Elevløn

Hvad er elevløn?

Elevløn er den løn, du modtager, når du er under uddannelse og har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. I modsætning til SU (Statens Uddannelsesstøtte), som er en statsstøtte, er elevløn en overenskomstbestemt løn, som din arbejdsgiver betaler dig for det arbejde, du udfører som en del af din læreproces.

Du får elevløn, når du er i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse (EUD) eller en EUX. I nogle tilfælde kan du også få elevløn under grundforløbet, hvis du har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed allerede inden start. Det er en væsentlig økonomisk forskel fra at være på SU, da elevlønnen typisk er højere, og du optjener samtidig rettigheder som en almindelig lønmodtager, herunder feriepenge og pension.

Det er vigtigt at forstå, at elevløn ikke er et fast beløb for alle. Størrelsen på din løn afhænger af, hvilken uddannelse du tager, hvilken branche du er i, og hvor langt du er i dit uddannelsesforløb. Derudover spiller din alder en stor rolle, især hvis du er over 25 år, hvor du kan have ret til voksenlærlingeløn.

Hvem er berettiget til elevløn?

For at være berettiget til elevløn skal du opfylde visse grundlæggende krav. Det er ikke nok blot at være tilmeldt en uddannelse; der skal være et ansættelsesforhold inde i billedet.

Kravene er typisk:

• Du skal være optaget på en erhvervsuddannelse (f.eks. kontor, handel, håndværk, SOSU).
• Du skal have indgået en skriftlig uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed.
• Du skal være påbegyndt dit hovedforløb, eller have en aftale der dækker grundforløbet.

Hvis du er på grundforløbet uden en uddannelsesaftale, vil du som udgangspunkt modtage SU, hvis du er fyldt 18 år. Overgangen fra SU til elevløn sker den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft.

Forskellen på elevløn og lærlingeløn

Mange bruger begreberne elevløn og lærlingeløn i flæng. I praksis dækker de over det samme: en løn udbetalt til en person under uddannelse i en virksomhed. Historisk set har man brugt “lærling” om håndværksfagene (tømrer, murer, elektriker) og “elev” om kontor- og handelsfagene. Lovgivningsmæssigt og skattemæssigt gælder de samme grundprincipper for begge grupper.

Hvor meget får man i elevløn?

Størrelsen på din elevløn er bestemt af de overenskomster, der er indgået mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger inden for dit specifikke fagområde. Derfor findes der ikke én universel sats. Lønnen stiger typisk hvert år, du er under uddannelse, for at afspejle dine voksende kompetencer og værdi for virksomheden.

Generelt kan man opdele satserne i to hovedkategorier baseret på alder:

Elevløn for unge under 25 år

Hvis du er under 25 år, vil du starte på den almindelige elevsats. Denne sats er lavere end mindstelønnen for uddannede svende, men væsentligt højere end SU. Inden for kontor og handel ligger startlønnen ofte omkring 13.000 – 15.000 kr. om måneden før skat, men dette varierer. Inden for håndværksfag kan satserne være anderledes og stiger ofte markant fra 1. til 4. læreår.

Elevløn for voksne over 25 år (Voksenlærling)

Er du fyldt 25 år, inden du påbegynder din uddannelsesaftale, har du i mange overenskomster ret til en højere løn, kendt som voksenlærlingeløn eller voksenelevløn. Denne løn svarer ofte til mindstelønnen for ufaglærte inden for branchen. Det betyder, at du typisk vil få en løn, der ligger omkring 20.000 – 22.000 kr. om måneden før skat, afhængigt af faget.

Det er dog vigtigt at tjekke den specifikke overenskomst. Nogle steder er det et krav, at virksomheden kan få tilskud fra jobcenteret, for at de vil betale voksenlærlingeløn, mens det i andre brancher er en ret, du har, uanset tilskud.

Elevløn efter skat – hvad får jeg udbetalt?

Når du skal finde ud af, hvad du reelt får ind på kontoen (elevløn efter skat), skal du kigge på dine skatteforhold. Da elevløn er en almindelig A-indkomst, skal du betale skat og arbejdsmarkedsbidrag præcis som enhver anden lønmodtager.

