Frigørelsesattest

Hvad er en frigørelsesattest?

En frigørelsesattest er et officielt dokument, der indgås mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, som arbejder på nedsat tid. Dokumentets primære funktion er at fritage lønmodtageren for det opsigelsesvarsel, der normalt ville gælde ifølge ansættelseskontrakten eller funktionærloven, men kun i det specifikke tilfælde, hvor lønmodtageren finder et andet arbejde med flere timer.

Når du har en underskrevet frigørelsesattest, erklærer din arbejdsgiver sig indforstået med, at du kan fratræde din stilling fra dag til dag, hvis du får tilbudt et arbejde med en højere arbejdstid. Dette er en afgørende forudsætning for, at du kan modtage supplerende dagpenge fra din a-kasse, mens du har deltidsarbejde.

Uden denne attest er du juridisk bundet af dit opsigelsesvarsel. Det betyder, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, loven kræver for at udbetale dagpenge. A-kassesystemet bygger på princippet om, at du skal kunne overtage et fuldtidsjob med dags varsel. Hvis din nuværende deltidsstilling forhindrer dette på grund af et opsigelsesvarsel, kan a-kassen ikke udbetale supplerende ydelser.

Hvorfor er den nødvendig for supplerende dagpenge?

For at være berettiget til supplerende dagpenge skal du opfylde to grundlæggende krav: Du skal være meldt ledig på Jobnet, og du skal stå til fuld rådighed for arbejdsmarkedet. At stå til rådighed betyder, at du skal kunne tage et fuldtidsarbejde, så snart det tilbydes.

Hvis du har et deltidsjob med et opsigelsesvarsel – eksempelvis en måned til udgangen af en måned, som er standard for funktionærer – kan du ikke starte i et nyt job med det samme. Du er “låst” af din nuværende kontrakt. I a-kassens øjne er du dermed ikke fuldt tilgængelig, og derfor kan de ikke udbetale differencen op til den fulde dagpengesats.

Frigørelsesattesten ophæver denne barriere. Den fungerer som et juridisk tillæg til din ansættelseskontrakt, der specifikt annullerer opsigelsesvarslet i situationer, hvor du finder nyt arbejde. Det sikrer, at a-kassen trygt kan udbetale supplerende dagpenge, velvidende at du kan forlade dit deltidsjob øjeblikkeligt, hvis muligheden for selvforsørgelse via fuldtidsjob opstår.

Hvem har brug for en frigørelsesattest?

Det er ikke alle med et deltidsjob, der behøver en frigørelsesattest. Behovet opstår specifikt, når der er et opsigelsesvarsel involveret i din ansættelse. Du skal typisk bruge en frigørelsesattest, hvis:

• Du er fastansat på deltid (f.eks. 20 eller 30 timer om ugen).
• Du arbejder som vikar, men har en kontrakt, der binder dig i en bestemt periode.
• Du har et opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver ifølge din kontrakt eller overenskomst.

Omvendt har du ikke brug for en frigørelsesattest, hvis du er ansat som løsarbejder eller tilkaldevikar uden garanterede timer og uden opsigelsesvarsel. I disse tilfælde er du allerede fritstillet fra dag til dag og kan dermed takke ja til andet arbejde uden hindringer.

Forskellen på nedsat tid og deltid

I dagpengesystemet skelnes der ofte mellem begreberne, men i praksis handler det om dine rettigheder og pligter. Hvis du går fra fuldtid til deltid i samme virksomhed, eller hvis du starter i et nyt job på færre end 37 timer, betragtes det som arbejde på nedsat tid. I begge tilfælde er attesten nødvendig, hvis du ønsker at supplere din løn med dagpenge.

Reglerne for opsigelsesvarsel og rådighed

Det danske dagpengesystem er bygget op omkring rådighedspligten. Det er en fundamental regel, at man kun kan få penge fra staten eller a-kassen, hvis man aktivt søger og kan overtage fuldtidsarbejde. En almindelig opsigelse har typisk et varsel, der skal beskytte både arbejdsgiver og arbejdstager, men i denne kontekst bliver beskyttelsen en hindring.

Når du underskriver en frigørelsesattest, fraskriver du dig retten til dit opsigelsesvarsel i den specifikke situation, at du finder andet arbejde. Det betyder også, at din arbejdsgiver mister sikkerheden for, at du bliver i opsigelsesperioden. Det er en balancegang, som kræver enighed mellem begge parter.

