Hvad betyder fratrædelse?
Fratrædelse er det formelle begreb for ophøret af et ansættelsesforhold. Det dækker over situationen, hvor du som medarbejder stopper i dit job, uanset om det sker, fordi du selv har sagt op, eller fordi din arbejdsgiver har opsagt dig. Selvom ordet ofte bruges i flæng, dækker det over en juridisk proces, hvor der er en række rettigheder og pligter for både dig og din arbejdsgiver.
Når du fratræder en stilling, er der mange økonomiske og praktiske elementer, der skal falde på plads. Det gælder alt fra udbetaling af den sidste løn og feriepenge til eventuel fratrædelsesgodtgørelse, som er et ekstra beløb, visse medarbejdere har krav på efter mange års ansættelse. Det er afgørende at kende forskel på løn i opsigelsesperioden og egentlig godtgørelse, da reglerne for beskatning og udbetaling er forskellige.
For langt de fleste lønmodtagere i Danmark er vilkårene ved fratrædelse reguleret af funktionærloven. Er du ikke funktionær, vil dine vilkår typisk være bestemt af en overenskomst eller din individuelle ansættelseskontrakt. I denne guide dykker vi ned i reglerne med særligt fokus på fratrædelsesgodtgørelse, beskatning og dine rettigheder i forhold til dagpenge.
Hvad er fratrædelsesgodtgørelse?
Fratrædelsesgodtgørelse er et engangsbeløb, som din arbejdsgiver i visse tilfælde skal betale til dig, når du fratræder din stilling. Det er vigtigt at forstå, at dette beløb kommer udover din almindelige løn i opsigelsesperioden. Det er altså en form for “tak for lang og tro tjeneste” eller en kompensation for, at du mister dit job efter mange år.
Reglerne for fratrædelsesgodtgørelse findes primært i funktionærlovens § 2a. Bestemmelsen sikrer, at medarbejdere, der har været ansat i samme virksomhed i en længere årrække, får en økonomisk håndsrækning, når de bliver opsagt. Formålet er at lette overgangen til et nyt job eller en ny livssituation.
Det er dog ikke alle, der kan få denne godtgørelse. Der er specifikke krav til din anciennitet (hvor længe du har været ansat), og det er afgørende, hvem der har taget initiativet til opsigelsen. Hvis du selv siger op, har du som udgangspunkt ikke ret til fratrædelsesgodtgørelse ifølge funktionærloven, medmindre din fratrædelse skyldes grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side, eller hvis det er aftalt specifikt i en fratrædelsesaftale.
Hvem er berettiget til godtgørelse?
For at være berettiget til den lovpligtige fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, skal du opfylde følgende betingelser:
- Du skal være ansat som funktionær.
- Du skal have været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i mindst 12 år.
- Du skal være blevet opsagt af din arbejdsgiver (eller fratrådt på grund af virksomhedens forhold).
Hvis du opfylder disse krav, har du ret til et beløb svarende til en, to eller tre måneders løn, afhængigt af hvor længe du har været ansat. Det er vigtigt at bemærke, at ancienniteten beregnes helt frem til selve fratrædelsestidspunktet – altså den dag, dit opsigelsesvarsel udløber, og du ikke længere er ansat.
Satser for fratrædelsesgodtgørelse
Beløbet, du kan få udbetalt i fratrædelsesgodtgørelse, afhænger direkte af din anciennitet på fratrædelsestidspunktet. Det er ikke nok at have været ansat i f.eks. 11 år og 11 måneder; du skal have passeret 12-års grænsen på den dag, du officielt stopper.
Her er satserne jævnfør funktionærlovens § 2a:
| Anciennitet (uafbrudt ansættelse) | Godtgørelse |
|---|---|
| 12 år | 1 måneds løn |
| 15 år | 2 måneders løn |
| 18 år | 3 måneders løn |
Selve beregningen af “en måneds løn” inkluderer din faste grundløn samt faste tillæg. Værdien af personalegoder som fri bil, fri telefon og arbejdsgiverens pensionsbidrag skal også medregnes i beregningsgrundlaget. Det betyder, at beløbet ofte er højere end det, du blot ser på din lønseddel som udbetalt nettoløn.
Skat af fratrædelsesgodtgørelse
En af de store fordele ved fratrædelsesgodtgørelse er de særlige skatteregler, der gælder for denne type udbetaling. Modsat din almindelige løn, som beskattes fuldt ud som A-indkomst, er der et skattefrit bundfradrag på godtgørelser i forbindelse med opsigelse.
Reglerne er som følger:
- De første 8.000 kr. af fratrædelsesgodtgørelsen er helt skattefrie. Du skal hverken betale AM-bidrag eller A-skat af dette beløb.
- Beløb udover de 8.000 kr. beskattes som hovedregel som B-indkomst, men der skal stadig betales AM-bidrag af hele beløbet over bundgrænsen.
- Arbejdsgiveren har pligt til at indberette beløbet til SKAT, men det er vigtigt, at du selv tjekker din årsopgørelse for at sikre, at fradraget på de 8.000 kr. er registreret korrekt.
