AM-bidrag

Hvad er arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)?

Arbejdsmarkedsbidrag, i daglig tale kaldet AM-bidrag, er en skat på 8 procent, som trækkes af din lønindkomst og andre former for arbejdsindtægter. Det er en bruttoskat, hvilket betyder, at den beregnes og trækkes, før der trækkes A-skat, og før dine personlige fradrag modregnes.

Formålet med AM-bidraget er at dække statens udgifter til arbejdsmarkedet. Når du betaler dette bidrag, er du med til at finansiere dagpengesystemet, orlovsydelser, efteruddannelse og aktivering af ledige. Det er en solidarisk skat, som alle erhvervsaktive i Danmark bidrager til, uanset hvor meget eller hvor lidt de tjener, så længe der er tale om arbejdsindkomst.

Det er din arbejdsgiver, der automatisk tilbageholder bidraget, inden din løn udbetales. Hvis du er selvstændig, skal du selv indberette og betale bidraget via din forskudsopgørelse. Selvom navnet indikerer et “bidrag”, fungerer det i praksis som en statslig skat, der er obligatorisk for alle med en arbejdsindtægt.

Betaler man arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge?

Et af de mest almindelige spørgsmål, når man bliver ledig, er: Skal man betale arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge?

Svaret er nej. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af dine dagpenge. AM-bidraget er en skat på arbejdsindkomst. Da dagpenge betragtes som en overførselsindkomst og ikke en løn for udført arbejde, er ydelsen fritaget for de 8 procent.

Dette gælder uanset, hvilken a-kasse du er medlem af, og uanset hvor høj din dagpengesats er. Når du modtager din udbetaling fra a-kassen, vil du kunne se, at der trækkes almindelig A-skat, men posten for AM-bidrag vil være 0 kroner.

Det er vigtigt at forstå denne forskel, når du lægger budget som ledig. Selvom din bruttoindtægt falder, når du går fra løn til dagpenge, så “sparer” du de 8 procent, du normalt ville betale i AM-bidrag. Det betyder, at forskellen på din udbetalte løn og dine udbetalte dagpenge kan føles en smule mindre, end hvis du blot sammenlignede bruttobeløbene direkte.

Hvorfor betaler man ikke AM-bidrag af dagpenge?

Logikken bag fritagelsen er, at AM-bidraget netop går til at finansiere ydelser som dagpenge. Det ville være cirkulært, hvis man skulle betale en skat af en ydelse, som skatten selv er med til at finansiere. Derfor betaler man kun bidraget, når man er i beskæftigelse og bidrager til produktionen i samfundet.

Hvilke indkomster skal man betale AM-bidrag af?

Hovedreglen er, at alt vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er bidragspligtigt. Det betyder, at stort set alle former for løn og honorarer, du modtager for at udføre et stykke arbejde, pålægges de 8 procent.

Du skal betale AM-bidrag af følgende:

• Almindelig løn: Din faste månedsløn eller timeløn.
• Feriepenge: Når du optjener feriepenge, trækkes AM-bidraget på optjeningstidspunktet, ikke når de udbetales.
• Bonus og provision: Alle former for præstationsbetinget løn.
• Overtidsbetaling: Ekstra betaling for arbejde ud over din normale tid.
• Fri bil og fri telefon: Værdien af personalegoder beskattes også med AM-bidrag.
• Honorarer: Indtægter fra foredrag, bestyrelsesarbejde eller freelanceopgaver.
• Overskud af selvstændig virksomhed: Hvis du driver egen virksomhed, betaler du bidrag af dit overskud.

Det er også værd at bemærke, at hvis du får udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med en opsigelse, skal der som udgangspunkt også betales AM-bidrag af denne, da den relaterer sig til dit ansættelsesforhold.

Hvilke indkomster er fritaget for AM-bidrag?

