Krav til Joblog

Hvad er en joblog?

En joblog er et digitalt værktøj på Jobnet.dk, som bruges til at registrere og dokumentere din jobsøgning, når du er ledig. Det fungerer i praksis som en dagbog over alle de aktiviteter, du foretager dig for at komme tilbage i arbejde. Det er ikke blot en huskeliste til dig selv, men den primære måde, hvorpå din a-kasse og dit jobcenter kan se, at du lever op til kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når du modtager offentlige ydelser som dagpenge eller kontanthjælp, er der et lovkrav om, at du skal være aktivt jobsøgende. Jobloggen er det sted, hvor bevisførelsen for denne aktivitet finder sted. Hver gang du sender en ansøgning, ringer til en virksomhed eller deltager i et netværksmøde, skal det registreres i systemet. Hvis din joblog er tom eller mangelfuld, kan myndighederne ikke se, at du søger job, hvilket kan få konsekvenser for din udbetaling.

Systemet er designet til at give overblik. Både for dig, så du kan huske, hvem du har søgt hos og hvornår, men også for din sagsbehandler, der skal vurdere, om din søgestrategi er realistisk og tilstrækkelig. Det er derfor afgørende at forstå præcis, hvordan jobloggen fungerer, og hvilke specifikke krav der stilles til indholdet.

Hvem skal bruge jobloggen?

Kravet om at bruge jobloggen gælder for langt de fleste ledige i Danmark, men reglerne kan variere en smule afhængigt af, hvilken ydelse du modtager. Det er vigtigt at vide, hvilken kategori du tilhører, så du overholder de korrekte regler.

Dagpengemodtagere

Hvis du er medlem af en a-kasse og modtager dagpenge, er det obligatorisk at bruge jobloggen på Jobnet. Din a-kasse har pligt til løbende at tjekke, om du søger nok jobs, og om du søger bredt nok fagligt og geografisk. De bruger din joblog som udgangspunkt for de rådighedssamtaler, du skal til. Hvis du ikke logger din jobsøgning, betragtes det som om, du ikke har søgt job, uanset hvor mange ansøgninger du reelt har sendt.

Kontanthjælpsmodtagere

Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og er du vurderet som jobparat, skal du også bruge jobloggen. Her er det Jobcentret, der følger op på din aktivitet. For aktivitetsparate borgere kan der være individuelle aftaler, men som udgangspunkt er jobloggen det centrale værktøj for alle, der skal stå til rådighed.

De specifikke krav til din joblog

Det er ikke nok blot at skrive “søgt job” i loggen. Der stilles en række formelle krav til, hvordan du registrerer din jobsøgning, og hvad registreringen skal indeholde. Disse krav er sat for at sikre transparens og for at give a-kassen mulighed for at vejlede dig bedst muligt.

Krav til indhold i registreringen

Når du opretter en post i din joblog, skal du typisk udfylde følgende felter:

• Virksomhedens navn: Hvem har du søgt job hos?
• Stillingstype: Hvilken type job er der tale om (f.eks. “Salgskonsulent” eller “Lagerarbejder”)?
• Ansøgningsform: Har du sendt en skriftlig ansøgning, ringet, mødt personligt op, eller er det en uopfordret ansøgning?
• Status: Er ansøgningen sendt, skal du til samtale, eller har du fået afslag?
• Dato: Hvornår har du udført aktiviteten?

Krav om upload af ansøgninger

Et af de vigtigste krav for dagpengemodtagere er, at du skal uploade selve ansøgningen i jobloggen. Det er ikke nok kun at registrere, at du har søgt. Din a-kasse skal kunne læse, hvad du har skrevet, for at kunne vurdere kvaliteten af din jobsøgning og hjælpe dig med at forbedre dit materiale.

Reglerne foreskriver normalt, at du skal uploade et vist antal af dine ansøgninger. Det er ikke nødvendigvis alle ansøgninger, der skal uploades (f.eks. ved telefonisk kontakt eller enkle online formularer), men de skriftlige ansøgninger, du sender, skal som hovedregel ligge i systemet. Det anbefales altid at uploade din jobansøgning og dit CV, så der ikke opstår tvivl om din indsats.

Krav til antallet af ansøgninger

Der findes ikke ét fast tal i lovgivningen, der gælder for alle, men der er et krav om, at du skal søge “tilstrækkeligt”. Hvad der er tilstrækkeligt, bliver fastlagt i en aftale mellem dig og din a-kasse eller dit jobcenter. Denne aftale kaldes ofte “Krav til jobsøgning”.

