Førtidspension

Hvad er reglerne for frivilligt arbejde som førtidspensionist?

Som førtidspensionist har du forladt arbejdsmarkedet, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at du ikke kan varetage et almindeligt job eller et fleksjob. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal sidde stille. Mange førtidspensionister ønsker at bidrage til samfundet, opretholde et socialt netværk og holde sig i gang gennem frivilligt arbejde.

Det korte svar er ja: Du må gerne udføre frivilligt arbejde, mens du modtager førtidspension. Det kan endda være sundt og givende for din livskvalitet. Der er dog nogle væsentlige regler og grænser, du skal være opmærksom på. Hvis omfanget af dit frivillige arbejde bliver for stort, kan det nemlig så tvivl om, hvorvidt din arbejdsevne reelt er så nedsat, som din pension er bevilget på baggrund af.

Her gennemgår vi reglerne, faldgruberne og mulighederne, så du kan engagere dig i frivilligt arbejde med ro i maven.

Forskellen på frivilligt arbejde og fritidsaktiviteter

Når man taler om reglerne for førtidspensionister, er det afgørende at skelne mellem to begreber: Frivillige aktiviteter og frivilligt arbejde. Myndighederne, herunder Udbetaling Danmark, ser forskelligt på disse to ting.

Frivillige aktiviteter

Dette dækker over aktiviteter, du deltager i for din egen skyld, og som ikke har karakter af arbejde. Det kan være deltagelse i en sportsklub, at gå til kor, at være medlem af en læseklub eller at deltage i arrangementer i en patientforening.

Disse aktiviteter har ingen indflydelse på din førtidspension. Du må deltage i så mange fritidsaktiviteter, du har lyst og kræfter til. Det betragtes som en del af et almindeligt privatliv og har ikke karakter af, at du leverer en arbejdsindsats, der kunne omsættes til lønnet arbejde.

Frivilligt arbejde

Frivilligt arbejde defineres som en indsats, du yder for en frivillig organisation, en forening eller lignende, hvor arbejdet har karakter af en ydelse. Det er typisk arbejde, som i andre sammenhænge kunne være udført af lønnet personale, men som i foreningsregi udføres ulønnet.

Eksempler på frivilligt arbejde:

• At være besøgsven for ældre eller ensomme.
• At stå i en genbrugsbutik for en humanitær organisation.
• At være træner i en idrætsforening.
• At sidde i bestyrelsen for en boligforening eller en interesseorganisation.
• At hjælpe med servering eller oprydning til byfester eller festivaler arrangeret af foreninger.

Det er denne kategori, du skal være opmærksom på. Selvom arbejdet er ulønnet, viser det nemlig, at du besidder en vis restarbejdsevne og kompetencer.

Hvor meget må du arbejde frivilligt?

Der findes ikke en fastsat grænse i lovgivningen for, præcis hvor mange timer du må arbejde frivilligt om ugen. Der er ingen regel, der siger “maksimum 5 timer”. Vurderingen baseres i stedet på en helhedsbetragtning af din situation.

Tommelfingerreglen er, at det frivillige arbejde skal have et begrænset omfang. Det må ikke have et omfang, der kan sidestilles med et fuldtids- eller deltidsjob. Hvis du for eksempel arbejder frivilligt 20-25 timer om ugen i en genbrugsbutik, vil Udbetaling Danmark kunne stille spørgsmålstegn ved, om din arbejdsevne er forbedret så meget, at du burde være i et fleksjob eller i ordinær beskæftigelse i stedet for at modtage førtidspension.

Risikoen for genoptagelse af din sag

Førtidspension er tilkendt under forudsætning af, at din arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige. Hvis du gennem en længere periode demonstrerer, at du kan varetage stabile arbejdsopgaver i mange timer om ugen – også selvom det er ulønnet – kan det indikere, at din helbredstilstand er forbedret.

Myndighederne har pligt til at reagere, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt du stadig opfylder betingelserne for førtidspension. I yderste konsekvens kan din sag blive genoptaget, og din pension kan blive gjort hvilende eller frakendt, hvis det vurderes, at du kan forsørge dig selv ved arbejde.

Det er dog vigtigt at understrege, at der skal meget til, før en førtidspension frakendes. Et par timers frivilligt arbejde om ugen som besøgsven eller bestyrelsesmedlem vil normalt aldrig være et problem. Det er de store timetal og det fysisk eller mentalt krævende arbejde, der kan skabe problemer.

Typer af frivilligt arbejde og reglerne

Det er ikke kun antallet af timer, der tæller, men også hvilken type organisation du arbejder for. Reglerne skelner skarpt mellem frivillige organisationer og private virksomheder.

Arbejde for frivillige organisationer og foreninger

Du må gerne udføre frivilligt, ulønnet arbejde for organisationer, der har et almennyttigt eller ideelt formål. Det gælder idrætsforeninger, spejderklubber, humanitære hjælpeorganisationer, patientforeninger og kulturelle foreninger.

