Sygemelding

Hvad er en sygemelding?

En sygemelding er den formelle besked, du giver til din arbejdsgiver, din a-kasse eller kommunen om, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst. Det er ikke blot en besked om, at du bliver hjemme; det er en juridisk status, der udløser en række rettigheder og pligter i forhold til din indkomst og din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når du er sygemeldt, er du som udgangspunkt fritaget for din arbejdsforpligtelse. Til gengæld har du ret til forsørgelse, enten i form af løn under sygdom eller sygedagpenge. Reglerne for, hvordan du skal sygemelde dig, og hvad du har ret til, afhænger af, om du er i arbejde, ledig eller selvstændig.

Det er afgørende at følge reglerne for sygemelding korrekt. Gør du ikke det, risikerer du at miste retten til løn eller dagpenge, og i værste fald kan det betragtes som ulovlig udeblivelse fra dit arbejde, hvilket kan medføre bortvisning.

Sygemelding når du er i arbejde

Hvis du er lønmodtager, er din primære forpligtelse at informere din arbejdsgiver hurtigst muligt. De fleste arbejdspladser har en personalepolitik, der beskriver præcis, hvornår og hvordan du skal melde dig syg. Det er typisk telefonisk ved arbejdstids begyndelse.

Hvornår skal du melde dig syg?

Du skal melde dig syg senest to timer efter, at din arbejdsdag skulle være begyndt, medmindre andet er aftalt i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog. Mange steder kræves det, at du ringer inden mødetid, så arbejdsgiveren kan nå at finde en afløser.

Hvis du bliver syg i løbet af arbejdsdagen og må gå hjem, skal du også meddele dette til din chef, før du forlader arbejdspladsen. Dette tæller som din første sygedag.

Dokumentation for sygdom

Din arbejdsgiver har ret til at kræve dokumentation for din sygdom. Der findes forskellige former for erklæringer, som kan blive relevante:

• Tro- og loveerklæring: Dette er et dokument, hvor du med din underskrift bekræfter, at du er syg. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve denne fra din anden sygedag.
• Friattest (Lægeerklæring): Arbejdsgiveren kan kræve en lægeerklæring (nu kaldet friattest), typisk hvis sygdommen varer mere end et par dage. Det er din læge, der udsteder den, og arbejdsgiveren skal betale for den.
• Mulighedserklæring: Hvis du er sygemeldt i længere tid, eller hvis du har meget klat-sygdom, kan arbejdsgiveren forlange en mulighedserklæring. Formålet er at afklare, hvilke arbejdsopgaver du stadig kan løse på trods af sygdommen. Denne udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver og godkendes derefter af lægen.

Økonomi under sygdom: Løn eller sygedagpenge?

Dine økonomiske forhold under en sygemelding afhænger af din ansættelsestype og din overenskomst.

Funktionærer og løn under sygdom

Er du ansat under funktionærloven, har du ret til fuld løn under sygdom. Dette gælder fra din første sygedag og så længe, du er ansat. Din arbejdsgiver får refusion fra kommunen (sygedagpenge) efter de første 30 dage, men du mærker ikke forskel på din udbetaling.

Ikke-funktionærer

Er du timelønnet eller ikke omfattet af funktionærloven, afhænger din ret til løn af din overenskomst. Mange overenskomster sikrer løn under sygdom i en periode (ofte op til 9 uger eller mere), forudsat at du har været ansat i en vis periode (anciennitet).

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, skal din arbejdsgiver betale sygedagpenge til dig i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden), hvis du har været ansat hos dem i mindst 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer i den periode. Efter de 30 dage overgår udbetalingen til kommunen (Udbetaling Danmark).

Sygemelding når du er ledig (på dagpenge)

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, er reglerne anderledes. Her er det ikke en arbejdsgiver, men Jobcentret og din a-kasse, du skal forholde dig til.

Sådan melder du dig syg som ledig

Du skal melde dig syg på din første sygedag via Jobnet. Det er meget vigtigt, at du gør det på selve dagen, da du ellers mister retten til dagpenge for de dage, hvor du ikke har været registreret som syg.

• Log på Jobnet.dk.
• Vælg “Meld syg”.
• Din a-kasse får automatisk besked.