Typisk vil kravet ligge på omkring 1-2 ansøgninger om ugen, men det kan variere. I perioder med høj ledighed eller inden for brancher med få jobåbninger kan kravene justeres. Det er din pligt at kende det specifikke antal, du er blevet pålagt at søge. Du finder dine specifikke krav under “Min Plan” eller “Krav til jobsøgning” på Jobnet.

Sådan udfylder du jobloggen korrekt

Processen med at udfylde jobloggen er gjort relativt brugervenlig, men det kræver disciplin at få det gjort løbende. Det bedste råd er at logge din aktivitet, i samme øjeblik du har sendt ansøgningen, så du ikke glemmer detaljerne.

Trin-for-trin guide

1. Log ind på Jobnet.dk med dit MitID.
2. Gå til fanen “Planer og aftaler” eller find genvejen til “Joblog”.
3. Klik på “Opret nyt job” eller “Tilføj aktivitet”.
4. Indtast oplysningerne om jobbet (virksomhed, titel, etc.).
5. Vælg status (f.eks. “Ansøgning sendt”).
6. Upload dokumenter (din ansøgning og dit CV) hvis det er en skriftlig ansøgning.
7. Gem registreringen.

Husk at opdatere loggen løbende. Hvis du bliver indkaldt til samtale på en stilling, du tidligere har registreret som “Ansøgning sendt”, skal du gå ind på den eksisterende registrering og ændre status til “Samtale”. Hvis du får afslag, skal status ændres til “Afslag”. Dette viser a-kassen, at du følger op på dine ansøgninger.

Hvad tæller som en jobsøgningsaktivitet?

Mange ledige er i tvivl om, hvad der egentlig må skrives i jobloggen. Er det kun opslåede stillinger, eller tæller netværk også? For at opretholde din ret til dagpenge, skal din jobsøgning være seriøs og realistisk. Her er en gennemgang af, hvad der normalt tæller.

Opslåede stillinger

Dette er den mest almindelige form. Du finder et jobopslag på en jobportal, virksomhedens hjemmeside eller LinkedIn, og sender en ansøgning. Dette tæller altid som en aktivitet og bør udgøre kernen i din joblog.

Uopfordrede ansøgninger

Du må meget gerne søge uopfordret. Det viser initiativ. Når du logger en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, at du har undersøgt virksomheden og målrettet din henvendelse. Masse-udsendelse af standardmails tæller sjældent som seriøs jobsøgning. Du skal kunne redegøre for, hvorfor du søger netop der, og hvilken funktion du byder ind på.

Netværk og LinkedIn

Brug af netværk er en effektiv vej til job. Hvis du har et konkret møde med en person i dit netværk med det formål at drøfte jobmuligheder, kan det ofte registreres i jobloggen. Det samme gælder, hvis du kontakter en virksomhed direkte via LinkedIn. Det afgørende er, at henvendelsen har karakter af jobsøgning og ikke blot er en løs snak. Du skal registrere hvem du har talt med, og hvad resultatet var.

Telefonisk kontakt

At ringe til en virksomhed for at høre om jobmuligheder kan også være en aktivitet. Her er det vigtigt at notere, hvem du talte med, og hvad I aftalte. “Ringede, ingen svarede” tæller ikke som en gennemført aktivitet.

Rådighedsvurdering og konsekvenser

Din a-kasse har pligt til at vurdere din rådighed hver måned. Denne vurdering baseres primært på din joblog. Hvis a-kassen vurderer, at du ikke søger nok jobs, ikke søger bredt nok, eller at kvaliteten af dine ansøgninger er for lav, kan det få alvorlige konsekvenser.

Manglende registreringer

Hvis du glemmer at registrere dine ansøgninger, eksisterer de officielt ikke i systemet. A-kassen kan ikke gætte, at du har været aktiv. Ser din log tom ud, vil du blive indkaldt til en samtale, og du risikerer at miste retten til dagpenge for en periode eller helt miste retten, indtil du igen opfylder et arbejdskrav.

