Hvad er Dagpenge?

Hvad er dagpenge?

Dagpenge er en økonomisk ydelse, du kan modtage, hvis du bliver arbejdsløs, og du er medlem af en a-kasse (arbejdsløshedskasse). Det fungerer som en forsikring mod ledighed, hvor du gennem dit medlemskab og dine kontingentbetalinger har optjent retten til at opretholde en indtægt, selvom du mister dit job.

I modsætning til kontanthjælp, som er en offentlig ydelse baseret på behov og formue, er dagpenge en rettighed, du har optjent. Det betyder, at din ægtefælles indtægt eller din egen formue (som hus eller opsparing) ikke påvirker din ret til at få udbetalt dagpenge. Det afgørende er, at du opfylder kravene om medlemskab og tidligere indkomst.

Dagpengesystemet er en central del af den danske model, ofte kaldet “flexicurity-modellen”. Det giver arbejdsgivere fleksibilitet til at hyre og fyre, samtidig med at lønmodtagere har en sikkerhed i form af dagpenge, hvis de står uden arbejde i en periode.

Hvem kan få dagpenge?

For at være berettiget til dagpenge skal du opfylde en række grundlæggende betingelser. Det er ikke nok blot at melde sig ind i en a-kasse den dag, du bliver fyret. Reglerne er lavet for at sikre, at systemet fungerer som en reel forsikring.

De generelle krav for at modtage dagpenge er:

• Medlemskab af en a-kasse: Du skal have været medlem af en statsanerkendt a-kasse i mindst et år forud for din ledighed.
• Indkomstkravet: Du skal have haft en vis indkomst, mens du var medlem af a-kassen. For at få ret til dagpenge skal du have indberettet en bestemt lønindkomst til SKAT inden for de seneste tre år.
• Ledighed: Du skal være reelt ledig. Det betyder, at du ikke må have et arbejde, og du må ikke modtage løn fra en arbejdsgiver (eksempelvis i en opsigelsesperiode).
• Rådighed: Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer, at du skal være tilmeldt som ledig på Jobnet, have et godkendt CV, og du skal aktivt søge job.
• Opholdskrav: Du skal som udgangspunkt have opholdt dig i Danmark eller et andet EØS-land i en længere periode før ledigheden (typisk 7 ud af de seneste 12 år, dog med mange undtagelser).

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene, er det altid en god idé at kontakte din a-kasse, da de har adgang til dine specifikke oplysninger.

Hvad får man i dagpenge?

Beløbet, du kan få udbetalt i dagpenge, afhænger af din tidligere løn og din forsikringsstatus (heltids- eller deltidsforsikret). Der er dog et loft over, hvor meget du maksimalt kan få udbetalt, uanset hvor høj din løn var før ledigheden.

Beregning af din sats

Som hovedregel kan du få udbetalt 90 % af din hidtidige løn før skat (minus arbejdsmarkedsbidrag). Dette kaldes din individuelle sats. Men da der er et maksimalt loft – den højeste dagpengesats – vil mange lønmodtagere opleve, at de får mindre end 90 % af deres tidligere løn.

For at få den højeste dagpengesats skal du typisk have tjent en månedsløn på omkring 24.500 kr. eller mere (før skat) i gennemsnit. Tjente du mindre end dette, vil din dagpengesats blive beregnet som 90 % af din faktiske løn.

Beskæftigelsestillæg

Fra 2023 blev der indført et beskæftigelsestillæg. Det betyder, at hvis du har haft en høj indkomst og har været uafbrudt medlem af en a-kasse i flere år, kan du i de første tre måneder af din ledighed få en højere sats end den normale maksimale dagpengesats. Dette tillæg er designet til at give en blødere landing for folk med højere indkomster.

Oversigt over satser

Her er en generel oversigt over, hvordan satserne struktureres (bemærk at de præcise kronebeløb reguleres årligt):

Type	Beskrivelse
Højeste dagpengesats	Det maksimale beløb, du kan få, hvis du er fuldtidsforsikret og har tjent nok til at ramme loftet.
Dimittendsats	En lavere sats for nyuddannede. Satsen afhænger af, om du er forsørger (har børn) eller ej, og din alder.
Ungesats	Særlige satser for unge under 25 år uden en uddannelse, som deltager i visse tilbud.
Deltidssats	Hvis du er deltidsforsikret, er den maksimale sats lavere (typisk 2/3 af fuldtidssatsen).

Du kan finde de helt aktuelle tal for indeværende år ved at tjekke vores opdaterede oversigt over dagpengesats.

