Kontanthjælp

Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp er det nederste sikkerhedsnet i det danske velfærdssamfund. Det er en offentlig ydelse, som du kan søge om, hvis du har været ude for en social begivenhed – eksempelvis arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse – der gør, at du ikke længere kan forsørge dig selv eller din familie. Ydelsen er skattefinansieret, hvilket betyder, at den betales af staten og kommunerne, og ikke gennem en forsikringsordning, som du måske kender det fra dagpengesystemet.

Formålet med kontanthjælp er at sikre, at ingen i Danmark står helt uden midler til at betale for bolig, mad og fornødenheder. Det er dog vigtigt at forstå, at kontanthjælp betragtes som en midlertidig hjælp. Målet er altid at få dig tilbage i arbejde eller uddannelse hurtigst muligt. Derfor følger der også en række krav og forpligtelser med, når du modtager ydelsen. Du skal som udgangspunkt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og kommunen har ret og pligt til at aktivere dig.

At være på kontanthjælp adskiller sig markant fra andre ydelser, fordi din økonomiske situation bliver gennemgået i detaljer. Kommunen kigger ikke kun på din indtægt, men også på din formue og i nogle tilfælde din ægtefælles indtægt og formue. Det er en behovsbestemt ydelse, hvilket betyder, at hvis du selv har midlerne til at klare dig, kan du ikke modtage hjælpen.

Grundlæggende betingelser for at modtage kontanthjælp

For at blive berettiget til kontanthjælp er der en række grundlæggende krav, du skal opfylde. Det er ikke nok blot at være arbejdsløs; du skal stå i en situation, hvor du ikke har andre muligheder for forsørgelse. Herunder gennemgår vi de primære betingelser, som kommunen vurderer din ansøgning ud fra.

Den sociale begivenhed

Loven kræver, at der skal være indtruffet en “social begivenhed”. Det lyder teknisk, men dækker over konkrete ændringer i dit liv. Det kan være:

• Du har mistet dit arbejde og har ikke ret til dagpenge.
• Du er blevet skilt eller separeret og har mistet forsørgelsesgrundlaget.
• Du har været syg i en længere periode og har mistet retten til sygedagpenge.
• Du er ophørt med en uddannelse uden at have et job på hånden.

Det er ændringen i dine forhold, der udløser behovet. Du kan altså ikke få kontanthjælp, hvis du blot vælger at stoppe med at arbejde uden en gyldig grund, eller hvis du studerer (da studerende skal leve af SU).

Du må ikke have formue

En af de største forskelle på kontanthjælp og andre ydelser er kravet om formue. Du må ikke have en formue, der overstiger 10.000 kr. pr. person (for ægtefæller er det samlet 20.000 kr.). Formue dækker over mange ting:

• Indestående i banken.
• Aktier og obligationer.
• Værdifulde genstande, der let kan sælges (f.eks. en bil eller motorcykel, medmindre den er nødvendig for at beholde et job).
• Friværdi i ejerbolig eller sommerhus (her foretages dog en konkret vurdering af, om det kan betale sig at sælge).

Hvis du har en pensionsopsparing, er den ofte fredet, hvis den ikke kan udbetales før pensionsalderen, eller hvis det vil medføre store tab at hæve den før tid. Men har du penge på kistebunden, vil kommunen kræve, at du lever af dem, før du kan få udbetalt kontanthjælp.

Rådighedspligten

For at modtage pengene skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du skal være aktivt jobsøgende, deltage i møder på Jobcenteret og tage imod de tilbud om aktivering eller nyttejob, som kommunen pålægger dig. Hvis du afviser et job eller udebliver fra møder uden gyldig grund, kan kommunen trække i din hjælp (sanktioner).

Forskellen på dagpenge og kontanthjælp

Mange forveksler dagpenge og kontanthjælp, eller tror at det er to sider af samme sag. Det er det ikke. Der er tale om to vidt forskellige systemer med forskellige regler, satser og formål. At forstå forskellen er afgørende for din økonomiske sikkerhed.

