Lærlingeløn

Hvad er lærlingeløn og voksenlærlingeløn?

Lærlingeløn er den overenskomstbestemte løn, du modtager, når du er under uddannelse i en virksomhed som et led i en erhvervsuddannelse (EUD). I modsætning til SU (Statens Uddannelsesstøtte), som er en statsstøtte, er lærlingeløn en reel løn, der udbetales af din arbejdsgiver for det arbejde, du udfører, mens du lærer faget.

Når vi taler om lærlingeløn, er det dog afgørende at skelne mellem den almindelige lærlingeløn (for unge under 25 år) og voksenlærlingeløn. Denne artikel fokuserer primært på voksenlærlingeløn, da det er et område med særlige regler, satser og muligheder for både dig og din arbejdsgiver.

At blive voksenlærling er en attraktiv mulighed for dig, der er fyldt 25 år, og som ønsker at tage en erhvervsuddannelse uden at skulle leve af en lav lærlingeløn eller SU. Ordningen sikrer, at du kan opretholde en økonomi, der minder om en almindelig lønmodtagers, mens du uddanner dig til faglært.

Hvem kan få voksenlærlingeløn?

For at være berettiget til voksenlærlingeløn skal du opfylde en række specifikke krav. Det er ikke nok blot at være fyldt 25 år; din forudgående uddannelse og din nuværende beskæftigelsessituation spiller også en stor rolle. Reglerne er lavet for at fremme uddannelse inden for områder, hvor der mangler arbejdskraft, og for at hjælpe ledige i arbejde.

Alderskravet

Det mest fundamentale krav er din alder. Du skal være fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens start for at kunne blive betragtet som voksenlærling. Hvis du starter uddannelsen, før du fylder 25, vil du typisk starte på almindelig lærlingeløn, men du kan i visse tilfælde overgå til voksensatser, når du fylder år, afhængigt af overenskomsten i branchen.

Krav til ledighed og uddannelsesbaggrund

Muligheden for at få tilskud til voksenlærlingeløn afhænger af din baggrund. Systemet skelner typisk mellem tre grupper:

• Ufaglærte ledige: Hvis du er ufaglært og ledig, har du ofte gode muligheder for at blive voksenlærling. Jobcentret kan bevilge tilskud til virksomheden fra dag ét.
• Faglærte ledige med forældet uddannelse: Hvis du har en uddannelse, du ikke har brugt i de sidste 5 år, kan du i nogle tilfælde betragtes som ufaglært i systemets øjne.
• Faglærte ledige: Hvis du allerede har en uddannelse, men har været ledig i mere end 6 måneder (nogle gange 3 måneder afhængig af aktuelle puljer), kan du også komme i betragtning.
• I beskæftigelse: Er du allerede i arbejde som ufaglært, kan din arbejdsgiver vælge at oprette en uddannelsesaftale med dig, hvor du får voksenlærlingeløn. Her er det dog ikke altid sikkert, at arbejdsgiveren kan få tilskud, medmindre uddannelsen ligger inden for områder med mangel på arbejdskraft (positivlisten).

Det er vigtigt at bemærke, at selvom du opfylder kravene, er det i sidste ende en forhandling mellem dig og virksomheden. Virksomheden skal være villig til at betale den højere løn, ofte mod at modtage refusion fra staten.

Satser: Hvad får man udbetalt?

Økonomien er ofte den største bekymring ved at starte på en uddannelse som voksen. Hvor meget du præcist får i voksenlærlingeløn, afhænger af den specifikke overenskomst på området. Der findes ikke én fast sats for alle fag, men der er nogle generelle retningslinjer.

Lønnen som voksenlærling svarer typisk til mindstelønnen for ufaglærte inden for det pågældende fagområde. Det betyder, at du ikke får en “elevløn”, men en løn, der afspejler, at du er en voksen medarbejder, der bidrager til driften, selvom du er under oplæring.

Eksempler på lønniveau

Selvom satserne reguleres årligt, ligger en typisk voksenlærlingeløn ofte i omegnen af 125 til 145 kroner i timen. Det svarer til en månedsløn på cirka 20.000 til 23.000 kroner før skat. Dette er væsentligt højere end en almindelig lærlingeløn, der ofte starter på omkring 9.000 til 12.000 kroner om måneden for de yngste elever.

Hvis du kommer fra en tilværelse på dagpenge, vil voksenlærlingelønnen ofte ligge på niveau med eller lidt over den maksimale dagpengesats, hvilket gør det økonomisk overkommeligt at skifte spor i livet.