Hvad får man i dagpenge efter skat?

Mange bliver overraskede over, hvad de reelt får udbetalt, når skatten er trukket. Dagpenge betragtes som almindelig A-indkomst, og du skal derfor betale indkomstskat af beløbet.

Der er dog en væsentlig forskel fra almindelig løn: Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af dine dagpenge. AM-bidraget på 8 % trækkes kun af lønindkomst fra arbejde.

For at finde ud af, hvad du får udbetalt, skal du tage din tildelte dagpengesats og trække din trækprocent fra (efter dit fradrag er modregnet). Da du ikke betaler AM-bidrag, vil udbetalingen ofte føles lidt højere procentvis i forhold til bruttobeløbet sammenlignet med en løn, men da bruttobeløbet på dagpenge ofte er lavere end en fuldtidsløn, vil det samlede rådighedsbeløb falde for de fleste.

Det er vigtigt, at du retter din forskudsopgørelse hos SKAT, så snart du bliver ledig. Hvis du ikke ændrer din status fra lønmodtager til dagpengemodtager, risikerer du at bruge et for højt fradrag og dermed få et skattesmæk året efter. Systemet registrerer automatisk overførslen fra a-kassen, men forskudsopgørelsen kræver ofte manuel justering.

Sådan søger du om dagpenge

Processen for at få dagpenge starter allerede på din første ledighedsdag. Det er afgørende, at du overholder tidsfristerne, da du ellers kan miste retten til dagpenge for de dage, du ikke er tilmeldt.

1. Meld dig ledig på Jobnet

På din allerførste dag som ledig skal du logge ind på Jobnet og melde dig ledig. Dette er en forudsætning for, at din a-kasse må udbetale penge til dig. Gør du det først dagen efter, mister du en dags dagpenge.

2. Udfyld ledighedserklæring

Når du har meldt dig ledig på Jobnet, skal du logge ind på din a-kasses selvbetjening og udfylde en ledighedserklæring. Her oplyser du om dine forhold, din tidligere arbejdsgiver, og om du har feriepenge til gode eller driver selvstændig virksomhed.

3. Opret et CV

Inden for to uger efter din tilmelding skal du oprette et søgbart CV på Jobnet. Din a-kasse skal godkende dette CV. Det er et krav for at stå til rådighed, at arbejdsgivere kan finde dig i databasen.

Dagpengeperioden – hvor længe kan du få ydelser?

Du kan som udgangspunkt modtage dagpenge i to år (3.848 timer) inden for en periode på tre år (referenceperioden). Dette kaldes den 2-årige dagpengeperiode.

Når du modtager dagpenge, bruger du af din “saldo”. Hver måned, du får udbetalt dagpenge for, tæller med i regnskabet. Hvis du får arbejde i en periode og melder dig ud af dagpengesystemet, stopper forbruget af din dagpengeperiode. Referenceperioden på tre år kan i visse tilfælde forlænges, hvis du har arbejde undervejs.

Genoptjening og forlængelse

Hvis du opbruger din dagpengeperiode, mister du retten til dagpenge. Du kan dog genoptjene retten til en ny 2-årig periode ved at have en vis mængde lønarbejde (typisk 1.924 timer inden for 3 år). Der findes også en mulighed for at forlænge dagpengeperioden fleksibelt, hvis du har haft arbejde, men ikke nok til en fuld genoptjening. Her kan du veksle arbejdstimer til ekstra dagpenge i forholdet 1:2.

Supplerende dagpenge

Det er muligt at arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge for de timer, du ikke arbejder. Dette kaldes supplerende dagpenge. Det er en ordning, der skal motivere ledige til at tage vikariater eller deltidsjob, selvom det ikke er en fuldtidsstilling.

Reglerne for supplerende dagpenge er:

• Du skal være tilmeldt Jobcentret som ledig og søge fuldtidsarbejde.
• Du modtager dagpenge for differencen mellem dine arbejdstimer og en normal arbejdsuge på 37 timer.
• Du kan højst modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104 uger.
• Hvis du har et opsigelsesvarsel på dit deltidsjob, skal din arbejdsgiver underskrive en frigørelsesattest. Denne sikrer, at du kan sige op fra dag til dag, hvis du får tilbudt et fuldtidsjob.

Der er en mindsteudbetalingsregel, som betyder, at a-kassen ikke udbetaler beløb, der svarer til mindre end 14,8 timers ledighed om måneden. Arbejder du derfor næsten fuld tid, vil du ikke få udbetalt supplerende dagpenge for de sidste få timer.