Parameter	Dagpenge	Kontanthjælp
Finansiering	Forsikringsbaseret (kræver medlemskab af a-kasse).	Skattefinansieret (offentlig ydelse).
Medlemskab	Du skal have været medlem af en a-kasse i min. 1 år.	Kræver intet medlemskab.
Formue	Din formue er ligegyldig. Du kan være millionær og få dagpenge.	Du må max have 10.000 kr. i formue.
Ægtefælle	Din ægtefælles indkomst påvirker ikke din ydelse.	Din ægtefælles indkomst og formue modregnes (gensidig forsørgerpligt).
Sats	Højere sats (op til 90% af tidligere løn, dog med et loft).	Lavere sats, afhængig af alder og forsørgerstatus.
Optjening	Kræver indkomstkrav eller tidskrav opfyldt gennem arbejde.	Tildeles baseret på aktuelt behov og social begivenhed.

Den helt store forskel ligger i forsikringselementet. Dagpenge er noget, du har “sparet op” til retten til at modtage ved at betale kontingent. Kontanthjælp er samfundets hjælp til dem, der ikke har denne forsikring eller har opbrugt den. Hvis du vil vide mere om forsikringsdelen, kan du læse vores artikel om hvad er dagpenge.

Satser: Hvor meget kan du få i kontanthjælp?

Beløbet, du kan få udbetalt, afhænger af en række personlige forhold. Systemet er indrettet sådan, at forsørgere får mere end ikke-forsørgere, og personer over 30 år får mere end unge under 30 år. Herunder gennemgår vi de overordnede kategorier. Bemærk, at de præcise kronebeløb reguleres årligt, så det er vigtigt at tjekke de aktuelle takster på Borger.dk, men strukturen er som følger:

Fyldt 30 år

Når du er fyldt 30 år, inddeles du primært i to grupper:

• Forsørgere: Har du børn under 18 år, som bor hos dig, får du den højeste sats. Dette skyldes, at udgifterne til en husstand med børn naturligt er højere.
• Ikke-forsørgere: Har du ingen børn, eller bor dine børn ikke hos dig, modtager du en lavere sats.

Under 30 år

For unge under 30 år er reglerne mere komplekse. Her skelnes der skarpt mellem, om du har en uddannelse, og om du vurderes parat til at tage et job eller en uddannelse.

• Uddannelseshjælp: Hvis du er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får du ikke kontanthjælp, men derimod uddannelseshjælp. Satsen her svarer typisk til SU-niveauet. Formålet er at motivere unge til at starte på en uddannelse frem for at være på passiv forsørgelse.
• Jobparat kontanthjælp: Er du under 30 år, men har en uddannelse (f.eks. tømrer eller sygeplejerske), kan du få kontanthjælp. Satsen er dog lavere end for dem over 30 år, medmindre du har børn.
• Psykiske lidelser (særlig sats): Unge under 30 med visse dokumenterede psykiske lidelser (f.eks. skizofreni) kan være berettiget til en forhøjet sats, der svarer til kontanthjælpen for voksne.

Jobparat eller aktivitetsparat?

Når du melder dig ledig hos kommunen, bliver du visiteret. Det betyder, at en sagsbehandler vurderer dine ressourcer og dine muligheder for at komme i arbejde. Denne visitering placerer dig i en af to kategorier, som har stor betydning for, hvilke krav der stilles til dig.

Jobparat

Du vurderes som jobparat, hvis kommunen mener, at du er i stand til at tage et ordinært arbejde med det samme eller inden for meget kort tid. Som jobparat skal du:

• Søge job intensivt og registrere dine ansøgninger på Jobnet.
• Være klar til at starte i job fra dag til dag.
• Deltage i alle samtaler og tilbud, kommunen giver dig.

Kravene er strenge, og der er nul-tolerance over for udeblivelser. Glemmer du at melde dig syg eller udebliver fra en samtale, trækkes du i ydelsen.

