikt

Hvad er strejke og konflikt på arbejdsmarkedet?

En strejke er en organiseret arbejdsnedlæggelse, hvor lønmodtagere i fællesskab nægter at arbejde for at presse deres arbejdsgiver til at imødekomme bestemte krav. Det er det ultimative kampvåben, som arbejdstagere har i “Den Danske Model” for at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår. Når vi taler om konflikt på arbejdsmarkedet, dækker det over både strejke (iværksat af lønmodtagerne) og lockout (iværksat af arbejdsgiverne).

I Danmark er retten til at konflikte en grundlæggende del af måden, vores arbejdsmarked fungerer på. Det er dog ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Der er faste spilleregler, love og procedurer, der skal overholdes, før en konflikt er lovlig. Hvis disse regler ikke følges, kan en strejke blive dømt overenskomststridig, hvilket kan medføre store bøder til både de strejkende og deres fagforening.

Formålet med en konflikt er altid at opnå en overenskomst. Det sker typisk, når de almindelige forhandlinger mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne er brudt sammen, og man ikke kan blive enige om vilkårene for den kommende periode.

De forskellige typer af konflikt

Når medierne omtaler en storkonflikt, er det vigtigt at kunne skelne mellem begreberne, da de har forskellige konsekvenser for dig som lønmodtager. De tre primære begreber er strejke, lockout og blokade.

Strejke

Strejke er lønmodtagernes våben. Her beslutter medlemmerne af en fagforening kollektivt at nedlægge arbejdet. Det betyder, at produktionen eller servicen stopper hos arbejdsgiveren. Målet er at ramme arbejdsgiveren økonomisk, så denne tvinges tilbage til forhandlingsbordet. Under en strejke udbetaler arbejdsgiveren ikke løn, og du optjener heller ikke pension eller feriepenge.

Lockout

Lockout er arbejdsgivernes modtræk. Her udelukker arbejdsgiveren de ansatte fra arbejdspladsen og stopper lønudbetalingen. Det er et offensivt træk, der ofte bruges som svar på en varslet strejke, eller for at tvinge en afgørelse igennem. For den enkelte medarbejder føles konsekvensen ens, uanset om det er strejke eller lockout: Du må ikke arbejde, og du får ingen løn.

Blokade

En blokade betyder, at en fagforening forbyder sine medlemmer at tage arbejde i en bestemt virksomhed. Dette bruges ofte mod virksomheder, der nægter at tegne overenskomst. Hvis en virksomhed er ramt af blokade, må ingen medlemmer af den pågældende fagforening søge job eller arbejde der. Gør man det alligevel, betragtes man som strejkebryder.

Hvem kan strejke, og hvornår er det lovligt?

Ikke alle kan bare nedlægge arbejdet, når de har lyst. For at en strejke skal være lovlig, skal den være varslet korrekt og opfylde en række betingelser. Det centrale begreb her er “fredspligt”.

Når en overenskomst er indgået og underskrevet, gælder der fredspligt i hele overenskomstperioden (typisk 2 eller 3 år). Det betyder, at man som udgangspunkt ikke må strejke, så længe overenskomsten løber. Strejkeretten genopstår først, når overenskomsten udløber, og parterne ikke kan blive enige om en ny.

For at deltage i en lovlig konflikt skal du typisk:

• Være ansat på en arbejdsplads, der er omfattet af den overenskomst, der forhandles om.
• Være medlem af den fagforening, der har varslet konflikten.
• Være udtaget til konflikt (det er ikke altid alle medlemmer, der strejker på én gang; ofte udtages specifikke brancher eller virksomheder først).

Det er her, din fagforening spiller en afgørende rolle. Det er fagforeningen, der forhandler, varsler konflikten og udbetaler støtte til dig, hvis du skal strejke.

Processen: Fra forhandling til konflikt

En konflikt opstår ikke ud af det blå. Der er en langstrakt proces forud for enhver arbejdsnedlæggelse. Forståelsen af denne tidslinje kan give ro i maven, da du altid vil blive advaret i god tid.

1. Overenskomstforhandlinger (OK-forhandlinger)

Måneder før den gamle overenskomst udløber, mødes arbejdsgivere og fagforeninger for at udveksle krav. De forhandler om løn, arbejdstid, pension og andre vilkår. I langt de fleste tilfælde når de til enighed uden konflikt.

