Hvad er efterløn?
Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før, du når folkepensionsalderen. Ordningen er statsstøttet, men kræver, at du er medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag i en længere årrække. Det er ikke en automatisk ret for alle borgere, men en forsikringsordning, du aktivt skal tilvælge.
Formålet med efterlønnen er at give lønmodtagere og selvstændige mulighed for en værdig afslutning på arbejdslivet, før den officielle pensionsalder indtræffer. Selvom ordningen har gennemgået flere politiske reformer gennem årene, er den stadig en relevant og økonomisk attraktiv mulighed for mange danskere, der ønsker fleksibilitet i deres senkarriere.
For at forstå efterlønnen fuldt ud, er det vigtigt at skelne den fra andre ydelser. Det er hverken en førtidspension, som tildeles på baggrund af nedsat arbejdsevne, eller en folkepension, som er en universel ydelse baseret på alder. Efterlønnen er tættere knyttet til dagpengesystemet, da den administreres af din a-kasse og satserne ofte spejler dagpengesatsen.
Hvem kan gå på efterløn?
At gå på efterløn kræver planlægning. Du kan ikke melde dig ind i ordningen kort før, du ønsker at bruge den. Der er en række specifikke krav, som skal være opfyldt, før du kan få udstedt dit efterlønsbevis og påbegynde udbetalingen.
De grundlæggende krav
- Medlemskab af en a-kasse: Du skal have været medlem af en statsanerkendt a-kasse i mindst 30 år. For personer født før 1. januar 1978 gælder der dog lempeligere anciennitetskrav.
- Betaling af efterlønsbidrag: Du skal have betalt det månedlige efterlønsbidrag i 30 år (igen med visse undtagelser for ældre årgange). Bidraget opkræves sammen med dit a-kassekontingent.
- Alder: Du skal have nået efterlønsalderen, som afhænger af, hvornår du er født.
- Rådighed: Du skal som udgangspunkt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du når efterlønsalderen, og du skal være berettiget til dagpenge, hvis du blev ledig.
- Bopæl: Du skal bo i Danmark, et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Grønland.
Det er din a-kasse, der vurderer, om du opfylder betingelserne. Derfor er det afgørende, at du har styr på dit medlemskab. Er du i tvivl om reglerne for din specifikke situation, bør du kontakte din a-kasse. Du kan finde en oversigt over a-kasser her, hvis du har brug for at tjekke dine muligheder eller overvejer at skifte a-kasse, mens du stadig optjener ret til efterløn.
Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Din efterlønsalder afhænger direkte af din fødselsdato. I takt med at folkepensionsalderen stiger, stiger efterlønsalderen også. Reformerne på området har betydet, at perioden, hvor du kan modtage efterløn, gradvist er blevet forkortet fra 5 år til 3 år for de yngre årgange.
Herunder kan du se en vejledende oversigt over sammenhængen mellem fødselsår, efterlønsalder og folkepensionsalder. Vær opmærksom på, at Folketinget løbende kan justere pensionsalderen baseret på den gennemsnitlige levealder.
| Fødselsdato | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Max efterlønsperiode |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1956 – 30. juni 1956 | 63 år | 67 år | 4 år |
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 | 64 år | 67 år | 3 år |
| 1. januar 1959 – 30. juni 1959 | 64 ½ år | 67 år | 2 ½ år |
| 1. juli 1959 – 31. december 1962 | 65 år | 68 år | 3 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 66 år | 69 år | 3 år |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 67 år | 70 år | 3 år |
| Efter 1. januar 1971 | 68 år (prognose) | 71 år (prognose) | 3 år |
Hvis du er født efter 1971, er tallene prognoser, da den endelige alder fastsættes af Folketinget 15 år før, den træder i kraft.
Hvor meget har jeg indbetalt til efterløn?
Mange danskere stiller spørgsmålet: “Hvor meget har jeg egentlig stående?”. Det er vigtigt at forstå, at efterlønsbidraget ikke fungerer som en klassisk bankopsparing med renter, men som en forsikringspræmie. Dog er ordningen indrettet sådan, at pengene aldrig er “tabt”.
Du betaler et fast månedligt bidrag til din a-kasse, som går til efterlønsordningen. Beløbet er fradragsberettiget. Hvis du vælger ikke at gå på efterløn, eller hvis du dør før tid, kan de indbetalte penge udbetales (dog med fradrag af skat/afgift afhængig af situationen).