Det er vigtigt at forstå, at frigørelsesattesten kun gælder, hvis du selv siger op for at tage et andet arbejde med flere timer. Hvis du siger op af andre årsager, eller hvis din arbejdsgiver fyrer dig, gælder de normale regler for opsigelsesvarsel stadig, medmindre andet er aftalt.

Tidsfrister: 5-ugers reglen

Der gælder en meget stram tidsfrist for indsendelse af frigørelsesattesten, som du skal være yderst opmærksom på. Denne regel kaldes ofte 5-ugers reglen.

Reglen indebærer, at din a-kasse skal have modtaget den underskrevne frigørelsesattest senest 5 uger efter den første dag, du ønsker at modtage supplerende dagpenge for. Tællingen starter fra den dag, dit ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel begynder, eller fra den dag, du går ned i tid.

• Hvis du overholder fristen: Du kan få supplerende dagpenge med tilbagevirkende kraft fra din første arbejdsdag (forudsat du opfylder de øvrige betingelser).
• Hvis du overskrider fristen: Du kan først modtage supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtager attesten. Du mister altså retten til ydelser for hele perioden forud for modtagelsen.

Mange a-kasser anbefaler derfor, at du får styr på papirarbejdet, allerede inden du starter i deltidsjobbet. Det minimerer risikoen for fejl og sikrer din økonomi fra dag ét.

Sådan udfylder du blanketten (AR 230)

Selve dokumentet, der anvendes som frigørelsesattest, har blanketnummeret AR 230. Processen for at udfylde og indsende den er relativt ligetil, men kræver samarbejde med din arbejdsgiver.

1. Hent blanketten: Du kan finde blanket AR 230 på din a-kasses hjemmeside eller via fællesportaler for a-kasserne. De fleste steder tilbyder en digital løsning.
2. Udfyld dine oplysninger: Start med at udfylde dine egne personlige oplysninger, herunder navn, CPR-nummer og adresse.
3. Arbejdsgivers del: Din arbejdsgiver skal udfylde oplysninger om virksomheden, ansættelsesforholdet og opsigelsesvarslet.
4. Underskrift: Det vigtigste punkt er underskriften. Arbejdsgiveren skriver under på, at du kan fratræde uden varsel, hvis du får arbejde med større timetal.
5. Indsendelse: Når blanketten er underskrevet af begge parter, skal den uploades eller sendes til din a-kasse hurtigst muligt.

Vær opmærksom på, at mange a-kasser i dag kører denne proces fuldt digitalt, hvor arbejdsgiveren modtager et link til digital signatur (f.eks. via MitID Erhverv). Dette er ofte hurtigere og sikrere end papirudgaven.

Hvad hvis arbejdsgiveren nægter at underskrive?

En arbejdsgiver har ingen lovmæssig pligt til at underskrive en frigørelsesattest. Det er en frivillig aftale. Arbejdsgiveren kan have en interesse i at beholde dig i opsigelsesperioden for at sikre driften, og derfor kan de vælge at sige nej.

Hvis din arbejdsgiver nægter at underskrive attesten, har det alvorlige konsekvenser for din ret til supplerende dagpenge:

• Du kan ikke få supplerende dagpenge, mens du har jobbet.
• Du betragtes ikke som fuldt ledig, da du er bundet af et varsel.

I denne situation står du over for et svært valg. Du kan vælge at beholde jobbet og nøjes med deltidslønnen, eller du kan vælge at sige jobbet op. Her skal du dog være meget påpasselig. Hvis du siger et job op, fordi arbejdsgiveren ikke vil underskrive en frigørelsesattest, risikerer du at få 3 ugers karantæne i a-kasse, da opsigelsen kan betragtes som selvforskyldt ledighed.

Det anbefales altid at drøfte muligheden for en frigørelsesattest, inden du takker ja til ansættelsen. Gør det til en del af forhandlingen, så du ikke står med problemet bagefter.

Supplerende dagpenge og 30-ugers reglen

Selvom du har en gyldig frigørelsesattest, kan du ikke modtage supplerende dagpenge uendeligt. Der findes en begrænsning, som kaldes 30-ugers reglen. Denne regel dikterer, hvor længe du kan supplere din løn med dagpenge.

