Hvad er G-dage?
G-dage, som står for godtgørelsesdage, er de første to ledighedsdage, hvor din tidligere arbejdsgiver er forpligtet til at betale dig lønkompensation, når du stopper i et job. Det er en form for økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer, at du ikke står helt uden indtægt i overgangen fra arbejde til ledighed, før dine dagpenge træder i kraft.
Formålet med reglerne om G-dage er at gøre arbejdsgivere medansvarlige for den ledighed, der opstår, når et ansættelsesforhold ophører, eller når en medarbejder bliver hjemsendt. Det fungerer som en økonomisk kompensation for det indtægtstab, du oplever på dine første ledige dage.
Det er vigtigt at forstå, at G-dage ikke er det samme som almindelig løn, og det er heller ikke dagpenge udbetalt af din a-kasse. Det er en specifik lovpligtig betaling, som din arbejdsgiver skal afholde direkte til dig. Beløbet svarer til dagpengesatsen, men udbetales altså af virksomheden og ikke af a-kassen.
Reglerne gælder både for fastansatte, tidsbegrænsede ansatte og vikarer, så længe visse betingelser er opfyldt. Det er derfor en rettighed, du skal være opmærksom på, uanset hvilken type ansættelse du kommer fra, da mange lønmodtagere fejlagtigt tror, at de kun har ret til penge fra a-kassen fra dag ét.
Hvem har ret til G-dage?
For at din arbejdsgiver skal betale G-dage, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Det er ikke alle afskedigelser eller ophør af arbejde, der udløser denne godtgørelse. Det er derfor afgørende at kende kravene, så du ved, om du skal tjekke din lønseddel for denne post eller rykke din arbejdsgiver for betaling.
De overordnede krav for at modtage G-dage er:
- Du skal være medlem af en a-kasse (eller have meldt dig ind).
- Du skal være blevet afskediget, hjemsendt, eller din tidsbegrænsede kontrakt skal være udløbet.
- Du skal opfylde beskæftigelseskravet (74-timers reglen).
- Du skal reelt være ledig på de pågældende dage.
Hvis du selv siger op, har du som udgangspunkt ikke ret til G-dage, da ledigheden i så fald er selvforskyldt. Reglerne er designet til at beskytte dem, der mister deres arbejde ufrivilligt eller oplever arbejdsfordeling/hjemsendelse.
Medlemskab af en a-kasse
For at være berettiget til G-dage skal du være medlem af en a-kasse. Hvis du ikke er medlem, har arbejdsgiveren ingen forpligtelse til at betale for de første ledighedsdage. Det skyldes, at G-dage teknisk set træder i stedet for dagpenge. Hvis du ikke har ret til dagpenge (fordi du ikke er medlem), har du heller ikke ret til den erstatning, som G-dagene udgør.
Er du i tvivl om dit medlemskab, eller overvejer du at skifte, kan du se en oversigt over a-kasser for at sikre, at du er dækket korrekt ind før en eventuel ledighed.
74-timers reglen: Det vigtigste krav
Den mest tekniske del af reglerne om G-dage er beskæftigelseskravet. For at din arbejdsgiver skal betale, skal du have arbejdet mindst 74 timer for den pågældende arbejdsgiver inden for de sidste 4 uger før din ledighed starter.
Dette kaldes 74-timers reglen. Det betyder i praksis:
- Arbejdsgiveren ser på de sidste 4 uger op til din fratrædelse.
- I denne periode tælles alle dine arbejdstimer sammen.
- Hvis summen er 74 timer eller derover, er betingelsen opfyldt.
- Hvis du har arbejdet mindre end 74 timer (f.eks. 70 timer), skal arbejdsgiveren ikke betale G-dage.
Denne regel er især vigtig for deltidsansatte, vikarer og løsarbejdere. Hvis du har haft mange små vagter, er det vigtigt at holde regnskab med, om du krydser grænsen på de 74 timer. Har du været fuldtidsansat, vil du næsten altid opfylde dette krav automatisk.
Satser for G-dage i 2026
Beløbet, du kan få udbetalt i G-dage, afhænger af, hvor mange timer du er ledig på de pågældende dage. Satsen reguleres årligt, og det er vigtigt at bruge de aktuelle tal for at sikre, at du får det korrekte beløb udbetalt.
For året 2026 gælder følgende satser:
| Type af G-dag | Ledighedens omfang | Sats (2026) |
|---|---|---|
| Hel G-dag | Ledig i mere end 4 timer på dagen | 1.017 kr. |
| Halv G-dag | Ledig i 4 timer eller mindre på dagen | 509 kr. |
Om du skal have en hel eller en halv G-dag afhænger af, om du har haft andet arbejde på den dag, du blev ledig. Hvis du slet ikke arbejder på dagen, skal du have en hel G-dag (1.017 kr.). Hvis du har arbejdet en smule, men er blevet sendt hjem, eller hvis du har fået nyt arbejde, der starter midt på dagen, kan det blive til en halv G-dag.