Regnestykket ser typisk sådan ud:

• Bruttoløn: Din aftalte månedsløn ifølge kontrakten.
• AM-bidrag: 8% af bruttolønnen trækkes altid først.
• ATP: Et mindre beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension trækkes også.
• A-skat: Herefter trækkes din skat. Skatteprocenten beregnes af det resterende beløb minus dit månedlige fradrag.

Hvor meget du får udbetalt, afhænger i høj grad af dit personfradrag og dit beskæftigelsesfradrag. Som lønmodtager får du automatisk et beskæftigelsesfradrag, som du ikke fik, da du var på SU. Dette gør, at du ofte får mere udbetalt af hver tjent krone sammenlignet med SU.

Et eksempel: Hvis du tjener 15.000 kr. før skat, vil du efter AM-bidrag (ca. 1.200 kr.) og ATP have et beskatningsgrundlag på omkring 13.700 kr. Hvis du har et normalt fradrag, vil du typisk få udbetalt mellem 9.500 og 11.000 kr., men det er individuelt. Du bør altid tjekke din forskudsopgørelse på Skat.dk, når du skifter fra SU til elevløn, for at undgå et skattesmæk.

Må man tjene penge ved siden af elevløn?

Dette er et af de hyppigste spørgsmål. Når du modtager SU, er der et fast loft (fribeløb) for, hvor meget du må tjene ved siden af, før du skal betale SU tilbage. Sådan fungerer det ikke med elevløn.

Når du får elevløn, er du lønmodtager. Der er ingen lovgivning, der sætter et loft for, hvor mange penge du må tjene i alt. Du må i princippet tjene en million ved siden af din elevløn, uden at din elevløn bliver modregnet eller skal betales tilbage.

Regler og begrænsninger ved fritidsjob

Selvom der ikke er et økonomisk loft, er der andre regler, du skal være opmærksom på:

• Arbejdsmiljøloven: Du skal overholde reglerne om hviletid. Du skal have 11 timers sammenhængende hvile i døgnet. Hvis du arbejder fuldtid som elev og tager nattevagter ved siden af, kan du komme i konflikt med disse regler.
• Loyalitetspligt: Du må ikke tage arbejde hos en konkurrent til din læreplads uden tilladelse. Det betragtes som illoyalt og kan føre til opsigelse.
• Uddannelsen kommer først: Din arbejdsgiver har ansat dig for at du skal lære faget. Hvis dit fritidsjob gør dig så træt, at du ikke kan passe din skole eller dit arbejde i virksomheden, kan det få konsekvenser for din uddannelsesaftale.
• Skattekort: Husk, at du kun har ét hovedkort (med fradrag). Din elevløn bør køre på hovedkortet, da det typisk er din største indtægt. Et eventuelt fritidsjob skal køre på bikortet, hvor du betaler fuld skat af hver krone (men stadig kun 8% AM-bidrag).

Satser og regulering af lønnen

Din elevløn er ikke statisk. Den reguleres typisk en gang årligt, ofte pr. 1. marts eller 1. april, afhængigt af overenskomsten. Det er dit eget ansvar at holde øje med, om du får den rigtige løn, men din fagforening kan hjælpe dig med at tjekke det.

Lønnen stiger også i takt med, at du gennemfører dine skoleophold og stiger i anciennitet (f.eks. fra 1. til 2. års elev). Det er vigtigt at tjekke din lønseddel hver måned for at sikre, at du får de tillæg, du er berettiget til. Det kan være fritvalgskonto, pension eller overarbejdsbetaling.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får den korrekte sats, er det en god idé at kontakte din fagforening. At være medlem af både fagforening og a-kasse er ofte meget billigt eller helt gratis for elever, og det giver dig en sikkerhed, hvis der opstår uenigheder om lønnen.

Feriepenge og løn under ferie

Som elev er du omfattet af ferieloven, men der gælder særlige, fordelagtige regler for elever. Du har ret til 5 ugers ferie om året, præcis som andre lønmodtagere.