Her er rammerne relativt brede, så længe du overholder princippet om begrænset omfang. Det er accepteret, at førtidspensionister er en vigtig ressource i det danske foreningsliv.

Arbejde for private virksomheder

Her skal du være meget påpasselig. Du må som udgangspunkt ikke udføre frivilligt, ulønnet arbejde for en privat, profitdrevet virksomhed. Hvis du hjælper til i din onkels tømrervirksomhed eller står bag disken i en venindes café uden at få løn, betragtes det ofte som sort arbejde eller omgåelse af reglerne om ansættelse.

I en privat virksomhed skal arbejdskraft normalt aflønnes efter overenskomstmæssige vilkår. Hvis du arbejder gratis, underbyder du det ordinære arbejdsmarked. Hvis du ønsker at arbejde i en privat virksomhed, skal du ansættes – eventuelt i et skånejob med løntilskud (hvis du er berettiget til det) eller blot til en meget lav timeløn, som modregnes i din pension.

Der er en lille undtagelse vedrørende “vennetjenester” af mindre omfang for familie og nære venner, men grænsen er hårfin. At male din søsters stue en enkelt weekend er en vennetjeneste. At male for hende hver uge i hendes udlejningsejendomme er arbejde.

Økonomi: Godtgørelse og skattefri indtægter

Selvom arbejdet er frivilligt og ulønnet, kan der være situationer, hvor du modtager mindre beløb til dækning af udgifter. Det er vigtigt at kende reglerne for disse udbetalinger, så de ikke påvirker din pension.

Dækning af udgifter

Du må gerne få dækket dine faktiske udgifter i forbindelse med det frivillige arbejde. Det kan være:

• Transportudgifter (bus, tog eller kørepenge efter statens takster).
• Telefonudgifter, hvis du bruger din telefon i foreningens tjeneste.
• Porto, kontorartikler og lignende.

Disse refusioner betragtes ikke som indtægt og påvirker ikke din førtidspension. Du skal blot kunne dokumentere udgifterne (bilag).

Skattefri godtgørelse

Nogle foreninger udbetaler en skattefri godtgørelse til frivillige ledere, trænere og instruktører til at dække “telefon og internet”, “administrativt arbejde” og “køb/vask af tøj”. Der er faste grænser for, hvor meget du må modtage årligt uden at skulle betale skat af det.

Satserne reguleres årligt. Hvis du holder dig under disse grænser, og udbetalingen sker i overensstemmelse med reglerne for skattefri godtgørelse, vil det normalt ikke blive modregnet i din førtidspension, da det ikke betragtes som en lønindkomst, men som en omkostningsdækning.

Hvis du derimod modtager et decideret honorar eller løn for dit arbejde i foreningen, bliver det betragtet som indtægt. Indtægt fra arbejde modregnes i din førtidspension, hvis den overstiger et vist bundfradrag. Det er her relevant at kende reglerne for AM-bidrag, da du skal betale dette af enhver lønindkomst, selvom du er pensionist.

Oplysningspligt: Skal du fortælle det til Udbetaling Danmark?

Mange førtidspensionister er nervøse for at kontakte myndighederne af frygt for at miste deres ydelse. Reglerne om oplysningspligt kan virke uoverskuelige.

Du har oplysningspligt over for Udbetaling Danmark, hvis dine forhold ændrer sig på en måde, der kan have betydning for din pension.

Hvornår skal du oplyse om frivilligt arbejde?

• Hvis det frivillige arbejde har et omfang, der kan indikere en forbedring af din arbejdsevne (f.eks. mange faste timer hver uge).
• Hvis du modtager skattepligtige honorarer eller løn for arbejdet.

Hvornår behøver du ikke oplyse om det?
Hvis du blot yder en mindre indsats, f.eks. et par timer om ugen som besøgsven eller hjælper til ved et enkeltstående arrangement, behøver du normalt ikke melde det. Det betragtes som en del af et almindeligt liv.

Hvis du er i tvivl, kan det dog være en god idé at kontakte Udbetaling Danmark på forhånd. Du kan beskrive, hvad du har tænkt dig at lave, og hvor mange timer det drejer sig om. På den måde får du en forhåndsgodkendelse eller vejledning, og du undgår misforståelser senere. Det giver tryghed.

Husk, at reglerne for førtidspensionister adskiller sig fra reglerne for modtagere af sygedagpenge eller kontanthjælp. For de to sidstnævnte grupper er kravene til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet anderledes, og her kan frivilligt arbejde nogle gange bruges aktivt som en del af et ressourceforløb, men det skal altid aftales med jobcentret.

Skånehensyn: Når helbredet sætter grænsen

En vigtig faktor i vurderingen af dit frivillige arbejde er, om der tages særlige skånehensyn.

Hvis du kan arbejde 15 timer om ugen i en genbrugsbutik, men kun fordi:

• Du selv bestemmer tempoet fuldstændigt.
• Du kan gå hjem, hvis du får ondt eller bliver træt.
• Du kan holde pauser, når du vil.
• Der ikke er krav om stabilitet (du behøver ikke møde op, hvis du har en dårlig dag).

