Lønningsdag

Hvad er lønningsdag?

Lønningsdag er den dag, hvor din arbejdsgiver overfører din optjente løn til din bankkonto. Det er en central dag i måneden for de fleste danskere, da det markerer tidspunktet, hvor privatøkonomien igen bliver fyldt op, og regninger kan betales. Selvom konceptet virker simpelt, er der mange forskellige regler og kutymer for, præcis hvornår pengene skal stå til rådighed, afhængigt af om du er offentligt eller privat ansat, og hvilken type kontrakt du er på.

Teknisk set er lønningsdagen den dag, der kaldes dispositionsdatoen. Det betyder, at pengene valørmæssigt står på din konto og kan hæves eller bruges til at dække faste overførsler. I Danmark kører langt de fleste lønudbetalinger via systemer som Nets og overføres til din NemKonto, hvilket sikrer en høj grad af stabilitet. Alligevel opstår der ofte tvivl om, hvad der sker, når den faste dato falder i en weekend eller på en helligdag.

For at forstå reglerne fuldt ud, er det nødvendigt at skelne mellem forskellige ansættelsesformer. Der er stor forskel på at være månedslønnet funktionær, timelønnet arbejder eller modtager af offentlige ydelser. Hver gruppe har sine egne cyklusser for udbetaling.

Hvornår er det lønningsdag for offentligt ansatte?

Hvis du arbejder i det offentlige – det vil sige for staten, en region eller en kommune – er reglerne for lønningsdag meget faste. Det skaber en forudsigelighed, som mange sætter pris på. Dog er der en lille forskel afhængigt af, om du er ansat i staten eller i en kommune/region.

Statsansatte

For ansatte i staten er lønningsdagen typisk den sidste bankdag i måneden. Det betyder, at hvis den 31. i måneden er en tirsdag, så er det her, lønnen går ind. Er den sidste dag i måneden en lørdag eller søndag, vil lønnen blive udbetalt den sidste hverdag inden weekenden (typisk om fredagen).

Lønnen for statsansatte er som udgangspunkt bagudbetalt. Det betyder, at den løn, du får udbetalt i slutningen af januar, dækker det arbejde, du har udført i januar måned.

Kommunalt og regionalt ansatte

For ansatte i kommuner og regioner gælder samme hovedregel: Lønnen er til disposition den sidste bankdag i måneden. Her er der også tale om bagudbetalt løn for de fleste faggrupper. Det er vigtigt at bemærke, at selve lønsedlen ofte sendes til din e-Boks et par dage før selve udbetalingen. Det giver dig tid til at tjekke, om alt stemmer, inden pengene lander.

Der kan være særlige aftaler for visse grupper, men hovedreglen om “sidste hverdag i måneden” er den mest udbredte standard i den offentlige sektor.

Hvornår er det lønningsdag for privatansatte?

På det private arbejdsmarked er der større variation. Her afhænger din lønningsdag af din ansættelseskontrakt, din overenskomst og virksomhedens interne politikker. Generelt skelner man her skarpt mellem funktionærer (månedslønnede) og timelønnede.

Månedslønnede (Funktionærer)

De fleste privatansatte funktionærer får løn den sidste bankdag i måneden, præcis som i det offentlige. Dette er ofte reguleret af ansættelseskontrakten, som henviser til reglerne i funktionærloven. Lønnen er typisk bagudbetalt, men i visse ældre kontrakter eller specifikke brancher kan man opleve forudbetalt løn. Ved forudbetalt løn får du lønnen for februar udbetalt i slutningen af januar.

Selvom den sidste bankdag er standarden, vælger nogle private virksomheder en fast dato, f.eks. den 25. i måneden. Hvis den 25. falder i en weekend, rykkes udbetalingen typisk til hverdagen før.

Timelønnede og 14-dages løn

Hvis du er ansat på timeløn, ser billedet anderledes ud. Timelønnede bliver ofte aflønnet bagud, baseret på de timer de har leveret i en forudgående periode. Her er to modeller udbredte:

• Månedsvis udbetaling: Du får løn en gang om måneden, men lønperioden skærer skævt. F.eks. kan lønnen udbetalt den 30. april dække timer arbejdet fra den 21. marts til den 20. april. Dette skyldes, at lønkontoret skal bruge tid på at indsamle og godkende timesedler.
• 14-dages løn: I visse brancher, såsom byggeri, produktion eller rengøring, er det stadig almindeligt at få løn hver anden uge. Her falder lønningsdagen typisk på en fredag i ulige eller lige uger, afhængigt af virksomhedens cyklus.

For 14-dages lønnede er det ekstra vigtigt at holde styr på kalenderen, da lønningsdagen ikke falder på en fast dato i måneden, men følger et ugeskema.

Helligdage og weekender: Hvornår går lønnen ind?

Et af de hyppigste spørgsmål omhandlende løn er: “Hvad hvis den 1. eller den sidste dag i måneden er en lørdag?” Reglen er i langt de fleste tilfælde, at du skal have dine penge inden helligdagen eller weekenden.