2. Sammenbrud og Forligsinstitutionen

Hvis parterne ikke kan blive enige, erklæres der sammenbrud. Her træder Forligsinstitutionen ind. En forligsmand forsøger at mægle mellem parterne for at undgå konflikt. Forligsmanden har vide beføjelser og kan blandt andet udsætte varslede konflikter i flere omgange, hvis der er håb om en løsning.

3. Varsling af konflikt

Hvis mægling ikke virker, skal konflikten varsles. Der skal afgives to varsler:

• 1. varsel: Skal sendes senest 14 dage før konflikten starter. Her meddeler man, at man agter at iværksætte konflikt.
• 2. varsel: Skal sendes senest 7 dage før konflikten starter. Her præciseres det præcist, hvilke arbejdspladser og hvilke medarbejdergrupper der er omfattet.

Først når begge varsler er afgivet, og datoen er nået, træder konflikten i kraft.

Økonomi under en konflikt: Strejkekontingent og konfliktstøtte

Det største spørgsmål for de fleste lønmodtagere er økonomien. Når du strejker eller er lockoutet, stopper din arbejdsgiver med at udbetale løn. Du får heller ikke løn for de dage, konflikten varer. Du kan heller ikke få dagpenge fra din a-kasse, da dagpengesystemet ikke må finansiere arbejdskampe.

I stedet træder din fagforening til. Hvis du er medlem af en overenskomstbærende fagforening, har du ret til konfliktunderstøttelse (også kaldet strejkepenge eller strejkekontingent). Fagforeningerne har opbygget store strejkekasser netop til dette formål.

Hvor meget får man udbetalt?

Beløbet varierer fra fagforening til fagforening. Målet er typisk at dække en væsentlig del af dit indkomsttab, så du kan opretholde din hverdag. Satserne fastsættes ofte således:

• Nogle fagforeninger udbetaler et beløb, der svarer til den højeste dagpengesats.
• Andre fagforeninger udbetaler et beløb, der svarer til din fulde løn minus arbejdsmarkedsbidrag.
• Der kan være faste ugentlige satser afhængigt af din arbejdstid (fuldtid/deltid).

Det er vigtigt at vide, at strejkepenge er skattepligtige, men du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af dem. Du optjener dog ikke feriepenge eller pension af strejkepenge.

Krav om medlemskab

For at være berettiget til konfliktstøtte skal du have været medlem af fagforeningen i en vis periode før konflikten bryder ud. Typisk skal indmeldelsen være sket inden varslingen af konflikten (f.eks. 1. januar i forhandlingsåret eller senest ved 1. konfliktvarsel). Melder du dig ind, efter konflikten er brudt ud, er du sjældent berettiget til økonomisk støtte.

Hvad hvis jeg ikke er medlem af en fagforening?

Hvis du ikke er medlem af en fagforening, eller hvis du er medlem af en fagforening, der ikke er en del af konflikten (ofte kaldet “gule” fagforeninger), står du i en speciel situation.

Hvis du er medlem af en såkaldt billig fagforening, der står uden for hovedorganisationerne (som FH), er du ikke omfattet af strejken direkte, da din fagforening ikke har varslet den. Men hvis din arbejdsplads bliver ramt af en omfattende konflikt eller lockout, kan du risikere at blive sendt hjem uden løn, fordi der ikke er arbejde at udføre, når kollegaerne strejker.

I denne situation kan du hverken få strejkepenge fra den strejkende fagforening (da du ikke er medlem) eller fra din egen “gule” fagforening (da de ikke strejker). Du kan heller ikke få dagpenge. Du står derfor potentielt helt uden indtægt.

Begrebet “skruebrækker”

Hvis du vælger at arbejde videre under en lovlig strejke, kaldes du en strejkebryder eller “skruebrækker”. Dette anses som meget usolidarisk blandt kollegaer. Traditionelle forbund som HK eller 3F opfordrer kraftigt til, at man ikke udfører strejkeramt arbejde, uanset om man er medlem eller ej.

Overenskomststridige strejker

Nogle gange nedlægger medarbejdere arbejdet spontant i protest mod lokale forhold, f.eks. en fyring af en tillidsrepræsentant eller dårligt arbejdsmiljø. Hvis dette sker i en periode, hvor der er fredspligt (altså mens overenskomsten gælder), er strejken ulovlig – eller mere korrekt: overenskomststridig.

Ved en overenskomststridig strejke:

• Får du ingen løn.
• Får du ingen strejkepenge fra fagforeningen.
• Kan du blive idømt en bod (bøde), som trækkes i din løn, når du vender tilbage.
• Risikerer du i yderste konsekvens at blive bortvist (fyret uden varsel), hvis du ikke genoptager arbejdet efter pålæg fra Arbejdsretten.