Dine pligter under sygdom som ledig

Når du er registreret som syg på Jobnet:

• Du skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
• Du skal ikke søge jobs.
• Du skal ikke deltage i møder eller aktivering på Jobcentret (medmindre det er en del af et sygeopfølgningsforløb).

Økonomi: Fra dagpenge til sygedagpenge

Når du melder dig syg som ledig, sker der et skift i, hvem der betaler din ydelse:

1. De første 14 dage: Din a-kasse udbetaler sygedagpenge. Beløbet svarer til din normale dagpengesats. Dette tæller ikke med i dit dagpengeforbrug (den 2-årige periode).
2. Efter 14 dage: Udbetalingen overgår til kommunen (sygedagpenge). Du modtager et underretningsbrev fra Udbetaling Danmark, som du skal reagere på digitalt for at få pengene udbetalt.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom satsen ofte er den samme (maksimal dagpengesats), så skifter “kassen”, pengene kommer fra. Hvis du er deltidsforsikret eller modtager en lavere dagpengesats, vil dine sygedagpenge matche dette niveau.

Satser for sygedagpenge (2024)

Sygedagpenge beregnes på baggrund af din timeløn og arbejdstid, men der er et loft over, hvor meget du kan få udbetalt. Nedenstående er satserne gældende for 2024.

Status	Maksimal sats pr. uge (før skat)	Maksimal sats pr. time (før skat)
Fuldtid (37 timer)	4.695 kr.	126,89 kr.

Er du ledig, vil du modtage det samme beløb i sygedagpenge, som du modtog i almindelige dagpenge.

Krav for at modtage sygedagpenge

For at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, skal du opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav. Det betyder, at du skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du opfylder kravet, hvis ét af følgende punkter gælder for dig:

• Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første sygedag. I mindst 5 af disse måneder skal du have været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned.
• Du ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en erstatningsydelse, hvis du ikke var blevet syg.
• Du har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder inden for den seneste måned.
• Du er elev i lønnet praktik.
• Du er ansat i fleksjob.

Langtidssygemelding og varighedsbegrænsning

Sygedagpenge er en midlertidig ydelse. Som udgangspunkt kan du kun modtage sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder. Dette kaldes revurderingstidspunktet.

Inden de 22 uger udløber, skal kommunen vurdere din sag. Hvis du stadig er syg, stopper udbetalingen af sygedagpenge som hovedregel, medmindre du kan forlænges efter en af de 7 forlængelsesregler:

1. Revalidering: Det anses for overvejende sandsynligt, at du skal revalideres.
2. Virksomhedspraktik: Du er i gang med eller skal i gang med en afklaring af din arbejdsevne (f.eks. praktik).
3. Behandling: Du er under lægelig behandling og forventes raskmeldt inden for 134 uger.
4. Varig lidelse: Du har en livstruende sygdom (f.eks. kræft), hvor en læge attesterer dette.
5. Erstatningssag: Du har en arbejdsskadesag kørende.
6. Forlængelse på op til 69 uger: Hvis du har en alvorlig sygdom, men ikke livstruende, kan perioden forlænges.
7. Ansøgning om førtidspension: Din sag er så afklaret, at kommunen skal behandle en sag om førtidspension.

Jobafklaringsforløb

Hvis du ikke kan forlænges efter en af ovenstående regler, men stadig er uarbejdsdygtig, overgår du til et jobafklaringsforløb. Her modtager du en ydelse, der svarer til kontanthjælpsniveau (dog uden krav om formue), kaldet ressourceforløbsydelse. Under dette forløb skal kommunen hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet gennem en tværfaglig indsats.

Dagpenge efter langtidssygemelding

Mange spørger: “Kan jeg få dagpenge efter en langtidssygemelding?” Svaret afhænger af, om du bliver raskmeldt, og om du stadig er medlem af en a-kasse.

Når du bliver raskmeldt efter et længere sygdomsforløb:

• Hvis du har et arbejde at vende tilbage til: Du genoptager dit arbejde og får løn som normalt.
• Hvis du er ledig (eller blev opsagt under sygdom): Du kan overgå til dagpenge, hvis du stadig har dagpengeret tilbage. Perioden med sygedagpenge tæller ikke med i forbruget af din 2-årige dagpengeperiode. Din dagpengeret er så at sige “sat på pause”, mens du har været syg.