Du har ret til supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for en periode på 104 uger (2 år). Hver uge, hvor du modtager supplerende dagpenge – uanset beløbets størrelse – tæller med i regnskabet.

Når de 30 uger er opbrugt, bortfalder retten til supplerende dagpenge. Herefter skal du vælge mellem to scenarier:

1. Fortsætte i jobbet: Du arbejder videre på deltid, men modtager kun din løn og ingen dagpenge. Du skal i så fald melde dig fra som ledig.
2. Sige op: Du kan vælge at opsige dit job for at blive fuldtidsledig igen. Hvis du gør dette, når din ret til supplerende dagpenge udløber, får du normalt ikke karantæne, forudsat at du opfylder visse betingelser.

Du kan genoptjene retten til en ny periode med 30 ugers supplerende dagpenge. Dette kræver typisk, at du har haft et vist antal arbejdstimer inden for en given periode (ofte 6 måneders arbejde inden for 12 måneder).

Frigørelsesattest vs. ansættelseskontrakt

Det kan virke forvirrende, at man har to dokumenter, der siger noget forskelligt om opsigelse. Ansættelseskontrakten siger typisk, at du har 1 måneds varsel, mens frigørelsesattesten siger, at du kan gå fra dag til dag.

Juridisk set fungerer frigørelsesattesten som en undtagelse til ansættelseskontrakten. Den overtrumfer kontrakten, men kun i det specifikke tilfælde, hvor du finder andet arbejde med flere timer. I alle andre situationer – f.eks. hvis du bare ønsker at stoppe, eller hvis du skal flytte – gælder ansættelseskontraktens almindelige varsler.

Det er derfor vigtigt at gemme begge dokumenter. Frigørelsesattesten er dit bevis over for a-kassen, mens kontrakten er dit bevis på ansættelsesforholdet over for arbejdsgiveren og eventuelt din fagforening og a-kasse ved tvister.

Særlige forhold for freelancere og selvstændige

Reglerne omkring frigørelsesattester er primært designet til lønmodtagere. Hvis du arbejder som freelancer eller har selvstændig bibeskæftigelse, er reglerne mere komplekse.

Som selvstændig bibeskæftiget behøver du normalt ikke en frigørelsesattest i traditionel forstand, da du er din egen arbejdsgiver. Dog er kravet om rådighed stadig gældende. Du skal kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at du kan lukke eller neddrosle din virksomhed med dags varsel, hvis du får tilbudt et lønmodtagerjob på fuldtid.

For freelancere afhænger det af, om du betragtes som lønmodtager eller selvstændig i a-kassens øjne. Er du freelancer med honorarindtægt (B-indkomst), men arbejder under instruktion af en hvervgiver, kan du blive betragtet som lønmodtager. Her kan det være svært at få en frigørelsesattest, da der sjældent er en fast kontrakt med opsigelsesvarsel. I disse tilfælde vurderer a-kassen ofte din rådighed ud fra arbejdets art og omfang.

Konsekvenser ved manglende overholdelse

Det er afgørende at tage reglerne om frigørelsesattester alvorligt. Fejl i håndteringen kan føre til tilbagebetalingskrav. Hvis du har modtaget supplerende dagpenge i en periode, hvor du reelt var bundet af et opsigelsesvarsel (fordi attesten ikke var underskrevet eller indsendt), har du modtaget ydelserne uretmæssigt.

A-kassen vil i sådanne tilfælde kræve pengene tilbagebetalt. Derudover kan det påvirke din fremtidige ret til dagpenge. Sørg derfor altid for at have den skriftlige dokumentation på plads, før du regner med pengene i dit budget.

Opsummering af processen

For at sikre, at du gør det rigtigt, kan du følge denne tjekliste:

• Tjek din ansættelseskontrakt: Har du et opsigelsesvarsel?
• Hvis ja: Download blanket AR 230 eller brug a-kassens digitale løsning.
• Tal med din arbejdsgiver og forklar behovet for attesten for at kunne få supplerende dagpenge.
• Få attesten underskrevet senest samtidig med ansættelsens start eller overgang til deltid.
• Send attesten til din a-kasse inden for 5 uger fra første dag med supplerende dagpenge.
• Hold øje med din “saldo” på de 30 uger med supplerende dagpenge.