Kvaliteten af jobsøgningen

Det er ikke nok bare at nå det aftalte antal. Ansøgningerne skal være “seriøse”. Det betyder, at du skal søge job, du reelt har kompetencerne til at varetage, og ansøgningen skal være udformet professionelt. Hvis du søger job som hjernekirurg, men er uddannet pædagog, tæller det ikke som en gyldig ansøgning, da det ikke er realistisk, at du får jobbet. A-kassen tjekker stikprøvevis de uploadede ansøgninger for at sikre kvaliteten.

Geografisk og fagligt område

Du skal som udgangspunkt søge job inden for et rimeligt geografisk område. Reglerne siger typisk, at du skal acceptere en vis transporttid (ofte op til 3 timer dagligt med offentlig transport). Du skal også søge bredt fagligt. Det betyder, at du ikke kun må søge drømmejobbet, men også skal søge stillinger, der ligger beslægtet med dit fag, eller hvor dine kompetencer kan bruges på andre måder.

Overholder du ikke disse krav, kan du få en karantæne i a-kasse, hvilket betyder, at du mister dagpengene i en periode (typisk 3 uger).

Gode råd til en effektiv joblog

For at undgå problemer med a-kassen og samtidig bruge loggen som et konstruktivt værktøj, er her nogle gode råd til den daglige brug.

• Vær detaljeret: Skriv noter til dig selv i loggen. Hvad lagde virksomheden vægt på i opslaget? Det hjælper dig, hvis du bliver kaldt til samtale flere uger senere.
• Upload altid PDF: Når du uploader ansøgninger, så brug PDF-format. Det sikrer, at formateringen ser rigtig ud, når a-kassen åbner dokumentet.
• Planlæg fremad: Jobloggen har en kalenderfunktion. Brug den til at planlægge, hvornår du vil følge op på sendte ansøgninger.
• Vær ærlig: Forsøg aldrig at snyde med jobloggen. A-kasserne og jobcentrene foretager stikprøver og kan kontakte arbejdsgivere for at verificere, at du har søgt jobbet. Konsekvenserne ved svindel er langt værre end ved blot at have søgt for lidt en enkelt uge.
• Brug “Krav til jobsøgning”: Tjek jævnligt dokumentet “Krav til jobsøgning” på Jobnet. Det er din kontrakt. Hvis der står, du skal søge 2 job om ugen, så sørg for, at der ligger mindst 2 registreringer hver eneste uge.

Misforståelser om jobloggen

Der florerer mange myter om, hvordan jobloggen skal bruges. Her rydder vi op i de mest almindelige.

“Jeg behøver ikke logge, hvis jeg har vikararbejde”

Dette er en farlig misforståelse. Selvom du arbejder deltid eller er vikar, skal du stadig stå til rådighed for fuldtidsarbejde for at modtage supplerende dagpenge. Det betyder, at du stadig skal søge fuldtidsjob og registrere det i jobloggen, medmindre du har en frigørelsesattest og en specifik aftale med a-kassen om nedsat søgning.

“LinkedIn-ansøgninger tæller ikke”

Jo, det gør de. Mange virksomheder bruger LinkedIns “Easy Apply”-funktion. Det er en fuldt gyldig måde at søge job på. Du skal blot huske at registrere det i jobloggen. Hvis der ikke var en egentlig ansøgningstekst, kan du uploade dit CV eller et skærmbillede af bekræftelsen på, at du har søgt.

“A-kassen læser alle mine ansøgninger”

A-kassen har ikke ressourcer til at læse hver eneste ansøgning fra alle medlemmer hver uge. De læser dem typisk forud for samtaler, eller hvis du bliver udtaget til stikprøve. Men de kan se statistikken over din aktivitet hele tiden. Formålet med at læse dem er primært at vejlede dig til at skrive bedre ansøgninger, så du hurtigere kommer i job.

Tekniske udfordringer og hjælp

Jobnet er et stort IT-system, og der kan opstå tekniske problemer. Hvis Jobnet er nede, eller du ikke kan få lov at uploade en fil, er det vigtigt, at du handler.

Tag et skærmbillede af fejlmeldingen som bevis. Forsøg igen senere. Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte Jobnets support eller din a-kasse hurtigst muligt. Du kan ikke bruge “tekniske problemer” som undskyldning for en manglende joblog i flere uger, hvis du ikke har gjort opmærksom på problemet.

Husk også, at du kan give din a-kasse og jobcenter adgang til at se dine kladder, hvis du ønsker feedback, inden du sender en ansøgning. Dette kan være en stor hjælp, hvis du er usikker på formuleringerne.