Det er værd at bemærke, at denne skattefordel kun gælder for egentlige godtgørelser. Almindelig løn i opsigelsesperioden, feriepenge og bonusser beskattes helt normalt. Hvis du indgår en frivillig fratrædelsesaftale, hvor du får et engangsbeløb for at stoppe, vil dette beløb også ofte være omfattet af 8.000 kroners-reglen.
Forskellen på fritstilling og suspension
Når du bliver opsagt, eller når du indgår en fratrædelsesaftale, vil der ofte opstå spørgsmålet om, hvorvidt du skal arbejde i opsigelsesperioden. Her støder man typisk på begreberne “fritstilling” og “suspension”, som har meget forskellige konsekvenser for dig.
Fritstilling
Hvis du bliver fritstillet, betyder det, at du ikke længere skal møde på arbejde. Du har fri, men du modtager stadig din sædvanlige løn indtil den dag, du officielt fratræder. En vigtig detalje ved fritstilling er, at du har pligt til at søge nyt arbejde i perioden, da arbejdsgiveren har ret til at modregne indtægt fra et nyt job i din løn.
Dog er der en “minimalerstatningsregel” i funktionærloven. Den sikrer, at du altid har ret til at beholde lønnen fra din gamle arbejdsgiver for de første 3 måneder af fritstillingsperioden, uden at der sker modregning – også selvom du får et nyt job i mellemtiden. Får du nyt arbejde efter de 3 måneder, kan den gamle arbejdsgiver modregne din nye løn i den løn, de udbetaler til dig.
Suspension
Suspension er en mere alvorlig og sjældnere situation. Her skal du heller ikke møde på arbejde, men du skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Det betyder, at de kan kalde dig ind på arbejde med kort varsel, hvis der opstår behov for din arbejdskraft. Da du skal stå til rådighed, kan du ikke tage et nyt job i suspensionsperioden. Du modtager din fulde løn, og der sker ingen modregning, da du teknisk set stadig er “på vagt”.
Godtgørelse for usaglig opsigelse
Udover den anciennitetsbestemte fratrædelsesgodtgørelse (§ 2a), findes der også en godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2b. Denne er relevant, hvis du bliver fyret uden en rimelig grund, der kan tilskrives enten dine egne forhold eller virksomhedens forhold.
For at kunne kræve godtgørelse for usaglig opsigelse, skal du have været ansat i mindst 1 år på opsigelsestidspunktet. En usaglig opsigelse kan eksempelvis være, hvis du bliver fyret på grund af graviditet, religion, seksualitet eller blot fordi chefen ikke kan lide dig, uden at der er faglige eller økonomiske grunde til det.
Størrelsen på denne godtgørelse fastsættes ud fra et skøn, men kan maksimalt udgøre:
- Op til 3 måneders løn, hvis du har været ansat i mindst 1 år.
- Op til 4 måneders løn, hvis du har været ansat i mindst 2 år.
- Op til 6 måneders løn, hvis du har været ansat i mindst 10 år.
Det kræver ofte juridisk bistand fra en fagforening eller advokat at køre en sag om usaglig opsigelse. Hvis du mener, din opsigelse er usaglig, bør du kontakte din faglige organisation hurtigst muligt. Du kan læse mere om kombinationen af fagforening og a-kasse her, hvis du er i tvivl om, hvem der hjælper med hvad.
G-dage: De første ledighedsdage
Når din ansættelse ophører, og du melder dig ledig, skal din tidligere arbejdsgiver i mange tilfælde betale for de første to dages ledighed. Disse dage kaldes G-dage (godtgørelsesdage). Det svarer til dagpengesatsen, men udbetales direkte af arbejdsgiveren.
Reglerne for G-dage gælder, hvis du bliver opsagt, men også hvis din tidsbegrænsede kontrakt udløber, eller hvis du er vikar og hjemsendes. For at få udbetalt G-dage skal du have været ansat i mindst 74 timer inden for de sidste 4 uger hos den pågældende arbejdsgiver. Hvis du selv siger op, har du som udgangspunkt ikke ret til G-dage, medmindre du har en gyldig grund til opsigelsen.
Feriepenge ved fratrædelse
Når du stopper i dit job, skal din arbejdsgiver afregne dine tilgodehavende feriepenge. Dette gælder både ferie, du har optjent i det forgangne år, men ikke afholdt, samt ferie optjent i det nuværende år frem til fratrædelsesdatoen.
Pengene bliver typisk indbetalt til FerieKonto, hvorefter du kan bestille dem via Borger.dk, når du skal holde ferie. Det er vigtigt at tjekke din sidste lønseddel grundigt for at se, om saldoen for feriepenge stemmer overens med det, du forventede. Husk, at feriepenge beskattes, når de optjenes/hensættes, så du får udbetalt nettobeløbet, når du holder ferien.
A-kasse og karantæne
Din adgang til dagpenge efter en fratrædelse afhænger meget af årsagen til, at du stopper. A-kassen skelner skarpt mellem, om du er blevet opsagt (uforskyldt ledig), eller om du selv har sagt op (selvforskyldt ledig).