For at se præcis, hvor meget du har indbetalt gennem årene, skal du typisk logge ind på din a-kasses selvbetjening eller tjekke dine lønsedler/årsopgørelser, hvor bidraget fremgår. A-kassen holder regnskab med din anciennitet og dine samlede indbetalinger.
Pausning af indbetaling
Hvis du har betalt efterlønsbidrag i 30 år (eller opfylder anciennitetskravet for din årgang), kan du vælge at sætte indbetalingen på pause. Det kaldes den bidragsfri periode. Du bevarer din ret til efterløn, men slipper for at betale det månedlige bidrag frem til du når efterlønsalderen. Det er dog vigtigt, at du ikke melder dig ud af ordningen, men blot stopper indbetalingen efter aftale med a-kassen.
Efterlønsbeviset
Når du når din efterlønsalder og opfylder alle betingelser, modtager du et efterlønsbevis fra din a-kasse. Dette er et meget vigtigt dokument. Efterlønsbeviset er din garanti for, at du kan gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du vælger at fortsætte med at arbejde i første omgang.
Med et efterlønsbevis i hånden er du sikret retten til efterløn, selv hvis du senere skulle blive syg og ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Uden beviset ville du miste retten til efterløn, hvis du blev så syg, at du ikke kunne tage et arbejde. Beviset låser også beregningen af din sats, så du er sikret en bestemt udbetaling, uanset om din indtægt skulle falde senere.
Udbetaling af efterløn: Satser og beregning
Størrelsen på din efterløn afhænger af flere faktorer: Din status som fuldtids- eller deltidsforsikret, størrelsen på dine pensionsopsparinger, og hvornår du vælger at gå på efterløn.
Satsen
Som udgangspunkt svarer den maksimale efterlønsats til den højeste dagpengesats. For at få den maksimale sats skal du have haft en indtægt af en vis størrelse i årene op til efterlønsalderen. Er du deltidsforsikret, vil du maksimalt kunne få 2/3 af den fulde sats.
Det er dog de færreste, der får udbetalt den fulde maksimale sats. Det skyldes reglerne om modregning af pensioner.
Modregning af pension
Dette er det mest komplekse område inden for efterløn. Dine pensionsopsparinger bliver modregnet i din efterløn, uanset om du får dem udbetalt eller ej. Lovgivningen betragter efterløn som en ydelse for dem, der ikke selv har midlerne til at trække sig tilbage, og derfor reduceres ydelsen, hvis du har en pensionsformue.
- Løbende pensioner (Livrenter m.m.): Hvis du har en arbejdsmarkedspension eller privat pension, der udbetales løbende (f.eks. hver måned), bliver en procentdel af den årlige udbetaling modregnet i efterlønnen.
- Kapitalpensioner (Engangsudbetalinger): Selv hvis du ikke hæver din kapitalpension, beregner staten en “fiktiv” årlig indtægt af formuen (typisk 5%), som så modregnes i efterlønnen.
Modregningen sker helt automatisk. A-kassen indhenter oplysninger fra pensionsselskaberne. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at en stor pensionsopsparing kan reducere din efterløn betydeligt. For nogle kan modregningen være så stor, at efterlønnen går i nul.
Arbejde mens du er på efterløn
Du må gerne arbejde, mens du modtager efterløn. Det er en fleksibel ordning, der tillader en gradvis tilbagetrækning. Dog vil dine arbejdstimer blive modregnet i udbetalingen.
Reglerne fungerer time-for-time. Hvis du arbejder 10 timer på en uge, trækkes der 10 timer fra din efterlønsudbetaling. Der er dog en bagatelgrænse og regler for lempeligere fradrag ved lave timelønninger, men hovedreglen er modregning.
Det er vigtigt at oplyse alt arbejde til a-kassen. Glemmer du det, kan du blive mødt med krav om tilbagebetaling. Husk også, at indtægter som feriepenge optjent under arbejde på efterløn også har indflydelse på udbetalingen, når ferien holdes.
Skattefri præmie
For at motivere folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, findes der en ordning om “skattefri præmie”. Hvis du venter med at gå på efterløn, eller hvis du arbejder, mens du er på efterløn, kan du optjene en kontant bonus.