Hvis din dagpengeret udløb før du blev syg, har du ikke automatisk ret til dagpenge igen, når du bliver rask. Du skal genoptjene retten til dagpenge gennem lønnet arbejde (indkomstkravet eller timekravet).

Husk altid at kontakte din a-kasse, så snart du bliver raskmeldt, for at sikre at du bliver registreret korrekt som ledig igen. Du kan finde en oversigt over a-kasser her, hvis du er i tvivl om medlemskab.

Delvis sygemelding og raskmelding

Det er ikke altid “enten/eller”, når det gælder sygdom. Du kan være delvist sygemeldt. Det betyder, at du arbejder færre timer end normalt, fordi dit helbred ikke tillader fuld tid endnu.

Ved en delvis sygemelding modtager du løn for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt. Dette kræver en aftale med din arbejdsgiver og kommunen. Det er ofte en god måde at vende tilbage til arbejdsmarkedet på efter lang tids sygdom (såkaldt optrapning).

Er du ledig, kan du også være delvist raskmeldt. Her skal du dog stå til rådighed for arbejdsmarkedet med de timer, du er raskmeldt til.

Sygemelding og ferie

Sygdom og ferie er to ting, der juridisk set ikke kan foregå samtidig. Du kan ikke modtage sygedagpenge eller løn under sygdom, mens du holder ferie.

Syg før ferien

Bliver du syg, inden din ferie starter, har du ret til at få ferien udskudt. Du skal melde dig syg hos din arbejdsgiver senest ved feriens start. Du er ikke forpligtet til at holde ferien, mens du er syg, og du kan få erstatningsferie senere.

Syg under ferien

Bliver du syg, mens du holder ferie, kan du have ret til erstatningsferie. Reglerne siger, at du har ret til erstatningsferie efter 5 karensdage pr. ferieår. Det betyder, at de første 5 sygedage under ferie er for egen regning, men herefter kan du få erstattet dagene. Det kræver dog lægelig dokumentation fra første sygedag, som du selv skal betale for.

Husk, at reglerne om feriepenge og erstatningsferie kan være komplekse, så det er en god idé at gemme al dokumentation.

120-dages reglen

Hvis du er privatansat, skal du være opmærksom på 120-dages reglen. Hvis den står i din ansættelseskontrakt, har din arbejdsgiver ret til at opsige dig med et forkortet varsel (typisk 1 måned plus løbende måned), hvis du har været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder.

For at reglen kan bruges, skal opsigelsen ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens du stadig er sygemeldt. Det er en regel, der ofte skaber tvivl, og det kan være relevant at søge rådgivning om opsigelse, hvis du nærmer dig denne grænse.

Opfølgningssamtaler med kommunen

Uanset om du er i arbejde eller ledig, vil kommunen indkalde dig til opfølgningssamtaler, hvis din sygemelding trækker ud. Den første samtale skal finde sted senest 8 uger efter din første sygedag.

Formålet med samtalerne er at sikre, at der er en plan for, hvordan du kommer tilbage i arbejde. Du har pligt til at deltage i disse samtaler (evt. telefonisk, hvis du er for syg til at møde op). Gør du ikke det, kan de stoppe dine sygedagpenge.

Hyppige misforståelser om sygemelding

• “Jeg kan ikke blive fyret, mens jeg er syg”: Dette er en myte. Du er ikke fredet under sygdom. En arbejdsgiver kan godt opsige dig, mens du er sygemeldt, men opsigelsen skal være saglig. Sygdommen i sig selv kan være en saglig grund, hvis den er langvarig, og der ikke er udsigt til bedring, eller hvis driften af virksomheden lider væsentligt under dit fravær.
• “Jeg må ikke forlade mit hjem, når jeg er sygemeldt”: Du må gerne gå ud, handle ind eller gå en tur, medmindre lægen har ordineret sengeleje, eller aktiviteten direkte modarbejder din helbredelse. Du må dog ikke rejse på ferie (hverken i ind- eller udland) uden tilladelse fra kommunen, da det betragtes som en raskmelding eller ferieafholdelse.
• “Arbejdsgiveren har ret til at vide, hvad jeg fejler”: Nej. Din arbejdsgiver har ret til at vide, at du er syg, og hvor længe du forventer at være syg. De har ikke krav på at kende din diagnose. Det er en privat sag mellem dig og din læge.