Karantæne i A-kasse

Hvad er karantæne i a-kassen?

Karantæne i a-kassen er en sanktion, der betyder, at du i en periode mister retten til udbetaling af dagpenge, selvom du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er a-kassens måde at straffe handlinger, hvor du selv er skyld i, at du er blevet arbejdsløs, eller hvor du ikke lever op til de krav, der stilles til dig som ledig.

Når du får karantæne, skal du stadig være tilmeldt som ledig på Jobnet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men du modtager ingen penge i karantæneperioden. Karantænen opgøres typisk i timer, og standarden for en selvforskyldt ledighed er 111 timer, hvilket svarer til tre ugers fuldtidsarbejde. Disse timer trækkes fra dine dagpenge, før du igen kan begynde at modtage ydelser.

Det er afgørende at forstå, at karantæne ikke kun gives, hvis du siger op. Det kan også udløses, hvis du afslår et jobtilbud, udebliver fra samtaler eller ikke opdaterer din joblog. Reglerne er komplekse, og vurderingen foretages altid konkret af din a-kasse baseret på gældende lovgivning.

Hvornår bliver man betragtet som selvforskyldt ledig?

Begrebet “selvforskyldt ledig” er kernen i reglerne om karantæne. Hvis a-kassen vurderer, at du selv er årsag til din ledighed, vil du som udgangspunkt blive pålagt en karantæne. Der er to hovedsituationer, der oftest udløser denne vurdering: egen opsigelse og bortvisning/fyring på grund af egne forhold.

Karantæne ved egen opsigelse

Den hyppigste årsag til karantæne er, når du selv siger dit job op uden at have en såkaldt “gyldig grund”. I a-kassens øjne har du pligt til at forsørge dig selv, så længe du har muligheden. Hvis du frivilligt frasiger dig din indtægt ved en opsigelse, betragtes det som selvforskyldt ledighed.

Det gælder også, hvis du indgår en fratrædelsesaftale. Selvom det teknisk set er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver, og ikke en ensidig opsigelse, vil a-kassen ofte sidestille det med en opsigelse fra din side, medmindre du kan bevise, at du ville være blevet fyret uanset hvad. Det er derfor meget vigtigt at være påpasselig med ordlyden i fratrædelsesaftaler.

Du kan også få karantæne, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel. Hvis din arbejdsgiver siger dig op, men du accepterer at stoppe før dit kontraktuelle varsel udløber, kan du få karantæne for den periode, hvor du kunne have arbejdet og fået løn.

Karantæne ved fyring og bortvisning

Mange tror fejlagtigt, at man aldrig får karantæne, hvis man bliver fyret. Det er ikke korrekt. Hvis du bliver opsagt på grund af forhold, som du selv er ansvarlig for, kan a-kassen vurdere det som selvforskyldt ledighed. Dette sker typisk, hvis opsigelsen skyldes:

• Ulovlig udeblivelse fra arbejdet.
• Tyveri eller illoyalitet over for arbejdsgiveren.
• Samarbejdsvanskeligheder, hvor det vurderes, at du har hovedansvaret for konflikten.
• Alkohol- eller stofmisbrug på arbejdspladsen.
• Manglende overholdelse af advarsler.

Ved en bortvisning, hvor du stopper øjeblikkeligt på grund af grov misligholdelse, vil a-kassen næsten altid undersøge sagen med henblik på karantæne. Her er bevisbyrden dog ofte tungere, og a-kassen vil indhente oplysninger fra både dig og din tidligere arbejdsgiver for at vurdere hændelsesforløbet.

Sådan beregnes karantænen (111 timer)

En standardkarantæne for selvforskyldt ledighed er på 111 timer. Dette tal er ikke tilfældigt; det svarer præcis til 3 ugers arbejde á 37 timer. For deltidsforsikrede er karantænen på 90 timer.

Karantænen skal afvikles, før du kan få udbetalt penge. Det betyder i praksis, at hvis du melder dig ledig den 1. i måneden, og du er berettiget til dagpenge, vil a-kassen trække de 111 timer fra din udbetaling. Hvis du er fuldtidsledig, vil du altså gå de første tre uger uden indtægt.

Forældelse af karantæne

En karantæne gælder ikke for evigt. Den skal afvikles inden for en frist på 3 måneder. Denne periode kaldes forældelsesfristen. Hvis du ikke har været ledig i 111 timer inden for de 3 måneder (f.eks. fordi du har fået nyt arbejde med det samme), bortfalder karantænen. Du kan altså ikke “gemme” en karantæne til næste gang, du bliver ledig om to år.

Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis du bliver ledig igen inden for de 3 måneder, vil den resterende del af karantænen skulle afvikles, før du kan få dagpenge.