Aktivitetsparat

Du vurderes som aktivitetsparat, hvis du har problemer udover ledighed, der gør, at du ikke kan starte i job her og nu. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer eller misbrug. Som aktivitetsparat er målet stadig job eller uddannelse på sigt, men vejen dertil kan være længere og indeholde:

• Ressourceforløb.
• Praktik i virksomheder for at afklare arbejdsevne.
• Behandlingstilbud.

Kravene til jobsøgning er ofte lempeligere for aktivitetsparate, og der tages mere hensyn til den enkeltes situation ved eventuelle sanktioner.

Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen

For at sikre, at det “kan betale sig at arbejde”, har Folketinget indført nogle mekanismer, der begrænser, hvor meget du samlet set kan modtage i offentlige ydelser. Disse regler er ofte årsag til forvirring og økonomisk usikkerhed for modtagere.

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor meget du samlet kan få i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Hvis dine samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i din boligstøtte eller særlige støtte. Selve kontanthjælps-satsen røres der ikke ved, men din samlede udbetaling bliver mindre. Loftets størrelse afhænger af din alder, om du er gift/samlevende, og antallet af børn.

225-timers reglen

Denne regel kræver, at du skal arbejde et vist antal timer for at bevare din fulde hjælp. Reglen gælder for alle, der har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for tre år.

• Kravet: Du skal have mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.
• Konsekvensen: Hvis du ikke opfylder kravet, bliver din hjælp sat ned. For ægtepar på kontanthjælp kan den ene part helt miste retten til hjælp, hvis kravet ikke opfyldes.

Arbejdet skal være “rigtigt” arbejde – dvs. lønnet arbejde, hvor der betales skat og arbejdsmarkedsbidrag. Nyttejob eller virksomhedspraktik tæller ikke med i de 225 timer.

Gensidig forsørgerpligt – når du er gift

Hvis du er gift, gælder reglen om gensidig forsørgerpligt. Det betyder, at det offentlige forventer, at ægtefæller støtter hinanden økonomisk, før de beder samfundet om hjælp. Hvis din ægtefælle tjener over et vist beløb, eller har en formue, kan det betyde, at du slet ikke kan få kontanthjælp, eller at din hjælp bliver reduceret krone for krone.

Tidligere fandtes der også en gensidig forsørgerpligt for samlevende par (kærestepar der bor sammen), men denne regel blev afskaffet. I dag er det kun ægteskab, der binder jer økonomisk sammen i forhold til kontanthjælp. Det er en væsentlig faktor at overveje, hvis man planlægger at blive gift, mens den ene part er ledig og uden dagpengeret.

Processen: Sådan søger du kontanthjælp

Hvis du står i en situation, hvor du har brug for kontanthjælp, skal du handle hurtigt. Du kan ikke få hjælp med tilbagevirkende kraft. Her er trinene, du skal igennem:

1. Meld dig ledig

Første skridt er at melde dig ledig på Jobnet. Det skal du gøre på din første ledighedsdag. Uden denne tilmelding kan kommunen ikke behandle din sag.

2. Ansøg digitalt

Du skal ansøge om “Hjælp til forsørgelse” via Borger.dk. Her skal du bruge dit MitID. I ansøgningen skal du oplyse om dine økonomiske forhold, herunder indtægt, formue, boligforhold og ægteskabelig status. Du skal ofte vedhæfte dokumentation som kontoudtog fra banken (typisk for de seneste 3 måneder) og lønsedler.

3. Møde med kommunen

Efter du har ansøgt, vil du blive indkaldt til en samtale i Jobcenteret eller Ydelsesservice. Her gennemgår de din situation. Det er vigtigt, at du møder op. Udebliver du, bliver din sag lukket, og du får ingen penge.

4. Løbende dokumentation

Mens du er på kontanthjælp, skal du løbende dokumentere, at du søger job (hvis du er jobparat). Det gør du via Jobloggen på Jobnet. Glemmer du dette, kan du få en sanktion, hvor de trækker i din ydelse.

