Funktionærloven

Hvad er Funktionærloven?

Funktionærloven er en af de vigtigste love på det danske arbejdsmarked. Den fungerer som et sikkerhedsnet for en meget stor gruppe lønmodtagere og fastsætter en række minimumsrettigheder, som din arbejdsgiver ikke kan fravige til ugunst for dig. Loven regulerer retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionær og dækker alt fra opsigelsesvarsler og løn under sygdom til barsel og fratrædelsesgodtgørelser.

Det er vigtigt at forstå, at Funktionærloven er en “beskyttelseslov”. Det betyder, at lovens regler gælder, uanset hvad der står i din ansættelseskontrakt, medmindre kontrakten stiller dig bedre end loven. Hvis din kontrakt indeholder vilkår, der stiller dig dårligere end Funktionærloven, er disse vilkår ugyldige.

Loven har eksisteret i mange år og er løbende blevet tilpasset, men dens grundlæggende formål er at skabe tryghed og forudsigelighed for medarbejdere, der udfører bestemte typer af arbejde. For at være omfattet af loven skal du opfylde nogle specifikke krav til både arbejdets art og din arbejdstid.

Hvem er omfattet af Funktionærloven?

Det er ikke din jobtitel, der afgør, om du er funktionær. Det er heller ikke afgørende, om du får månedsløn eller timeløn, selvom de fleste funktionærer er månedslønnede. Det afgørende er, hvilken type arbejde du udfører, og hvor mange timer du arbejder.

For at være omfattet af Funktionærloven skal du opfylde to grundlæggende betingelser:

• Du skal arbejde gennemsnitligt mindst 8 timer om ugen.
• Du skal udføre funktionærarbejde (arbejdets art).

Derudover skal du være i et tjenesteforhold, hvilket betyder, at du er underlagt en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Selvstændige konsulenter og freelancere er derfor typisk ikke omfattet, da de ikke er lønmodtagere i lovens forstand.

Kravet om arbejdets art

Loven definerer meget specifikt, hvilke typer opgaver der falder ind under begrebet “funktionærarbejde”. Du er omfattet, hvis du beskæftiger dig med:

• Handel- og kontorarbejde: Dette er den bredeste kategori. Det dækker over alt fra bogholderi, sagsbehandling, IT-arbejde, salg, indkøb og sekretærarbejde til ekspedition i butikker.
• Teknisk eller klinisk bistandsydelse: Dette dækker over jobs, hvor du hjælper med tekniske eller kliniske opgaver, men ikke udfører det primære håndværksmæssige arbejde. Det kan være laboranter, tandklinikassistenter, tekniske tegnere eller bygningskonstruktører.
• Arbejdsledelse: Hvis din primære opgave er at lede og fordele arbejdet for andre, og du gør dette på vegne af arbejdsgiveren, er du typisk omfattet. Det gælder f.eks. værkførere eller butikschefer.

Det er vigtigt at bemærke ordet “bistandsydelse” under det tekniske og kliniske punkt. En håndværker, der bygger et hus, er typisk ikke funktionær. En ingeniør eller konstruktør, der tegner huset og beregner konstruktionen, er derimod funktionær.

Kravet om arbejdstid

Du skal være ansat til at arbejde mere end 8 timer om ugen i gennemsnit for at være dækket af loven. Hvis du har en kontrakt på 7 timer om ugen, er du som udgangspunkt ikke funktionær, medmindre I har aftalt det specifikt i kontrakten.

Hvis din arbejdstid svinger meget, kigger man på gennemsnittet over en længere periode. Har du eksempelvis 5 timer den ene uge og 15 timer den næste, vil dit gennemsnit være 10 timer, og du vil dermed være omfattet. Studiejobs falder ofte ind under loven, hvis timeantallet er højt nok, og arbejdet er af rette karakter (f.eks. kontorarbejde eller butiksarbejde).

Dine rettigheder som funktionær

Når du er omfattet af Funktionærloven, får du automatisk tildelt en række rettigheder. Disse rettigheder er designet til at give dig økonomisk sikkerhed i forbindelse med opsigelse, sygdom og andre ændringer i dit arbejdsliv.

Løn under sygdom

En af de mest markante fordele ved at være funktionær er retten til fuld løn under sygdom. Det betyder, at hvis du bliver syg, skal din arbejdsgiver fortsætte med at udbetale din normale løn, inklusiv eventuelle faste tillæg, pension og værdien af personalegoder, som du ikke kan benytte under sygdommen.

Dette adskiller sig markant fra mange timelønnede jobs, hvor man ofte kun har ret til sygedagpenge eller en lavere sats under sygdom. Som funktionær er din økonomi sikret fra første sygedag, og du skal ikke bekymre dig om indtægtstab, så længe du er ansat.