Udover dagpenge findes der en række andre indkomsttyper, hvor du slipper for at betale de 8 procent. Fælles for disse er typisk, at der er tale om sociale ydelser, pension eller kapitalindkomst, som ikke stammer fra aktivt arbejde.

Du betaler ikke AM-bidrag af:

• Sygedagpenge: Hvis du er sygemeldt og modtager sygedagpenge fra kommunen.
• Kontanthjælp og uddannelseshjælp: Sociale ydelser til personer uden forsørgelse.
• SU (Statens Uddannelsesstøtte): Stipendier til studerende er fritaget.
• Pension: Folkepension, førtidspension og udbetalinger fra private pensionsordninger.
• Efterløn: Ydelsen til personer, der har trukket sig tilbage før folkepensionsalderen.
• Tjenestemandspension: Udbetalinger til tidligere tjenestemænd.
• Renteindtægter og aktieudbytte: Indkomst fra formue er ikke arbejdsindkomst.

Hvis du modtager SU-lån, skal du naturligvis heller ikke betale skat eller bidrag af dette, da det er et lån og ikke en indtægt.

Sådan beregnes AM-bidraget på din lønseddel

For at forstå, hvordan AM-bidraget påvirker din økonomi, er det nyttigt at se på rækkefølgen af fradrag på din lønseddel. Mange tror fejlagtigt, at skatten trækkes først, men AM-bidraget har “førsteret”.

Beregningen foregår i følgende trin:

1. Bruttoløn: Din samlede løn inklusiv tillæg findes.
2. ATP: Eget bidrag til ATP trækkes ofte fra (afhængig af overenskomst kan rækkefølgen variere lidt, men AM-bidrag beregnes af grundlaget før A-skat).
3. AM-bidrag: 8 procent af din bruttoløn trækkes fra.
4. A-skat: Skatten beregnes af det resterende beløb (A-indkomsten) minus dit personfradrag.

Det betyder rent teknisk, at du ikke betaler indkomstskat af det beløb, du betaler i AM-bidrag. AM-bidraget er fradragsberettiget i den forstand, at det reducerer grundlaget for din A-skat.

Eksempel på beregning

Her er et forenklet eksempel på, hvordan det ser ud for en lønmodtager med en månedsløn på 30.000 kr. (tallene er eksempler og varierer efter personlige skatteforhold):

Post	Beregning	Beløb
Bruttoløn		30.000 kr.
AM-bidrag (8%)	30.000 x 0,08	– 2.400 kr.
A-indkomst (Skattegrundlag)	30.000 – 2.400	27.600 kr.
Personfradrag (eksempel)		– 4.000 kr.
Grundlag for A-skat		23.600 kr.
A-skat (f.eks. 38%)	23.600 x 0,38	– 8.968 kr.
Udbetalt (før ATP m.m.)		18.632 kr.

I dette eksempel betaler lønmodtageren 2.400 kr. i AM-bidrag. Dette beløb går direkte til statskassen før den almindelige skat beregnes.

AM-bidrag for selvstændige

Er du selvstændig erhvervsdrivende, gælder de samme grundlæggende regler: Du skal betale 8 procent af din arbejdsindkomst. Forskellen ligger i, hvordan det beregnes og betales.

For selvstændige beregnes AM-bidraget af virksomhedens overskud. Det vil sige indtægter minus de fradragsberettigede driftsomkostninger. Du betaler bidraget løbende via din B-skat, som opkræves på girokort eller via Betalingsservice ti gange om året.

Når du laver din forskudsopgørelse på Skat.dk, skal du angive dit forventede overskud. Systemet beregner derefter automatisk både din skat og dit AM-bidrag. Når året er omme, og du har lavet dit årsregnskab, justeres tallene via årsopgørelsen. Har du tjent mere end forventet, skal du betale rest-AM-bidrag. Har du tjent mindre, får du penge tilbage.

