Beskæftigelsesfradrag

Hvad er beskæftigelsesfradrag?

Beskæftigelsesfradraget er et skattefradrag, som gives automatisk til alle personer i Danmark, der har en arbejdsindkomst. Formålet med fradraget er at gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at modtage offentlige ydelser. Det fungerer som en økonomisk gulerod, der sikrer, at gevinsten ved at tage et job bliver større, fordi du skal betale skat af et mindre beløb, end du reelt tjener.

Fradraget beregnes som en procentdel af din løn eller dit overskud af selvstændig virksomhed, dog op til et vist maksimumbeløb. Det betyder i praksis, at jo mere du tjener (op til loftet), desto højere bliver dit fradrag, og desto mindre betaler du i skat af de sidst tjente kroner. Det er vigtigt at forstå, at beskæftigelsesfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Det betyder, at det trækkes fra i din indkomst, før kommune- og kirkeskatten beregnes, men det har ikke indflydelse på beregningen af bundskat.

For langt de fleste lønmodtagere er dette ikke noget, man behøver at sidde og regne på manuelt i hverdagen. SKAT beregner det automatisk ud fra de oplysninger, din arbejdsgiver indberetter, eller som du selv angiver på din forskudsopgørelse. Men forstår man mekanismerne bag, bliver det nemmere at gennemskue sin lønseddel og undgå skattesmæk, hvis indkomsten ændrer sig markant i løbet af året.

Hvem er berettiget til fradraget?

For at være berettiget til beskæftigelsesfradrag skal du have en indkomst, der er pålagt arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag). Det er den primære tommelfingerregel. Hvis du betaler AM-bidrag af en indtægt, er den som udgangspunkt også grundlag for beskæftigelsesfradrag.

Følgende grupper er typisk berettigede:

• Lønmodtagere: Alle, der er ansat i et job, hvad enten det er fuldtid, deltid eller studiejob.
• Selvstændige erhvervsdrivende: Personer, der driver egen virksomhed og har et overskud.
• Medarbejdende ægtefæller: Hvis du arbejder i din ægtefælles virksomhed og lønnes herfor.
• Bestyrelsesmedlemmer: Honorarer for bestyrelsesarbejde er også omfattet.

Det er afgørende at skelne mellem arbejdsindkomst og overførselsindkomst. Du får ikke beskæftigelsesfradrag af sociale ydelser. Det betyder, at hvis du mister dit job og overgår til dagpenge, mister du også retten til dette fradrag. Dette er en væsentlig årsag til, at det disponible beløb (udbetalt til kontoen) kan falde mere end forventet, når man går fra løn til dagpenge.

Satser og beregning af fradraget

Beskæftigelsesfradraget reguleres årligt. Det består af to komponenter: en procentsats og et maksimalt beløb (et loft). Du får fradrag med den gældende procentsats af din AM-bidragspligtige indkomst, men kun indtil du rammer loftet.

Strukturen for beregningen ser således ud:

• Procentsatsen: Dette er den andel af din løn, du må trække fra. Satsen har været stigende over en årrække som led i politiske reformer for at øge arbejdsudbuddet. I 2024 ligger satsen på 10,65 %.
• Maksimumbeløbet: Der er et loft over, hvor højt fradraget kan blive, uanset hvor meget du tjener. I 2024 er det maksimale beskæftigelsesfradrag 45.100 kr.

For at opnå det fulde fradrag skal din indkomst altså være af en vis størrelse. Hvis du tjener mindre end det beløb, der skal til for at ramme loftet, vil dit fradrag blot være procentsatsen ganget med din løn. Tjener du mere, forbliver fradraget på maksimumbeløbet og stiger ikke yderligere, uanset hvor mange millioner du måtte tjene.

Eksempel på beregning

Forestil dig, at du har en årsløn på 300.000 kr. før skat, men efter AM-bidrag. Med en sats på 10,65 % (2024-niveau) vil regnestykket se således ud:

300.000 kr. x 10,65 % = 31.950 kr.

I dette tilfælde er dit beregnede fradrag (31.950 kr.) lavere end maksimumbeløbet (45.100 kr.). Du får derfor hele beløbet som fradrag. Havde du i stedet tjent 500.000 kr., ville beregningen give 53.250 kr., men da loftet er 45.100 kr., ville du “kun” få de 45.100 kr. i fradrag.

Beskæftigelsesfradrag og dagpenge

En af de største misforståelser opstår, når folk bliver ledige. Mange tror fejlagtigt, at skatten er den samme, uanset om pengene kommer fra en arbejdsgiver eller en a-kasse. Det er ikke tilfældet. Når du modtager dagpenge, betaler du stadig indkomstskat, men du betaler ikke AM-bidrag, og du får ikke beskæftigelsesfradrag.