Det er dog vigtigt at huske, at du har pligt til at melde dig syg korrekt og i tide i henhold til arbejdspladsens regler. Gør du ikke det, kan det betragtes som ulovlig udeblivelse.

Opsigelsesvarsler

Funktionærloven sikrer dig nogle af de længste opsigelsesvarsler på arbejdsmarkedet. Varslets længde afhænger af, hvor længe du har været ansat i virksomheden. Jo længere anciennitet, jo længere varsel har du krav på, hvis din arbejdsgiver opsiger dig.

Her er oversigten over arbejdsgiverens opsigelsesvarsler over for dig:

• Prøvetid (første 3 måneder): 14 dages varsel (hvis aftalt).
• Inden for de første 5 måneders ansættelse: 1 måneds varsel.
• Inden for 2 år og 9 måneder: 3 måneders varsel.
• Inden for 5 år og 8 måneder: 4 måneders varsel.
• Inden for 8 år og 7 måneder: 5 måneders varsel.
• Herefter: 6 måneders varsel.

Disse varsler gælder til udgangen af en måned. Det vil sige, at hvis du bliver opsagt den 2. januar med 3 måneders varsel, fratræder du først ved udgangen af april. Det giver dig god tid til at finde nyt arbejde uden at miste din indtægt.

Hvis du selv siger op, er dit opsigelsesvarsel som udgangspunkt 1 måned til udgangen af en måned, medmindre du er i prøvetid, hvor du kan sige op fra dag til dag (eller med 14 dages varsel, hvis det er aftalt).

Godtgørelse ved usaglig opsigelse

Hvis du har været ansat i mindst et år, beskytter Funktionærloven dig mod usaglig opsigelse. Det betyder, at en opsigelse skal være rimeligt begrundet i enten virksomhedens forhold (f.eks. besparelser eller omstrukturering) eller dine forhold (f.eks. samarbejdsproblemer eller manglende kompetencer).

Hvis opsigelsen ikke er saglig, kan du have krav på en godtgørelse. Størrelsen på denne godtgørelse afhænger af din anciennitet og sagens omstændigheder, men den kan udgøre flere måneders løn. Det er dog en kompleks juridisk vurdering, om en opsigelse er usaglig.

Fratrædelsesgodtgørelse

Mange forveksler godtgørelse for usaglig opsigelse med den automatiske anciennitetsbestemte fratrædelsesgodtgørelse, der findes i Funktionærlovens § 2a. Denne paragraf sikrer dig en ekstra økonomisk håndsrækning, hvis du har været ansat i meget lang tid i samme virksomhed.

• 12 års ansættelse: Du har ret til 1 måneds ekstra løn ved fratrædelse.
• 17 års ansættelse: Du har ret til 3 måneders ekstra løn ved fratrædelse.

Denne godtgørelse udbetales uanset årsagen til opsigelsen fra arbejdsgiverens side, så længe det ikke er dig selv, der siger op (medmindre du siger op på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side).

Funktionærlignende vilkår

Selvom du ikke opfylder lovens krav – måske fordi du arbejder færre end 8 timer, eller fordi dit arbejde ikke falder ind under definitionerne – kan du stadig være ansat på “funktionærlignende vilkår”.

Dette er en aftale, der skrives ind i din ansættelseskontrakt. Det betyder, at du og din arbejdsgiver har aftalt, at reglerne i Funktionærloven skal gælde for dit ansættelsesforhold, selvom loven ikke automatisk dækker dig. Det er en meget almindelig praksis for mange timelønnede specialister eller deltidsansatte.

Det er vigtigt at tjekke din kontrakt. Hvis der står, at du er ansat på funktionærlignende vilkår, har du ret til løn under sygdom og de lange opsigelsesvarsler, præcis som hvis du var “ægte” funktionær.

120-dages reglen

En bestemmelse i Funktionærloven, som ofte skaber debat og forvirring, er den såkaldte 120-dages regel. Denne regel gør det muligt for arbejdsgiveren at opsige dig med et forkortet varsel på 1 måned, hvis du har været syg i 120 dage inden for en periode på 12 måneder.

For at reglen kan bruges, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Reglen skal være skriftligt aftalt i din ansættelseskontrakt.
• Du skal have været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder (både hverdage, weekender og helligdage tæller med under sygdomsperioder).
• Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage.
• Opsigelsen skal ske, mens du stadig er sygemeldt.

Hvis du møder på arbejde igen, før opsigelsen er afgivet, bortfalder muligheden for at bruge 120-dages reglen, og arbejdsgiveren skal bruge det normale (længere) opsigelsesvarsel. Det er en meget teknisk regel, og der opstår ofte tvivl om optællingen af sygedagene.