Sammenhængen med beskæftigelsesfradraget

Når vi taler om AM-bidrag, er det relevant også at nævne beskæftigelsesfradraget. Dette fradrag gives nemlig automatisk til alle, der betaler AM-bidrag. Det er en form for “gulerod” fra staten, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at være på overførselsindkomst.

Beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentdel af din AM-bidragspligtige indkomst. Det betyder, at jo mere du tjener (og dermed jo mere AM-bidrag du betaler), desto højere bliver dit beskæftigelsesfradrag – dog op til et vist loft, som fastsættes år for år.

Når du er på dagpenge, betaler du ikke AM-bidrag, og derfor optjener du heller ikke beskæftigelsesfradrag i den periode, du er ledig. Dette er en af årsagerne til, at skatten ofte stiger en smule procentmæssigt, når man går fra løn til dagpenge, selvom indtægten falder.

Særlige tilfælde: B-indkomst og honorarer

Hvis du modtager honorarer, hvor der ikke automatisk trækkes skat og bidrag (såkaldt B-indkomst), har du selv ansvaret for at betale AM-bidraget. Det sker typisk, hvis du holder et foredrag, spiller en koncert eller udfører en mindre freelanceopgave, uden at være ansat eller have CVR-nummer.

I disse tilfælde skal du logge ind på Skat.dk og rette din forskudsopgørelse eller benytte funktionen til at betale B-skat. Glemmer du dette, vil du få en restskat, når året gøres op. Det er vigtigt at huske, at selvom beløbet er lille, er pligten til at betale de 8 procent den samme som for en fastansat direktør.

Fejl i AM-bidraget

Det sker sjældent, men der kan opstå fejl i beregningen af AM-bidraget. Hvis din arbejdsgiver ved en fejl har trukket AM-bidrag af en skattefri godtgørelse (f.eks. kørepenge eller diæter), skal du have pengene tilbage.

Det første skridt er at kontakte din arbejdsgiver eller den lønansvarlige. De kan ofte rette fejlen i det næste lønkørsel eller lave en korrektion til Skattestyrelsen. Hvis virksomheden er gået konkurs, eller du ikke kan få rettet fejlen gennem dem, skal du kontakte Skattestyrelsen direkte for at få hjælp til at korrigere dine skatteoplysninger.

Tjek altid din lønseddel hver måned. Selvom systemerne er automatiserede, kan menneskelige indtastningsfejl forekomme, især ved manuelle udbetalinger, bonusser eller fratrædelsesgodtgørelser.

Historisk baggrund: Hvorfor har vi AM-bidrag?

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført i Danmark i 1994 som en del af en større skattereform. Før dette tidspunkt blev udgifterne til dagpenge og aktivering dækket over den almindelige indkomstskat. Idéen med at udskille det som et særskilt bidrag var at synliggøre omkostningerne ved arbejdsmarkedssystemet og skabe en mere direkte kobling mellem retten til at arbejde og pligten til at bidrage til sikkerhedsnettet.

Oprindeligt startede bidraget på en lavere sats og blev gradvist trappet op til de nuværende 8 procent. Det har siden været en fast bestanddel af det danske skattesystem og udgør en betydelig del af statens samlede indtægter.

Opsummering af reglerne for dagpengemodtagere

For at gøre det helt klart for dig, der er ledig eller risikerer at blive det:

• Du modtager dagpenge fra din a-kasse.
• A-kassen trækker A-skat af beløbet før udbetaling.
• A-kassen trækker ikke AM-bidrag (8%).
• Du får ikke beskæftigelsesfradrag af dine dagpenge.
• Hvis du har deltidsarbejde ved siden af dine dagpenge (supplerende dagpenge), skal du betale AM-bidrag af lønnen fra arbejdet, men stadig ikke af dagpengene.

Dette system sikrer, at du som ledig ikke belastes af en skat, der er designet til at beskatte aktiv arbejdsindsats, samtidig med at du modtager den ydelse, som skatten er med til at finansiere.