Boden er personlig og betales pr. time, man strejker. Fagforeningen må ikke betale denne bod for dig.

Særlige situationer under konflikt

En konflikt påvirker mange aspekter af dit arbejdsliv udover selve lønnen. Her er nogle af de vigtigste undtagelser og regler, du skal kende.

Sygdom

Hvis du er sygemeldt, før konflikten starter, fortsætter du som udgangspunkt på sygedagpenge eller løn under sygdom, afhængigt af reglerne. Du betragtes ikke som en del af konflikten, så længe du er syg. Bliver du raskmeldt under konflikten, indtræder du straks i konflikten og mister retten til løn/sygedagpenge.

Melder du dig syg, efter konflikten er startet, har du ikke ret til sygedagpenge eller løn fra arbejdsgiveren. Her skal du leve af konfliktunderstøttelsen fra din fagforening. Du skal huske at melde dig syg til din fagforening og ikke til arbejdsgiveren.

Ferie

Ferie er et komplekst område under konflikt. Hovedreglen er:

• Ferie, der er påbegyndt før konflikten: Kan afholdes som planlagt. Du får feriepenge eller løn under ferie.
• Ferie, der er planlagt til at starte under konflikten: Denne ferie suspenderes. Du kan ikke holde ferie, mens du strejker eller er lockoutet. Ferien må udskydes til efter konflikten.

Reglerne kan variere afhængigt af, om du er ansat under funktionærloven eller er timelønnet, så tjek altid med din fagforening.

Elever og lærlinge

Som udgangspunkt er elever og lærlinge undtaget fra konflikt. De skal passe deres uddannelse og møde på arbejde, selvom de udlærte kollegaer strejker. Hvis det ikke er muligt at beskæftige eleven (fordi ingen kan oplære dem under strejken), skal virksomheden stadig betale løn til eleven, selvom de sendes hjem.

Der kan dog være særlige tilfælde, hvor elever også omfattes af konflikten, men det kræver, at det specifikt er nævnt i konfliktvarslet.

Sympatikonflikt

En sympatikonflikt er en støtteaktion. Det betyder, at medlemmer af andre faggrupper eller fagforeninger, som ikke selv har noget i klemme, strejker for at støtte hovedkonflikten. Et klassisk eksempel er, hvis transportarbejdere nægter at levere varer til en virksomhed, hvor de ansatte strejker. Formålet er at lægge yderligere pres på arbejdsgiveren for at få afsluttet hovedkonflikten. Reglerne for varsling og lovlighed gælder også for sympatikonflikter.

Når konflikten slutter

En konflikt slutter typisk ved, at parterne (arbejdsgivere og fagforeninger) indgår et forlig, som derefter sendes til urafstemning blandt medlemmerne. Hvis medlemmerne stemmer ja, stopper konflikten, og arbejdet genoptages. Stemmer de nej, fortsætter konflikten.

Regeringen kan også vælge at gribe ind i en konflikt, hvis den trækker ud og har for store samfundsmæssige konsekvenser. Dette sker ved et lovindgreb, hvor politikerne dikterer vilkårene for den nye overenskomst og tvinger folk tilbage i arbejde. Dette ses dog som en absolut sidste udvej i den danske model.

Når konflikten er slut, vender du tilbage til arbejdet, og du skal ikke melde dig ledig hos din a-kasse, medmindre du er blevet fyret under eller efter konflikten (hvilket er sjældent og underlagt strenge regler). Din løn udbetales igen fra den dag, arbejdet genoptages.

Opsummering af gode råd ved konfliktvarsel

Hvis der er udsigt til konflikt på din arbejdsplads, bør du tage følgende forholdsregler:

• Tjek dit medlemskab: Er du medlem af den rigtige fagforening? Er dine oplysninger (mail, telefonnummer, kontonummer) opdaterede, så du kan modtage information og penge?
• Hold dig orienteret: Læs mails fra din fagforening og følg med på deres hjemmeside. Rygter på arbejdspladsen kan være upræcise.
• Spar op: Selvom du får strejkepenge, kan der være ventetid på udbetalingen, og beløbet er måske lavere end din normale løn. Det er godt at have en lille buffer.
• Forhold dig i ro: En varslet konflikt bliver ikke altid til virkelighed. Mange konflikter afværges i Forligsinstitutionen i sidste øjeblik.

Strejker og konflikter kan virke skræmmende og uoverskuelige, men de er en velreguleret del af det danske arbejdsmarked, der sikrer balancen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.