Gyldige grunde til at sige op uden karantæne

Selvom udgangspunktet er karantæne ved egen opsigelse, findes der en række undtagelser. Disse kaldes “gyldige grunde”. Hvis du har en gyldig grund til at stoppe, kan du slippe for karantænen. Det er din a-kasse, der vurderer, om din grund er gyldig, og bevisbyrden ligger hos dig. Herunder gennemgås de mest almindelige gyldige grunde.

Helbredsmæssige årsager

Hvis dit arbejde gør dig syg, eller hvis du har helbredsproblemer, der gør, at du ikke kan udføre arbejdet, kan du sige op uden karantæne. Det er dog ikke nok, at du selv føler dig stresset eller har ondt i ryggen. Der er strikse krav til dokumentationen.

Du skal have en lægeattest, der bekræfter, at arbejdet er årsag til dine helbredsproblemer, eller at du ikke kan varetage jobbet på grund af dit helbred. Vigtigst af alt skal lægeattesten foreligge før du siger op, eller du skal som minimum have konsulteret din læge, som har rådet dig til at stoppe. Hvis du siger op og først derefter går til lægen, vil det ofte være for sent til at undgå karantæne.

Du skal også have forsøgt at løse problemet med din arbejdsgiver, for eksempel ved at bede om omplacering eller andre arbejdsopgaver, inden du skrider til en opsigelse eller en sygemelding.

Transporttid

Du kan sige op uden karantæne, hvis transporttiden mellem din bopæl og din arbejdsplads er urimelig lang. Reglerne definerer typisk “urimelig lang” som en samlet transporttid på over 3 timer dagligt med offentlige transportmidler (eller bil, hvis offentlig transport ikke er en mulighed).

Dette gælder dog kun, hvis transporttiden er steget væsentligt, efter du startede i jobbet – for eksempel fordi arbejdspladsen er flyttet, eller fordi offentlige ruter er blevet nedlagt. Hvis du selv vælger at flytte længere væk fra dit arbejde, gælder denne regel som udgangspunkt ikke, da du selv har forårsaget den øgede transporttid.

Pasning af familie

Hvis du er nødt til at sige dit job op for at passe et sygt familiemedlem eller en døende nærtstående, kan det anerkendes som en gyldig grund. Dette kræver dog, at pasningen ikke kan forenes med dit arbejde, og at der ikke er andre pasningsmuligheder.

Det samme gælder, hvis du mister din børnepasning (vuggestue, børnehave, dagpleje) og ikke kan skaffe anden pasning. Her skal du kunne dokumentere, at du har gjort alt for at finde en løsning, og at du har informeret din arbejdsgiver om problemet uden at I kunne finde en løsning.

Ægtefælle eller samlevers flytning

Hvis din ægtefælle eller samlever får arbejde i en anden landsdel eller i udlandet, og I derfor er nødt til at flytte, kan du i visse tilfælde sige dit job op uden karantæne. For at denne regel gælder, skal følgende betingelser typisk være opfyldt:

• Din partner skal have fået et arbejde af en vis varighed (ofte mindst et år).
• Det nye arbejde skal ligge så langt væk, at det er nødvendigt at flytte (transportreglen om 3 timer gælder ofte her).
• Du skal sige op i direkte tilknytning til flytningen.

Arbejdsgiverens misligholdelse

Hvis din arbejdsgiver groft misligholder ansættelseskontrakten, kan du være berettiget til at ophæve samarbejdet øjeblikkeligt uden karantæne. Det mest klassiske eksempel er manglende lønudbetaling. Hvis du ikke får din løn til tiden, skal du dog følge en bestemt procedure med påkravsskrivelser, før du stopper, for at sikre din ret til dagpenge uden sanktioner.

Processen: Sådan afgør a-kassen din sag

Når du melder dig ledig på Jobnet og søger om dagpenge, skal du oplyse årsagen til din ledighed. Hvis du har sagt op, eller hvis du er blevet fyret, går en proces i gang hos a-kassen.

1. Oplysningsskema: Du udfylder en ledighedserklæring, hvor du forklarer forløbet.
2. Arbejdsgivererklæring: A-kassen indhenter oplysninger fra din tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal bekræfte årsagen til ophøret.
3. Partshøring: Hvis der er uoverensstemmelser mellem din og arbejdsgiverens forklaring, eller hvis a-kassen påtænker at give dig karantæne, vil du blive partshørt. Det betyder, at du får mulighed for at komme med dine bemærkninger, før afgørelsen træffes.
4. Afgørelse: A-kassen træffer en afgørelse om, hvorvidt du er selvforskyldt ledig. Hvis du får karantæne, modtager du et brev med begrundelse og klagevejledning.

Det er vigtigt at være ærlig i denne proces. A-kasserne har adgang til mange oplysninger, og urigtige oplysninger kan føre til krav om tilbagebetaling og i værste fald politianmeldelse for socialt bedrageri.