Reglen er simpel: Er du ledig i mere end 4 timer af din normale arbejdsdag, udløser det fuld sats. Er du ledig i 4 timer eller mindre, udløser det halv sats.
Det er værd at bemærke, at du maksimalt kan få udbetalt tre G-dage (godtgørelsesdage) pr. kalenderår fra den samme arbejdsgiver, hvis der er tale om flere hjemsendelser. Men ved en almindelig fyring er det de to første dage, der tæller.
Hvornår skal arbejdsgiveren betale?
Pligten til at betale indtræder ved arbejdsophør. Det kan ske i flere forskellige situationer, og det er ikke kun ved en klassisk fyreseddel, at reglerne gælder. Herunder gennemgår vi de mest typiske scenarier.
Ved afskedigelse og fratrædelse
Den mest almindelige situation er, når du bliver opsagt af din arbejdsgiver. Når din opsigelsesperiode er udløbet, og du stopper med at modtage løn, starter din ledighed. De to første dage herefter er G-dage.
Hvis du for eksempel har sidste arbejdsdag en fredag, vil lørdag og søndag normalt ikke tælle som G-dage, medmindre du normalt ville have arbejdet i weekenden. G-dage skal nemlig dække dage, hvor du ellers kunne have arbejdet. Ofte vil G-dagene derfor falde på den efterfølgende mandag og tirsdag.
G-dage for timelønnede og vikarer
For timelønnede er reglerne særligt relevante. Mange timelønnede oplever perioder, hvor de ikke bliver booket til vagter, eller hvor en opgave slutter. Når et arbejde ophører, og du ikke har en aftale om nyt arbejde med det samme, betragtes du som ledig.
Hvis du som vikar har arbejdet mere end 74 timer for et vikarbureau inden for 4 uger, og opgaven slutter, skal bureauet betale dig G-dage for de to første dage uden arbejde. Dette gælder også, selvom du måske får en ny vagt en uge senere. Hver gang en ansættelse “afsluttes”, vurderes det, om betingelserne for G-dage er opfyldt.
Det er her, mange timelønnede går glip af penge, fordi de ikke er klar over, at en pause i vagtplanen kan udløse betaling. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder som timelønnet, kan du læse mere om timeløn og regler.
Ved hjemsendelse
Hvis din arbejdsgiver sender dig hjem uden løn – for eksempel på grund af vejrlig (hvis du arbejder udendørs), materialemangel eller arbejdsfordeling – har du også ret til G-dage. Her fungerer G-dagene som dækning for de første dage af hjemsendelsen, inden du kan få supplerende dagpenge fra din a-kasse.
Undtagelser: Hvornår skal der IKKE betales G-dage?
Selvom du opfylder 74-timers reglen og er blevet ledig, er der en række situationer, hvor arbejdsgiveren er fritaget for at betale. Det er vigtigt at kende disse undtagelser for at undgå misforståelser.
Egen opsigelse
Hvis du selv siger dit job op, har du ikke ret til G-dage. Det skyldes, at ledigheden betragtes som selvforskyldt. I dette tilfælde vil du typisk også få karantæne i a-kassen, før du kan modtage dagpenge. Du kan læse mere om konsekvenserne ved opsigelse her.
Sygdom og ferie
Du kan kun få G-dage, hvis du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder:
- Sygdom: Hvis du er syg på dine første ledighedsdage, skal arbejdsgiveren ikke betale G-dage. I stedet skal du sygemelde dig og søge om sygedagpenge.
- Ferie: Hvis du holder ferie (for egen regning eller med feriepenge) på de dage, der ellers ville have været G-dage, bortfalder kravet om betaling. Du kan ikke være “ledig” og holde ferie samtidig.
Nyt arbejde med det samme
Hvis du er så heldig, at du starter i et nyt fuldtidsjob mandag morgen efter at være stoppet i det gamle job fredag, er du ikke ledig. Derfor skal din gamle arbejdsgiver ikke betale G-dage. Du lider intet indtægtstab, da du går direkte fra én løn til en anden.
Strejke og lockout
Hvis din ledighed skyldes en faglig konflikt, såsom strejke eller lockout, skal arbejdsgiveren ikke betale G-dage. Under konflikter er de normale regler for dagpenge og godtgørelse sat ud af kraft.