Pension og feriepenge

Som voksenlærling er du omfattet af overenskomstens regler om pension. Det betyder, at du udover din timeløn også optjener pension, hvilket er en væsentlig økonomisk faktor sammenlignet med SU. Derudover optjener du ret til ferie med løn eller feriepenge præcis som enhver anden lønmodtager.

Tilskud til arbejdsgiveren – Nøglen til din læreplads

Når du skal “sælge” dig selv til en potentiel læreplads, er det afgørende, at du forstår tilskudsreglerne. Mange virksomheder vil gerne have en voksenlærling på grund af den modenhed og stabilitet, der ofte følger med alderen, men de kan være tøvende over for den højere lønudgift. Her kommer voksenlærlingetilskuddet ind i billedet.

Jobcentret kan give arbejdsgiveren et tilskud til din løn. Tilskuddet gives for at dække differencen mellem den almindelige lærlingeløn og voksenlærlingelønnen. Satsen for tilskuddet justeres løbende, men ligger ofte på 30 kr. eller 45 kr. i timen afhængigt af din forudgående ledighedsperiode.

Reglerne for tilskud kort fortalt:

• Tilskud fra dag 1: Hvis du er ufaglært og har været ledig i mere end 2 måneder, kan virksomheden ofte få det høje tilskud fra første dag i hele uddannelsesperioden.
• Korttidsledige: Har du været ledig i kortere tid, eller kommer du direkte fra et andet job, kan tilskuddet være begrænset til de første år af uddannelsen eller betinget af, at faget er på en særlig positivliste.
• Praktikperioder: Tilskuddet udbetales for de perioder, hvor du er i virksomheden (praktikperioder). Under skoleophold får virksomheden i stedet refusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Det er en god idé at kontakte dit lokale jobcenter, inden du søger læreplads, så du kan få en præcis vurdering af, hvilket tilskud du “har med i tasken”. Det gør dig mere attraktiv for mester.

Processen: Sådan bliver du voksenlærling

Vejen til en voksenlæreplads kræver ofte lidt mere forarbejde end en almindelig ansættelse. Her er en gennemgang af de typiske trin, du skal igennem.

1. Find den rette uddannelse

Først skal du afklare, hvad du vil uddannes til. Er det tømrer, elektriker, SOSU-assistent eller industritekniker? Undersøg adgangskravene på den lokale erhvervsskole. Nogle uddannelser kræver, at du har bestået grundforløb 2, før du kan starte i lære, mens andre (Ny Mesterlære) tillader, at du starter direkte i virksomheden.

2. Kontakt Jobcentret og din A-kasse

Hvis du er ledig, skal du tale med din sagsbehandler. Få bekræftet, at du opfylder kravene til voksenlærlingetilskud. Bed om at få det på skrift eller få en folder, du kan tage med ud til virksomhederne. Det er også her, du kan få vejledning om dine muligheder, hvis du er medlem af en fagforening og a-kasse.

3. Søg læreplads

Nu skal du ud og finde en virksomhed. Du kan bruge portaler som Jobnet.dk eller Lærepladsen.dk. Mange voksenlærlinge finder dog deres plads ved uopfordret at kontakte lokale virksomheder. Når du søger, så vær åben omkring din alder og nævn muligheden for tilskud. Mange mestre foretrækker voksne lærlinge, fordi de møder til tiden, har kørekort og har prøvet at være på en arbejdsplads før.

4. Uddannelsesaftalen

Når du og virksomheden er enige, skal der laves en uddannelsesaftale. I aftalen skal der krydses af, at der er tale om en voksenlærling, og lønnen skal angives i henhold til overenskomsten for voksne. Virksomheden søger herefter om tilskuddet hos kommunen/jobcentret.

Under uddannelsen: Skole og praktik

En erhvervsuddannelse veksler mellem skoleophold på en teknisk skole eller handelsskole og praktik i virksomheden. Som voksenlærling får du løn under hele forløbet – også når du er på skole.

Løn under skoleophold

Når du er på skole, betaler din arbejdsgiver stadig din fulde løn. Arbejdsgiveren får refusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) for en stor del af lønnen, samt tilskud til dine transportudgifter, hvis du har langt til skole. Du skal altså ikke bekymre dig om indtægtsnedgang, når du sidder på skolebænken.

Bøger og udstyr

I de fleste overenskomster er det aftalt, at virksomheden betaler for nødvendige bøger og personlige værnemidler (sikkerhedssko, arbejdstøj). Nogle steder skal du selv betale for mindre skriveartikler, men de tunge poster dækkes af arbejdsgiveren.

Fagforening og A-kasse er stadig vigtigt

Selvom du er under uddannelse, er det vigtigt at være medlem af en a-kasse og en fagforening. Som lærling kan du ofte få medlemskab til en stærkt reduceret pris eller endda gratis, afhængigt af forbundet.