Ferie med løn i det første år

En af de store fordele ved at være elev er, at du har ret til betalt ferie allerede fra starten af din ansættelse, selvom du ikke har optjent feriepenge endnu. Hvis du starter din uddannelse inden den 1. juli i et ferieår, har du ret til fuld ferie med løn i det samme ferieår. Starter du efter 1. juli, har du ret til 5 dages ferie med løn, hvis virksomheden holder ferielukket.

Når du holder ferie med løn, får du din almindelige månedsløn udbetalt, mens du holder fri. Derudover optjener du feriepenge eller ferietillæg (typisk 1% af din løn), som udbetales to gange årligt.

Pension som elev

Om du får pension som elev, afhænger af overenskomsten og din alder. I mange brancher begynder man først at indbetale til en arbejdsmarkedspension, når man er fyldt 18 eller 20 år, og har været ansat i en vis periode (karenstid).

For voksenelever (over 25 år) er pension næsten altid en del af pakken fra dag ét. Det er vigtigt at tjekke din ansættelseskontrakt. Selvom pensionsbidraget kan virke som “usynlige penge” lige nu, er det en væsentlig del af din samlede lønpakke. Typisk betaler arbejdsgiveren 8-10% og du betaler selv 4-5% af din løn til pension.

Sygdom og barsel

Når du er ansat som elev, er du betydeligt bedre stillet end på SU, hvis uheldet er ude.

Løn under sygdom

Du har ret til fuld løn under sygdom. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om indtægtstab, hvis du får influenza eller brækker benet. Du skal blot huske at melde dig syg korrekt til din arbejdsgiver – typisk inden arbejdstids begyndelse på første sygedag. Læs mere om reglerne for sygemelding her.

Hvis du er syg i meget lang tid, kan det få betydning for din uddannelses varighed. Hvis fraværet er så stort, at du ikke kan nå uddannelsesmålene, kan din uddannelse blive forlænget. Dette sker i samarbejde med skolen og din arbejdsplads.

Barsel

Som elev har du også ret til barsel. Reglerne følger funktionærloven eller den gældende overenskomst. Det betyder som oftest, at du har ret til fuld løn i en stor del af barselsperioden. Din uddannelsesaftale vil automatisk blive forlænget med den periode, du er på barsel, så du sikrer dig at få hele din uddannelse med.

A-kasse og fagforening for elever

Mange elever tror fejlagtigt, at de ikke behøver en a-kasse eller fagforening, før de er færdiguddannede. Men det kan være en stor fordel at melde sig ind tidligt.

For det første er medlemskab ofte gratis for elever og lærlinge. For det andet giver det dig adgang til juridisk hjælp, hvis du får problemer med din arbejdsgiver, bliver opsagt uberettiget, eller ikke får den løn, du har krav på.

Vigtigst af alt er dog “dimittendreglen”. Hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst et år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge fra dag ét efter din sidste eksamen. Hvis du ikke er medlem, risikerer du en måneds karantæne uden indkomst. Dagpengesatsen for nyuddannede (dimittendsats) er lavere end den maksimale dagpengesats, men den sikrer dig et økonomisk fundament, mens du søger dit første job som udlært.

Opsummering af regler vedrørende elevløn

For at give et hurtigt overblik over de vigtigste elementer ved elevløn, kan du bruge denne tjekliste:

• Elevløn er en overenskomstbestemt løn, ikke statsstøtte.
• Du betaler skat og AM-bidrag af hele beløbet (minus fradrag).
• Der er intet loft over, hvad du må tjene ved siden af (modsat SU).
• Du optjener feriepenge og har ofte ret til løn under ferie fra start.
• Er du over 25 år, bør du undersøge muligheden for voksenlærlingeløn.
• Husk at melde dig ind i en a-kasse mindst et år før uddannelsens afslutning for at sikre dagpenge.

At være på elevløn er første skridt ind i det “rigtige” arbejdsliv. Det giver økonomisk frihed sammenlignet med SU, men det kræver også, at du sætter dig ind i dine rettigheder og pligter som lønmodtager. Sørg for at læse din uddannelsesaftale grundigt igennem, og tøv ikke med at spørge din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis der er noget, du er i tvivl om.