Dette skaber en dobbelt effekt på din økonomi:

1. Din bruttoindkomst falder typisk (da dagpengesatsen er lavere end de fleste lønninger).
2. Dit skattefradrag falder, fordi beskæftigelsesfradraget bortfalder.

Det betyder reelt, at din gennemsnitlige skatteprocent kan stige en smule, eller at dit månedlige fradrag på skattekortet bliver mindre, når du er ledig. Hvis du ikke retter din forskudsopgørelse, når du melder dig ledig, risikerer du, at SKAT tror, du stadig er i arbejde og giver dig fradraget løbende året igennem. Når årsopgørelsen så kommer i marts året efter, vil systemet opdage, at du ikke har haft arbejdsindkomst nok til at berettige fradraget, og du vil stå med en restskat.

Derfor er det kritisk vigtigt at forstå samspillet mellem hvad er dagpenge og skattereglerne. Når du skifter status fra lønmodtager til dagpengemodtager, skal du gå ind på TastSelv hos Skattestyrelsen og ændre din indkomsttype fra “Lønindkomst” til “Dagpenge/kontanthjælp”. Systemet vil da automatisk fjerne beskæftigelsesfradraget fra de måneder, hvor du er ledig.

Andre ydelser uden fradrag

Det er ikke kun dagpenge, der ikke udløser beskæftigelsesfradrag. Det gælder generelt for alle overførselsindkomster, hvor man ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag. Det omfatter blandt andet:

• Sygedagpenge (hvis du ikke modtager løn under sygdom).
• Kontanthjælp og uddannelseshjælp.
• Folkepension og førtidspension.
• SU (Statens Uddannelsesstøtte).
• Barselsdagpenge (hvis du ikke får løn under barsel).

Hvis du modtager løn under sygdom eller barsel, betragtes det stadig som arbejdsindkomst, og du bevarer dermed dit fradrag i den periode. Det er altså kilden til pengene og betalingen af AM-bidrag, der er afgørende.

Forskellen på personfradrag, jobfradrag og beskæftigelsesfradrag

Det danske skattesystem indeholder flere forskellige fradrag, som alle har til formål at lette skatten for den enkelte, men de virker på forskellige måder. Det er nemt at forveksle dem.

Personfradrag

Personfradraget er et bundfradrag, som alle borgere over 18 år har ret til, uanset om de arbejder eller ej. Det sikrer, at man kan tjene et vist beløb (ca. 49.700 kr. i 2024), uden at betale indkomstskat af det (man skal dog stadig betale AM-bidrag af arbejdsindkomst). Dette fradrag har intet med beskæftigelse at gøre.

Jobfradrag

Jobfradraget er en “lillebror” til beskæftigelsesfradraget. Det blev indført for specifikt at motivere personer med lave og mellemstore indkomster til at arbejde. Jobfradraget gives automatisk til alle med en arbejdsindkomst over et vist niveau, men det har en anden beregningsmodel og et andet loft end beskæftigelsesfradraget. Det gives typisk til indkomster over ca. 200.000 kr. (før AM-bidrag) og op til en vis grænse.

Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Er du enlig forsørger og modtager ekstra børnetilskud, har du ret til et særligt beskæftigelsesfradrag. Dette kaldes ofte “det ekstra beskæftigelsesfradrag”. Formålet er at gøre det mere rentabelt for enlige forældre at tage et arbejde, da omkostningerne ved at få hverdagen til at hænge sammen ofte er højere for denne gruppe. Dette fradrag kommer oveni det almindelige beskæftigelsesfradrag.

Sådan får du fradraget (Processen)

I modsætning til befordringsfradrag (kørselsfradrag), som du ofte selv skal indtaste, eller håndværkerfradrag, som kræver dokumentation, er beskæftigelsesfradraget fuldautomatisk. Du skal ikke indsende en ansøgning eller udfylde en særlig blanket for at få det.

Processen fungerer således:

1. Indberetning: Din arbejdsgiver indberetter din løn til eIndkomst hver måned.
2. Registrering: Skattestyrelsens systemer registrerer, at der er betalt AM-bidrag af indkomsten.
3. Beregning: Systemet beregner automatisk, hvor meget beskæftigelsesfradrag du er berettiget til, baseret på din samlede årsindkomst.
4. Årsopgørelse: Når året er omme, og årsopgørelsen dannes i marts, vil det endelige fradrag fremgå.

Selvom det sker automatisk, er det din forskudsopgørelse, der bestemmer, hvor meget fradrag du får løbende hver måned. Hvis du i starten af året har angivet en forventet lønindkomst på 400.000 kr., vil SKAT indregne beskæftigelsesfradraget i dit månedlige skattekort (hovedkortet). Det betyder, at du får glæde af fradraget med det samme i form af højere udbetalt løn.