Fagforeningen hjælper dig, hvis der opstår problemer med udbetaling af din lærlingeløn, eller hvis du bliver uretfærdigt behandlet på lærepladsen. De kender overenskomsten og kan tjekke din lønseddel. For håndværksfag kan det eksempelvis være relevant at kigge på Dansk Metal eller 3F, mens kontoruddannelser ofte hører under HK.

A-kassen sikrer dig retten til dagpenge, den dag du bliver udlært. Hvis du ikke har været medlem under uddannelsen, risikerer du at stå i en karensperiode (en periode uden indtægt), hvis du ikke finder job med det samme efter svendeprøven. Reglerne for dimittender (nyuddannede) kræver, at du melder dig ind senest 14 dage efter endt uddannelse, men det er sikrest at være med undervejs.

Forskellen på elevløn og lærlingeløn

Begreberne bruges ofte i flæng, men der er en teknisk forskel, selvom princippet er det samme. “Lærling” bruges typisk inden for håndværksfagene (tømrer, murer, smed), mens “elev” ofte bruges inden for kontor, handel og social- og sundhedsområdet.

Når det gælder voksne, taler man om voksenlærlingeløn inden for håndværk og industri, mens man inden for det offentlige (f.eks. SOSU eller PAU) ofte taler om voksenelevløn. Princippet om en højere løn til voksne over 25 år er dog det samme. Du kan læse mere om de specifikke regler for elevløn her, hvis du søger inden for kontor eller handel.

Hvad hvis man ikke kan finde en læreplads?

Hvis det ikke lykkes at finde en virksomhed, der vil ansætte dig som voksenlærling, er løbet ikke nødvendigvis kørt. Du kan på mange uddannelser starte i det, der hedder skolepraktik (eller praktikcentret). Her er du ansat af skolen, mens du søger videre efter en rigtig læreplads.

Vær dog opmærksom på, at økonomien i skolepraktik er anderledes. Her får du en ydelse, der kaldes skolepraktikydelse. Denne sats er typisk lavere end voksenlærlingelønnen og svarer mere til en almindelig lærlingeløn eller SU-niveau, afhængigt af din alder og om du er forsørger. Det er derfor altid økonomisk mest fordelagtigt at finde en rigtig læreplads med en uddannelsesaftale.

Misforståelser om voksenlærlingeløn

Der florerer mange myter om reglerne for voksenlærlinge. Her rydder vi op i de mest almindelige:

• Myte: “Jeg kan få voksenlærlingeløn på alle uddannelser.”
  Fakta: Nej, det kræver, at der er en overenskomst på området, der sikrer denne ret, eller at virksomheden frivilligt vælger at betale det.
• Myte: “Arbejdsgiveren får hele min løn refunderet.”
  Fakta: Nej, arbejdsgiveren får et tilskud. Tilskuddet dækker en del af lønnen, men virksomheden har stadig en udgift. Det er en investering for dem, ikke gratis arbejdskraft.
• Myte: “Jeg kan ikke få voksenlærlingeløn, hvis jeg har en uddannelse i forvejen.”
  Fakta: Jo, det kan du godt, men reglerne for, om din arbejdsgiver kan få tilskud, er strammere. Hvis du selv kan forhandle lønnen hjem uden om tilskudssystemet, er der ingen hindring.

Særlige forhold for revalidering

Hvis du har helbredsmæssige problemer, der gør, at du ikke kan varetage dit hidtidige job, kan du blive bevilget revalidering. Under revalidering kan du tage en erhvervsuddannelse. Her gælder der særlige regler for økonomien. Ofte vil du modtage revalideringsydelse, som svarer til dagpengesatsen, men i nogle tilfælde kan du blive ansat som voksenlærling med løn, hvor kommunen supplerer op eller giver tilskud. Dette skal altid aftales individuelt med din sagsbehandler i kommunen.

Opsummering af satser og tidsfrister

For at give et hurtigt overblik over økonomien, bør du være opmærksom på følgende nøgletal (bemærk at disse er vejledende og kan variere efter branche):

Type	Estimeret månedsløn (før skat)	Bemærkning
Almindelig lærlingeløn (under 25 år)	9.500 – 12.500 kr.	Stiger typisk for hvert år i lære.
Voksenlærlingeløn	20.000 – 23.000 kr.	Svarer oftest til ufaglært mindsteløn.
Skolepraktikydelse (voksne)	Ca. 8.000 – 11.000 kr.	Lavere end løn i virksomhed.

Husk altid at tjekke den gældende overenskomst for netop dit fag. Fagforeningerne udgiver årligt opdaterede løntabeller, som du kan finde på deres hjemmesider.