Karantæne ved afslag på job eller aktivering

Karantæne gives ikke kun i forbindelse med jobophør. Mens du er ledig, har du pligt til at stå til rådighed. Det betyder, at du skal tage imod formidlede job og deltage i de tilbud, som Jobcentret eller a-kassen giver dig.

Hvis du siger nej til et formidlet arbejde uden en gyldig grund, vil du blive pålagt en karantæne på 111 timer. Det samme gælder, hvis du udebliver fra en jobsamtale, som Jobcentret har henvist dig til, eller hvis du opfører dig på en måde ved samtalen, der gør, at du bevidst ikke får jobbet (f.eks. ved at sige, at du ikke har lyst til at arbejde).

Afslag på aktiveringstilbud eller manglende fremmøde til obligatoriske møder i a-kassen eller på Jobcentret kan også medføre sanktioner. I nogle tilfælde er der tale om en mindre sanktion (f.eks. fradrag for de dage, du ikke er mødt op), men ved gentagne tilfælde eller grov uagtsomhed kan det udløse den fulde karantæne.

Gentagelsesvirkning: Når karantænen rammer hårdere

Der er en særlig regel, du skal være meget opmærksom på: Gentagelsesvirkningen. Hvis du inden for en periode på 12 måneder får karantæne for selvforskyldt ledighed to gange, mister du retten til dagpenge fuldstændigt.

Dette er en alvorlig situation. For at få retten til dagpenge tilbage, skal du opfylde et nyt arbejdskrav. Det betyder typisk, at du skal have 300 timers lønnet arbejde inden for en periode på 3 måneder (for fuldtidsforsikrede). Først når dette arbejdskrav er opfyldt, kan du igen melde dig ind i dagpengesystemet og modtage ydelser.

Derfor er det kritisk at undgå den første karantæne, men endnu mere kritisk at undgå nummer to, da konsekvensen her rækker langt ud over de 3 ugers manglende indtægt.

Tips til at undgå karantæne

Det bedste værn mod karantæne er viden og dialog. Her er konkrete råd til, hvordan du navigerer uden om sanktioner:

• Kontakt a-kassen FØR du siger op: Dette er det vigtigste råd. Ring til din a-kasse og forklar din situation. De kan fortælle dig præcis, hvordan reglerne tolkes i din specifikke sag. Hvis du overvejer at skifte, kan du se en oversigt over alle a-kasser her.
• Sikr dokumentation: Hvis du stopper pga. helbred, skal lægeattesten være på plads inden opsigelsen. Hvis det er pga. transport eller pasning, så sørg for at have beviser for afstande, tider og afslag fra institutioner.
• Læs alt med småt: Hvis du indgår en fratrædelsesaftale, så få a-kassen til at læse den igennem, før du skriver under. En forkert formulering kan koste dig tre ugers dagpenge.
• Søg job mens du er i job: Den sikreste måde at undgå karantæne på er at have et nyt job på hånden, før du siger det gamle op. Hvis du går direkte fra ét job til et andet, er karantæne ikke relevant.

Særligt for dimittender og nyuddannede

Som nyuddannet (dimittend) er reglerne for karantæne lidt anderledes, primært fordi du ofte ikke kommer fra et job. Men du kan stadig få karantæne, hvis du for eksempel har haft et studiejob, som du siger op i forbindelse med, at du bliver færdiguddannet og overgår til dagpenge.

Hvis du siger dit studiejob op for at melde dig ledig som dimittend, kan a-kassen vurdere, om du har sagt et job op uden gyldig grund. Dog er der ofte en lempeligere praksis, hvis studiejobbet ikke var foreneligt med at stå til rådighed for fuldtidsarbejde, eller hvis du var nødt til at stoppe for at færdiggøre dit speciale. Spørg altid din a-kasse til råds om overgangen fra studiejob til dimittend-dagpenge.

Klage over karantæne

Hvis du er uenig i a-kassens afgørelse om karantæne, har du ret til at klage. Klagefristen er typisk 4 uger fra du har modtaget afgørelsen. Du skal sende klagen til a-kassen, som så skal genvurdere sagen.

Hvis a-kassen fastholder deres beslutning, sender de sagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er gratis at klage, men sagsbehandlingstiden kan være lang. Mens klagesagen kører, vil karantænen typisk stå ved magt, hvilket betyder, at pengene er trukket. Hvis du får medhold i klagen, vil du få pengene efterbetalt.

Når du skriver en klage, er det vigtigt at fokusere på fakta. Vedlæg al den dokumentation, du mener a-kassen har overset eller ikke har lagt nok vægt på. Følelsesmæssige argumenter om, at det er “uretfærdigt” eller at du “mangler penge”, ændrer sjældent udfaldet, da afgørelserne baseres på jura og faste regler.