Vigtigheden af en korrekt forskudsopgørelse

Fordi fradraget gives løbende baseret på et estimat (forskudsopgørelsen), kan der opstå uoverensstemmelser, hvis virkeligheden ikke matcher estimatet. Dette er især relevant i to situationer:

1. Hvis du tjener mindre end forventet

Hvis du har sat din indkomst højt på forskudsopgørelsen, har du fået et højt månedligt fradrag. Viser det sig ved årets udgang, at du har tjent væsentligt mindre, har du måske fået for meget i fradrag i løbet af året. Det resulterer i en restskat, som skal betales tilbage.

2. Hvis du skifter fra job til ledighed

Som nævnt tidligere er dette den klassiske fælde. Hvis du bliver fyret og glemmer at rette din forskudsopgørelse, fortsætter systemet med at give dig beskæftigelsesfradrag, som om du stadig fik løn. Da dagpenge ikke berettiger til fradraget, oparbejder du gæld til skattevæsenet for hver måned, fejlen står på. Det er derfor en god idé at tjekke reglerne hos de forskellige a-kasser og fagforeninger, som ofte rådgiver om netop dette skift.

Særlige situationer

Der findes en række gråzoner og specifikke situationer, hvor folk ofte er i tvivl om reglerne for beskæftigelsesfradrag.

Fleksjob

Personer i fleksjob modtager løn fra deres arbejdsgiver for de timer, de arbejder, og et fleksløntilskud fra kommunen. Lønnen fra arbejdsgiveren betales der AM-bidrag af, og den giver derfor ret til beskæftigelsesfradrag. Fleksløntilskuddet fra kommunen er derimod en offentlig ydelse, som der normalt ikke betales AM-bidrag af, og den giver derfor ikke ret til beskæftigelsesfradrag. Fradraget beregnes altså kun af selve løndelen.

Studerende og fritidsjob

Mange studerende har et fritidsjob ved siden af SU’en. SU’en giver ikke beskæftigelsesfradrag. Men lønnen fra fritidsjobbet gør. Selv små indkomster tæller med. Der er ingen nedre grænse for, hvor lidt man skal arbejde for at få fradraget – det er en ren procentberegning af den tjente løn.

Feriepenge

Når du optjener feriepenge, betaler du skat og AM-bidrag af dem på optjeningstidspunktet (typisk løbende). Derfor indgår feriepenge i grundlaget for beskæftigelsesfradraget i det år, de beskattes. Det betyder, at feriepenge tæller med som almindelig arbejdsindkomst i regnskabet.

Udenlandsk indkomst

Hvis du bor i Danmark, men arbejder i udlandet, kan reglerne være komplekse afhængigt af dobbeltbeskatningsaftaler. Som udgangspunkt kan du få beskæftigelsesfradrag for udenlandsk lønindkomst, hvis indkomsten kan sidestilles med dansk lønindkomst, og du er skattepligtig til Danmark. Her bør man dog altid søge specifik rådgivning eller kontakte Skattestyrelsen.

Hvorfor har vi beskæftigelsesfradrag?

Beskæftigelsesfradraget er et arbejdsmarkedspolitisk instrument. I økonomisk teori taler man om “arbejdsudbud”. Ved at sænke skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten) eller ved at give et fradrag for at være i job, øger man incitamentet til at tage et arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Historisk set er fradraget blevet hævet flere gange for at modvirke effekten af, at forskellen mellem dagpengesatser/kontanthjælp og mindstelønninger kan føles lille for visse grupper. Ved at øge fradraget får lønmodtageren flere penge mellem hænderne, uden at arbejdsgiveren behøver at hæve lønnen, hvilket er godt for konkurrenceevnen.

Opsummerende tjekliste til din økonomi

For at sikre, at du får det korrekte fradrag og undgår skattesmæk, bør du følge disse enkle råd:

• Tjek din forskudsopgørelse i november hvert år, når den nye kommer.
• Ret din indkomst med det samme, hvis du går fra job til dagpenge, sygedagpenge eller uddannelse.
• Vær opmærksom på, at hvis du har svingende indkomst (f.eks. som freelancer), kan dit fradrag variere fra måned til måned, hvis det ikke er estimeret korrekt.
• Husk, at fradraget har et loft. Får du en stor lønforhøjelse, men allerede ligger over loftet (ca. 423.000 kr. i årsindkomst før AM-bidrag for at ramme max fradrag i 2024), vil dit beskæftigelsesfradrag ikke stige yderligere.

Ved at have styr på disse grundlæggende mekanismer sikrer du dig, at din udbetalte løn stemmer overens med virkeligheden, og at du udnytter de skattefordele, du har ret til som aktiv på det danske arbejdsmarked.