Du optjener en skattefri præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer (som fuldtidsforsikret) efter du har fået dit efterlønsbevis. Du kan maksimalt optjene 12 portioner. Præmien udbetales som et samlet engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Beløbet er skattefrit, hvilket gør det til en meget attraktiv gulerod for at blive i jobbet.
Kravet er typisk, at du udskyder overgangen til efterløn, indtil du har opfyldt “udskydelsesreglen” (arbejdet i et vist omfang efter bevisdatoen), men reglerne varierer lidt afhængigt af din fødselsårgang.
Fra efterløn til folkepension
Overgangen fra efterløn til folkepension sker automatisk den dag, du når folkepensionsalderen. Din a-kasse stopper udbetalingen af efterløn, og du overgår til det statslige pensionssystem.
Du skal dog selv huske at søge om folkepension via Borger.dk. Det sker ikke automatisk. Udbetaling Danmark sender dig typisk besked et par måneder før, du når alderen, men ansvaret for ansøgningen ligger hos dig.
Når du skifter til folkepension, ophører modregningen af dine private pensioner på samme måde som i efterlønnen (selvom der er andre indtægtsregler for folkepensionister). Har du optjent skattefri præmie, vil denne blive udbetalt af a-kassen i forbindelse med overgangen.
Fortrydelsesordningen: Kan jeg få mine penge tilbage?
Hvis du finder ud af, at efterløn ikke kan betale sig for dig – måske fordi din pensionsmodregning er for høj, eller fordi du ønsker at arbejde til du bliver 70 – kan du benytte fortrydelsesordningen.
Du kan til enhver tid melde dig ud af efterlønsordningen skriftligt til din a-kasse. Når du gør det, har du to muligheder med de penge, du har indbetalt:
- Overførsel til pension: Du kan få hele det indbetalte beløb overført til en dansk pensionsordning (f.eks. en ratepension eller livrente). Dette er skattefrit i overførselsøjeblikket.
- Kontant udbetaling: Du kan få beløbet udbetalt kontant. Her skal der betales en afgift til staten (typisk 30%), hvilket svarer til den skattefordel, du har haft ved indbetalingen.
Det er værd at bemærke, at hvis du vælger kontant udbetaling, får du kun selve bidragene tilbage – ikke renter eller rentes rente. Vælger du at overføre til en pension, får du heller ikke renter med, men pengene indgår herefter i din pensionsopsparing og forrentes derfra.
Særlige situationer: Sygdom og Seniorjob
Livet går ikke altid som planlagt, og derfor er der sikkerhedsnet indbygget i systemet omkring efterløn.
Sygdom før efterløn
Hvis du bliver syg, før du når efterlønsalderen, kan det påvirke din ret til efterløn, hvis du ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Her er det afgørende, om du er berettiget til sygedagpenge eller overgår til et jobafklaringsforløb. I værste fald kan langvarig sygdom betyde, at man må søge førtidspension i stedet, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat.
Seniorjob
Hvis du mister din dagpengeret, og der er mindre end 5 år til du når efterlønsalderen, har du ret til et seniorjob i din bopælskommune. Dette er en særlig ordning, der sikrer, at du ikke står uden indtægt i årene lige op til efterlønnen. Et seniorjob er et rigtigt job til overenskomstmæssig løn, som kommunen er forpligtet til at oprette til dig. Kravet er, at du fortsat betaler efterlønsbidrag og er medlem af en a-kasse.
Hvad skal du gøre nu?
Hvis du nærmer dig efterlønsalderen, eller blot ønsker at sikre dig, at du er på rette vej, bør du følge disse trin:
- Tjek på din lønseddel eller via din a-kasse, om du betaler efterlønsbidrag.
- Brug pensionsinfo.dk til at få et overblik over dine pensionsopsparinger, da de har stor betydning for udbetalingen.
- Kontakt din a-kasse for at få lavet en foreløbig beregning af din efterløn.
- Overvej, om du vil gøre brug af den skattefri præmie ved at arbejde længere.
Efterløn er en kompleks størrelse, men for mange er det den økonomiske sikring, der giver ro i maven i de sidste år på arbejdsmarkedet. Ved at sætte dig ind i reglerne i god tid, undgår du ubehagelige overraskelser, når dagen kommer, hvor du vil stemple ud for sidste gang.