Hvis du bliver fyret
Bliver du opsagt af din arbejdsgiver på grund af virksomhedens forhold (f.eks. besparelser, omstrukturering) eller på grund af samarbejdsvanskeligheder, som ikke kan bebrejdes dig groft, vil du typisk være berettiget til dagpenge fra første ledighedsdag efter din opsigelsesperiode. Der er ingen karantæne.
Hvis du selv siger op
Vælger du selv at sige dit job op uden at have en ny stilling på hånden, vil a-kassen som udgangspunkt pålægge dig en karantæne i a-kasse på 3 uger (111 timer). Det betyder, at du ikke får udbetalt dagpenge i de første 3 uger af din ledighed. Hvis du siger op flere gange inden for en kortere periode, kan du risikere at miste retten til dagpenge helt, indtil du har genoptjent retten via arbejde.
Der findes dog “gyldige grunde”, som kan fritage dig for karantæne, selvom du siger op. Det kan være helbredsmæssige årsager (hvor en læge attesterer, at du ikke kan fortsætte), eller hvis arbejdsgiveren groft har misligholdt ansættelseskontrakten (f.eks. manglende løn). Det er altid en god idé at tale med din a-kasse, inden du siger op, for at høre om dine muligheder.
Fratrædelsesaftaler
I mange situationer, især ved ledere eller specialister, ender et ansættelsesforhold med en forhandlet fratrædelsesaftale i stedet for en simpel opsigelse. En fratrædelsesaftale er et juridisk dokument, der erstatter de almindelige opsigelsesregler, hvor I aftaler vilkårene for bruddet.
En god fratrædelsesaftale bør indeholde punkter om:
- Fratrædelsestidspunkt: Hvornår stopper ansættelsen formelt?
- Fritstilling: Skal medarbejderen arbejde i perioden?
- Godtgørelse: Størrelsen på eventuel fratrædelsesgodtgørelse udover løn.
- Ferie: Hvordan afregnes eller afholdes restferie?
- Klausuler: Er der kunde- eller konkurrenceklausuler, der skal frafaldes eller håndhæves?
- Outplacement: Betaler virksomheden for et forløb, der hjælper medarbejderen videre?
- Reference: Hvad må arbejdsgiveren sige til fremtidige arbejdsgivere?
Hvis du bliver præsenteret for en fratrædelsesaftale, bør du aldrig skrive under med det samme. Bed om at få den med hjem, og få din fagforening eller en advokat til at gennemgå den. Når du først har skrevet under, fanger bordet, og du kan have fraskrevet dig rettigheder, du ellers ville have haft ifølge lovgivningen.
Tjekliste ved fratrædelse
For at sikre, at du kommer godt videre og får alt det, du har krav på, kan du bruge denne tjekliste, når du står i en fratrædelsessituation:
- Få opsigelsen på skrift: Mundtlige opsigelser er svære at bevise. Sørg for at få en skriftlig bekræftelse med dato.
- Tjek dit opsigelsesvarsel: Stemmer varslet overens med din kontrakt og funktionærloven?
- Beregn din anciennitet: Har du været ansat i 12, 15 eller 18 år? Så husk at kræve § 2a godtgørelse.
- Meld dig ledig i tide: Du skal melde dig ledig på Jobnet.dk på din første ledighedsdag for at få dagpenge.
- Tjek din lønseddel: Er feriepenge, overarbejde og evt. bonus opgjort korrekt i den sidste løn?
- Aflever effekter: Sørg for at aflevere computer, telefon, nøgler og adgangskort og få en kvittering for, at det er afleveret.
- Bed om en anbefaling: En skriftlig anbefaling kan være guld værd i din videre jobsøgning.
Hvad gør du, hvis arbejdsgiveren går konkurs?
I uheldige tilfælde kan en fratrædelse skyldes, at arbejdsgiveren går konkurs. Her er du stillet lidt anderledes, da der ikke er penge i virksomheden til at udbetale din løn og godtgørelse. I denne situation træder Lønmodtagernes Garantifond (LG) til.
LG dækker manglende løn, feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse op til et vist loft. Det er dog en proces, der kræver, at du reagerer hurtigt og anmelder dit krav korrekt. Her er det en stor fordel at være medlem af en fagforening, da de typisk overtager hele sagsbehandlingen over for LG. Er du ikke medlem, skal du selv stå for papirarbejdet, hvilket kan være komplekst.
Ledig efter fratrædelse – hvad nu?
Når støvet har lagt sig, og det økonomiske mellemværende er afsluttet, står du måske som ledig. Det er vigtigt at kende den aktuelle dagpengesats, så du kan lægge et budget for den kommende tid. Dagpenge er lavere end en gennemsnitlig løn, så det kan kræve tilpasning af privatøkonomien.
Husk også, at ledighed ikke kun handler om økonomi. Det handler om at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Brug din a-kasse aktivt; de tilbyder ofte kurser, CV-sparring og netværksmøder, der kan hjælpe dig videre. En fratrædelse kan føles som et nederlag, men det er også ofte starten på noget nyt og bedre, som du måske ikke selv havde taget initiativ til at opsøge.