Barsel og graviditet

Funktionærloven giver kvindelige funktionærer ret til halv løn under barsel i en periode fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Dette er lovens minimumskrav.

I praksis er mange funktionærer dog langt bedre stillet. De fleste overenskomster og mange individuelle kontrakter sikrer fuld løn under en stor del af barslen. Hvis du ikke har ret til fuld løn, kan du supplere med barselsdagpenge, såfremt du opfylder betingelserne herfor.

Loven beskytter også mod opsigelse på grund af graviditet eller barsel. Det er ulovligt at fyre en medarbejder, fordi hun er gravid eller holder barsel. Hvis det sker, kan det udløse en meget stor godtgørelse.

Ferie og ferietillæg

Som funktionær har du ret til ferie med løn. Det betyder, at når du holder ferie, får du udbetalt din sædvanlige månedsløn på det tidspunkt, hvor ferien holdes. Derudover har du krav på et ferietillæg på 1% af din ferieberettigede løn.

Dette adskiller sig fra timelønnede, der typisk optjener feriepenge (12,5%), som indbetales til Feriekonto. Som funktionær får du pengene direkte fra arbejdsgiveren, når du holder fri. Hvis du fratræder dit job, skal din arbejdsgiver afregne feriepenge for den ferie, du har optjent, men ikke afholdt. Du kan læse mere om reglerne for løn under ferie for at forstå detaljerne omkring ferieåret og optjening.

Konkurrence- og kundeklausuler

Funktionærloven indeholder også regler for, hvornår og hvordan en arbejdsgiver kan pålægge dig klausuler, der begrænser dine muligheder for at skifte job. En konkurrenceklausul forbyder dig at tage arbejde i en konkurrerende virksomhed efter din opsigelse, mens en kundeklausul forbyder dig at have forretningsforbindelse med din tidligere arbejdsgivers kunder.

Disse klausuler er kun gyldige, hvis de overholder en række strenge krav:

• Du skal indtage en “helt særlig betroet stilling”.
• Aftalen skal være skriftlig.
• Du skal modtage en kompensation i perioden, hvor klausulen gælder.

Reglerne for klausuler blev strammet betydeligt i 2016, så det er blevet dyrere og sværere for arbejdsgivere at binde medarbejdere på denne måde.

Misforståelser om Funktionærloven

Der findes mange myter om, hvem der er funktionær, og hvad det betyder. Her er nogle af de mest almindelige misforståelser:

“Jeg er timelønnet, så jeg er ikke funktionær.”
Falsk. Aflønningsformen er ikke afgørende. Hvis du udfører funktionærarbejde (f.eks. kontorarbejde) i mere end 8 timer om ugen, er du funktionær, uanset om du får løn per time eller per måned. Som timelønnet funktionær skal du stadig have løn under sygdom (for de timer, du skulle have arbejdet) og har ret til opsigelsesvarslerne.

“Direktører er også funktionærer.”
Ofte falsk. Administrerende direktører, der refererer direkte til en bestyrelse og ikke er underlagt den daglige instruktionsbeføjelse på samme måde som almindelige ansatte, er typisk ikke omfattet af Funktionærloven. De har i stedet en direktørkontrakt.

“Min kontrakt siger, jeg ikke er funktionær.”
Hvis du reelt udfører funktionærarbejde, kan din kontrakt ikke fraskrive dig dine rettigheder. Loven er præceptiv, hvilket betyder, at den ikke kan fraviges til skade for lønmodtageren. Du kan ikke “skrive under på”, at du ikke vil have løn under sygdom, hvis loven siger, du har ret til det.

Hvad gør du, hvis du er i tvivl?

Det kan være svært at gennemskue, om man er korrekt ansat, eller om ens arbejdsgiver overholder reglerne ved en opsigelse. Især grænsetilfælde omkring arbejdets art kan være komplicerede. Er en pædagogmedhjælper funktionær? (Ofte ja, hvis arbejdet har karakter af klinisk bistand eller ligner pædagogarbejdet). Er en lagermedarbejder funktionær? (Som udgangspunkt nej, medmindre der er en stor del ekspedition eller kontorarbejde involveret).

Hvis du er i tvivl om din status eller dine rettigheder, er det en god idé at søge rådgivning. En fagforening er specialiseret i at vurdere netop disse forhold. De kan gennemgå din kontrakt og sikre, at du får den løn, ferie og de varsler, du har krav på. Hvis du vil vide mere om, hvordan du sikrer dig bedst muligt, kan du læse om kombinationen af fagforening og a-kasse.

Husk, at manglende overholdelse af Funktionærloven kan efterbetales. Hvis du i årevis ikke har fået løn under sygdom, selvom du var berettiget til det, kan du have et betydeligt krav mod din arbejdsgiver.