… så er det et stærkt argument for, at du ikke har en reel arbejdsevne, der kan bruges på det ordinære arbejdsmarked. På en almindelig arbejdsplads – og ofte også i et fleksjob – er der krav om en vis stabilitet og effektivitet.

Hvis det frivillige arbejde derimod indebærer faste vagter, hvor andre er afhængige af, at du møder op, og hvor du udfører opgaver på lige fod med andre, så ligner det mere reel arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at rammerne for dit frivillige arbejde er meget fleksible.

Førtidspension og lønnet arbejde ved siden af

Nogle gange glider frivilligt arbejde over i lønnet arbejde, eller man får lyst til at prøve kræfter med et “rigtigt” job i få timer.

Som førtidspensionist må du gerne have lønnet arbejde. Det kaldes ofte et skånejob, men du kan i princippet tage ethvert job, du kan klare. Reglerne er indrettet sådan, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Du har et bundfradrag, hvilket betyder, at du må tjene et bestemt beløb om året, før din pension bliver sat ned. Tjener du mere end bundfradraget, vil din førtidspension blive reduceret med en procentdel af din indtægt.

Det er dog her, du skal være opmærksom på sammenhængen med din status som førtidspensionist. Hvis du over en længere periode har en betydelig arbejdsindtægt, vil Udbetaling Danmark automatisk få besked via SKATs registre. Dette kan udløse en vurdering af din sag.

Det er altid en god idé at være medlem af en a-kasse eller fagforening, selvom du er førtidspensionist, hvis du har en tilknytning til arbejdsmarkedet via småjobs. En fagforening kan rådgive dig om dine rettigheder, lønforhold og kontrakter, så du ikke bliver udnyttet, bare fordi du måske kun kan arbejde få timer.

Konkrete eksempler på tilladt og “farligt” frivilligt arbejde

For at gøre det mere overskueligt, har vi opstillet nogle eksempler på, hvordan reglerne typisk tolkes. Husk at hver sag er individuel.

Eksempel 1: Den sikre (Grønt lys)

Hanne er førtidspensionist grundet svær gigt. Hun er besøgsven for Røde Kors. Hun besøger en ældre dame én gang om ugen i 2 timer. De drikker kaffe og snakker. Nogle gange aflyser Hanne, hvis hendes smerter er for slemme.
Vurdering: Dette er helt uproblematisk. Omfanget er lille, og der er ingen krav om stabilitet eller arbejdsintensitet. Det er en social indsats.

Eksempel 2: Gråzonen (Gult lys)

Peter er førtidspensionist pga. psykiske lidelser. Han hjælper i den lokale fodboldklub som hjælpetræner for miniputterne. Han er der to eftermiddage om ugen á 3 timer og hjælper også til ved stævner i weekenden ca. en gang om måneden. Han får udbetalt skattefri godtgørelse til tøj og telefon.
Vurdering: Dette er normalt tilladt, da det er foreningsarbejde. Men Peter skal være opmærksom på, om timerne stiger. Hvis han begynder at tage ansvar for hele turneringer og er “på” 15-20 timer om ugen, kan det blive problematisk.

Eksempel 3: Den risikable (Rødt lys)

Søren er førtidspensionist med rygproblemer. Han keder sig og begynder at komme i sin brors autoværksted hver dag fra 9 til 13. Han tager telefonen, rydder op, henter reservedele og snakker med kunder. Han får ingen løn.
Vurdering: Dette er meget risikabelt. For det første arbejder han i en privat virksomhed uden løn (potentielt sort arbejde/omgåelse). For det andet viser han, at han kan møde stabilt 20 timer om ugen og udføre blandede opgaver. Udbetaling Danmark vil her kunne vurdere, at han har en restarbejdsevne, der kunne bruges i et fleksjob.

Gode råd før du starter

Hvis du overvejer at starte på frivilligt arbejde, er her en tjekliste, der sikrer dig bedst muligt:

1. Vælg en forening: Hold dig til etablerede foreninger og organisationer. Undgå ulønnet arbejde i private firmaer.
2. Mærk efter: Start langsomt op. Det er vigtigt, at du ikke presser dig selv for hårdt, så du får tilbagefald i din sygdom.
3. Aftal vilkår: Gør det klart for foreningen, at du er førtidspensionist, og at du kan have brug for at melde fra med kort varsel eller holde pauser.
4. Hold regnskab med timerne: Vær realistisk omkring, hvor meget tid du bruger. Inkluder også transport og forberedelse.
5. Spørg hvis du er i tvivl: Ring til Udbetaling Danmark eller din kommune, hvis du er usikker på, om en specifik opgave er tilladt.

At være førtidspensionist er ikke ensbetydende med isolation. Frivilligt arbejde er en fantastisk måde at bevare livsglæden på, så længe du navigerer efter reglerne og lytter til dit helbred.