Krav mens du er ledig

At være på dagpenge er ikke en ferie. Det stilles krav om, at du aktivt forsøger at komme tilbage i arbejde. Hvis du ikke overholder disse krav, kan du miste retten til dagpenge i en periode eller helt.

Aktiv jobsøgning

Du skal søge flere job hver uge. Der er ikke et fastsat lovkrav om et præcist antal, men din a-kasse og Jobcentret vurderer, om din indsats er tilstrækkelig. Du skal søge job, der ligger inden for et rimeligt geografisk område, og du skal søge bredt fagligt.

Joblog

Du skal registrere alle dine jobsøgningsaktiviteter i din joblog på Jobnet. Dette er din dokumentation for, at du står til rådighed. Glemmer du at logge dine ansøgninger, kan a-kassen vurdere, at du ikke står til rådighed.

Møder og samtaler

Du vil løbende blive indkaldt til samtaler hos både din a-kasse og Jobcentret. Du har pligt til at møde op til disse samtaler. Formålet er at hjælpe dig videre, justere dit CV og sikre, at du søger korrekt.

Dimittendsats – dagpenge for nyuddannede

Hvis du netop har afsluttet en uddannelse, har du mulighed for at få dagpenge på en særlig sats, kaldet dimittendsatsen. Dette gælder, hvis du har været medlem af en a-kasse som studerende i mindst et år, eller hvis du melder dig ind senest 14 dage efter uddannelsens afslutning (bemærk at fristen og reglerne kan ændre sig, så tjek altid aktuelt).

Som nyuddannet er der en karensperiode (typisk en måned), før du kan få udbetalt penge, hvis du ikke har været medlem under studiet. Dimittendsatsen er lavere end den almindelige dagpengesats, og den varierer afhængigt af, om du er forsørger eller ej. Dagpengeperioden for dimittender er også kortere end for almindelige lønmodtagere (typisk 1 år i stedet for 2 år).

Er du studerende, er det en stor fordel at melde sig ind i en a-kasse i god tid, da det ofte er gratis for studerende, og det sikrer dig retten til dagpenge fra dag ét efter studiet (hvis du har været medlem i et år).

Karantæne og sanktioner

Systemet skelner mellem at være “uforskyldt ledig” (f.eks. ved fyring pga. besparelser) og “selvforskyldt ledig”.

Hvis du selv siger dit job op uden en gyldig grund, vil du få en karantæne. En karantæne betyder, at du ikke kan få udbetalt dagpenge i de første 3 uger (111 timer) af din ledighed. Du skal stadig stå til rådighed og være tilmeldt Jobnet i denne periode.

Du kan også få karantæne i a-kasse, hvis du afslår et formidlet job fra Jobcentret, eller hvis du udebliver fra obligatoriske samtaler. Gentagne forsømmelser kan føre til, at du helt mister retten til dagpenge, indtil du har arbejdet et vist antal timer igen.

Særlige situationer: Sygdom og ferie

Livet stopper ikke, fordi man bliver ledig, og der gælder særlige regler for sygdom og ferie.

Sygdom

Bliver du syg, mens du er på dagpenge, skal du melde dig syg på Jobnet på første sygedag. Du kan ikke modtage almindelige dagpenge under sygdom, men du vil i stedet modtage sygedagpenge (ofte samme beløb) fra kommunen eller a-kassen, afhængigt af varigheden. Når du er rask igen, skal du raskmelde dig på Jobnet for at få dagpenge igen.

Ferie

Du har ret til at holde ferie som ledig, men du kan ikke få dagpenge, mens du holder ferie, da du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i de dage. Hvis du har optjent feriepenge fra et tidligere job, skal du leve af dem. Har du ikke optjent feriepenge, kan du i nogle tilfælde søge om feriedagpenge, hvis du opfylder betingelserne herfor.

Husk altid at melde ferie på Jobnet senest 14 dage før ferien starter, så Jobcentret og a-kassen er informeret og ikke indkalder dig til møder i perioden.

G-dage: De første ledighedsdage

Når du bliver ledig, skal din tidligere arbejdsgiver i mange tilfælde betale for de første to dages ledighed. Disse dage kaldes G-dage (godtgørelsesdage). Beløbet svarer til dagpengesatsen, men udbetales direkte af arbejdsgiveren. Dette gælder dog kun, hvis du har været ansat i en vis periode (typisk 74 timer inden for de sidste 4 uger). Hvis arbejdsgiveren ikke betaler, selvom de skal, kan din a-kasse hjælpe dig med at inddrive pengene.