Ferie og rejser på kontanthjælp

Mange tror fejlagtigt, at man har ret til ferie på samme måde som lønmodtagere, når man er på kontanthjælp. Det er ikke tilfældet. Reglerne er stramme, fordi du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som udgangspunkt har du ikke ret til ferie med kontanthjælp de første 12 måneder, du modtager ydelsen. Du skal stå til rådighed hver dag. Hvis du vælger at rejse væk alligevel, skal du melde det til kommunen, og så vil du blive trukket i ydelsen for de dage, du er væk. Rejser du til udlandet uden at give besked, kan du blive mødt med krav om tilbagebetaling og politianmeldelse for socialt bedrageri.

Efter at have modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, optjener du retten til op til 4 ugers ferie med kontanthjælp. Det er dog et krav, at du har aftalt ferien med Jobcenteret i god tid, og at ferien ikke modarbejder en planlagt aktivering eller et jobtilbud.

Fra dagpenge til kontanthjælp

En typisk vej til kontanthjælp er, når dagpengeretten udløber. I Danmark kan man som hovedregel få dagpenge i 2 år. Hvis man ikke har fundet et job inden da, “falder man ud” af dagpengesystemet. Det er en drastisk overgang for mange.

Når du skifter fra dagpenge til kontanthjælp, går du fra et rettighedsbaseret system til et behovsbaseret system. Det betyder:

• Din indtægt falder typisk markant.
• Du skal pludselig redegøre for hele din privatøkonomi og formue.
• Hvis du ejer en ejerbolig med friværdi, kan du blive tvunget til at optage lån i friværdien for at leve af de penge, før du kan få hjælp.
• Hvis din ægtefælle tjener godt, kan du risikere at stå helt uden indtægt, selvom du har arbejdet og betalt skat i mange år før din ledighed.

Det er derfor, det er så vigtigt at være proaktiv i sin jobsøgning, mens man stadig er på dagpenge. Overgangen til kontanthjælp kan have store konsekvenser for levestandarden og den personlige frihed.

Særlige ydelser og enkeltydelser

Udover den faste månedlige kontanthjælp, findes der i lovgivningen mulighed for at søge om hjælp til specifikke, uforudsete udgifter. Dette kaldes enkeltydelser (§ 81 i Aktivloven). Det kan være hjælp til:

• Medicinuudgifter eller tandlægeregninger, hvis du ikke selv har råd.
• Flyttehjælp, hvis kommunen anviser en billigere bolig.
• Sygebehandling, der er nødvendig.

Det er dog en forudsætning, at udgiften er rimelig, nødvendig, og at du ikke selv har mulighed for at betale den (heller ikke via en afdragsordning). Det er altid en konkret vurdering fra kommunens side, og det er ikke noget, man har automatisk ret til.

Opsummering af dine rettigheder og pligter

At modtage kontanthjælp er en balancegang mellem rettigheder og pligter. Samfundet stiller et økonomisk sikkerhedsnet til rådighed, men kræver til gengæld din fulde medvirken.

Dine pligter:

• Du skal stå til rådighed for arbejde eller uddannelse.
• Du skal deltage i de tilbud (kurser, praktik, nyttejob), kommunen giver.
• Du skal oplyse om alle ændringer i dine forhold (f.eks. hvis du flytter, bliver gift, arver penge eller arbejder nogle timer).
• Du skal tjekke din post (e-Boks) og Jobnet dagligt.

Dine rettigheder:

• Du har ret til økonomisk hjælp, hvis du opfylder betingelserne.
• Du har ret til at få lagt en jobplan, der hjælper dig mod arbejdsmarkedet.
• Du har ret til at klage over kommunens afgørelser, hvis du mener, de er forkerte.

Kontanthjælp er designet til at være en midlertidig station i livet. For de fleste er det en kort periode mellem to jobs eller før uddannelse. For andre med mere komplekse problemer kan det være en længerevarende forsørgelse, hvor fokus er på små skridt mod en bedre tilværelse. Uanset situationen er det vigtigt at kende reglerne, så man undgår sanktioner og får den hjælp, man er berettiget til.