Konkurs
Hvis din arbejdsgiver går konkurs og derfor ikke kan betale din løn eller dine G-dage, skal du have pengene fra Lønmodtagernes Garantifond (LG). Arbejdsgiveren er stadig forpligtet på papiret, men i praksis overtager fonden betalingen.
Sådan får du udbetalt dine G-dage
I de fleste tilfælde bør udbetalingen af G-dage ske helt automatisk. Når din arbejdsgiver laver din sidste lønkørsel, skal godtgørelsen fremgå som en særskilt post på lønsedlen. Det er dog din egen opgave at kontrollere, at det faktisk sker.
Processen er typisk således:
- Du fratræder din stilling.
- Arbejdsgiveren tjekker, om du opfylder 74-timers reglen.
- Arbejdsgiveren udbetaler beløbet (op til 1.017 kr. pr. dag i 2026) sammen med din sidste løn.
- Du modtager pengene på din NemKonto.
Husk, at G-dage er skattepligtig indkomst. Arbejdsgiveren skal trække A-skat og AM-bidrag af beløbet, præcis som ved almindelig løn.
Hvis arbejdsgiveren nægter at betale
Desværre sker det, at arbejdsgivere enten glemmer at betale G-dage eller fejlagtigt tror, at de ikke er forpligtet til det. Hvis du mener, du har ret til pengene, men de ikke fremgår af din lønseddel, skal du handle.
Først bør du kontakte arbejdsgiveren skriftligt (f.eks. via mail) og gøre opmærksom på den manglende betaling. Henvis gerne til, at du opfylder beskæftigelseskravet på de 74 timer.
Hvis arbejdsgiveren stadig nægter at betale, eller hvis de hævder, at du selv er skyld i ledigheden, bør du kontakte din fagforening. De kan hjælpe dig med at køre sagen og inddrive pengene. Har du ikke en fagforening, kan det blive svært at føre sagen selv, men du kan søge hjælp hos din a-kasse til at afklare reglerne.
Er du ikke medlem af en fagforening endnu? Det kan være en god idé at overveje det, især i situationer med opsigelse. Du kan finde information om billige fagforeninger her.
Forholdet mellem G-dage og dagpenge
Mange tror fejlagtigt, at man kan få både G-dage og dagpenge for de samme dage. Det er ikke tilfældet. G-dage træder i stedet for dagpenge.
Når du melder dig ledig på Jobnet.dk og søger om dagpenge hos din a-kasse, vil a-kassen spørge ind til din sidste arbejdsdag. De vil automatisk modregne de dage, hvor din arbejdsgiver skal betale G-dage. Det betyder, at du først begynder at bruge af dine dagpengeklip fra den 3. ledighedsdag.
Hvis din arbejdsgiver ikke betaler, selvom de skal, kan a-kassen i visse tilfælde lægge pengene ud for dig (som et lån), mens sagen undersøges, men hovedreglen er, at a-kassen ikke udbetaler dagpenge for de dage, der er dækket af G-dage-forpligtelsen.
For at få det fulde overblik over, hvad du ellers er berettiget til, kan du læse mere om den aktuelle dagpengesats.
Særlige regler ved arbejdsfordeling og hjemsendelse
I perioder med økonomisk usikkerhed benytter nogle virksomheder sig af arbejdsfordeling. Det betyder, at medarbejderne arbejder færre timer i en periode for at undgå fyringer. Her kan du være berettiget til supplerende dagpenge.
I forbindelse med arbejdsfordeling gælder der særlige regler for G-dage. Arbejdsgiveren skal betale G-dage for de første ledighedsdage i hver fordelingscyklus, dog maksimalt et vist antal dage pr. år. Det er et komplekst område, så her anbefales det altid at tage fat i din a-kasse for konkret vejledning.
Opsummering af tidsfrister
Når du skal sikre dig dine G-dage, er timing vigtig. Her er de vigtigste tidsfrister, du skal huske:
- 74 timer på 4 uger: Dette er optjeningsperioden før din ledighed.
- 1. og 2. ledighedsdag: Det er disse dage, pengene dækker.
- Lønningsdag: Pengene skal senest udbetales ved den første lønudbetaling efter din fratrædelse.
Hvis du ikke har modtaget pengene senest ved den normale lønudbetaling, skal du reagere hurtigt. Jo længere tid der går, jo sværere kan det være at få rettet fejlen, især hvis virksomheden er økonomisk presset.
At kende reglerne om G-dage er en vigtig del af at sikre din økonomi, hvis du mister dit job. Selvom 1.017 kr. eller 2.034 kr. (for to dage) måske ikke lyder af en formue, er det penge, du har lovmæssigt krav på, og som kan gøre en forskel i budgettet, indtil dagpengene går ind.