Hvis din normale lønningsdag er den sidste dag i måneden, og denne dag er en lørdag, vil pengene stå på din konto om fredagen. Er fredagen en helligdag (f.eks. Langfredag), vil lønnen blive udbetalt torsdag. Princippet er, at lønmodtageren ikke skal vente længere end aftalt på sine penge.

Dette står i kontrast til mange betalingsaftaler og regninger, som ofte først trækkes den første hverdag efter en weekend. Det giver lønmodtageren en lille likviditetsfordel, da lønnen kommer ind før weekenden, mens de faste udgifter først trækkes mandag.

Særligt omkring årsskiftet

December måned er ofte speciel. Mange arbejdsgivere vælger at udbetale lønnen tidligere i december, så de ansatte har penge til jul og nytår. Det er dog ikke et lovkrav, men en kutyme nogle steder. Hvis der ikke udbetales før jul, vil lønningsdagen være den sidste bankdag i året. Det er vigtigt at være opmærksom på banklukkedage omkring nytår, så man ikke står uden midler til nytårsaften.

Tjek din lønseddel: Er beløbet korrekt?

Når lønningsdagen oprinder, er det ikke nok blot at tjekke, at der er gået penge ind på kontoen. Det er mindst lige så vigtigt at åbne din lønseddel og gennemgå tallene. Fejl i lønudbetalinger sker oftere, end man tror, og det er dit ansvar at gøre opmærksom på det.

Her er de vigtigste punkter, du skal tjekke hver måned:

• Grundløn og timer: Stemmer antallet af timer med det, du har arbejdet? Er din timeløn eller månedsløn korrekt ifølge din kontrakt?
• Tillæg: Har du fået dine tillæg for overarbejde, aftenarbejde eller weekendvagter? Disse bliver ofte glemt eller beregnet forkert.
• Skat og fradrag: Er der trukket det korrekte beløb i A-skat, og er dit fradrag benyttet? Tjek også, at du har betalt AM-bidrag (8% af din bruttoløn), hvilket er lovpligtigt for alle lønmodtagere.
• Pension: Har arbejdsgiveren indbetalt den aftalte procentdel til din pensionsopsparing? Manglende pensionsindbetalinger kan være et tidligt tegn på, at virksomheden har økonomiske problemer.
• Feriepenge: Husk at tjekke dine feriepenge. Bliver de indberettet til Feriekonto, eller har du ferie med løn? Beløbet skal fremgå tydeligt.

Hvis du finder fejl, skal du straks kontakte din arbejdsgiver eller lønbogholderiet. Jo hurtigere du reagerer, jo nemmere er det at få rettet fejlen til næste lønkørsel eller få en acontoudbetaling.

Hvis lønnen udebliver: En guide

Det værste scenarie på en lønningsdag er, at kontoen er tom. Hvis klokken har passeret 10:00 om formiddagen, og pengene stadig ikke er gået ind, bør du begynde at undersøge sagen. Bankoverførsler sker typisk tidligt om morgenen, men tekniske fejl kan forsinke processen.

Trin 1: Kontakt din arbejdsgiver

Start altid med at spørge din chef eller lønkontoret. I langt de fleste tilfælde er der tale om en menneskelig fejl, en glemt godkendelse eller en bankteknisk forsinkelse. Arbejdsgiveren kan ofte lave en straksoverførsel, så du har pengene samme dag.

Trin 2: Kontakt din fagforening

Hvis din arbejdsgiver nægter at betale, eller hvis de siger, de ikke har pengene (“kassen er tom”), skal du handle hurtigt. Her er det afgørende at have professionel hjælp. Kontakt din fagforening straks. De kan hjælpe dig med at sende et officielt påkrav til virksomheden. Et påkrav er et juridisk brev, der giver arbejdsgiveren en kort frist (typisk få dage) til at betale din løn.

Trin 3: Lønmodtagernes Garantifond (LG)

Hvis virksomheden går konkurs, er det Lønmodtagernes Garantifond (LG), der skal dække din manglende løn. For at få dækning fra LG er det et krav, at du har reageret hurtigt og aktivt har forsøgt at inddrive din løn. Du må ikke bare vente og se tiden an. Din fagforening vil typisk køre sagen over for LG for dig. Det er vigtigt at vide, at LG dækker løn, feriepenge og pension op til visse grænser, men processen kan tage tid.

Vær opmærksom på, at hvis din arbejdsgiver ikke betaler løn, kan det betragtes som en væsentlig misligholdelse af ansættelseskontrakten, hvilket kan give dig ret til at ophæve ansættelsen. Gør dog aldrig dette uden juridisk rådgivning først.

Udbetaling af offentlige ydelser (Dagpenge, SU, Pension)

Ikke alle modtager løn fra en arbejdsgiver. En stor del af befolkningen modtager overførselsindkomster, og her gælder der særlige datoer for udbetaling.

Dagpenge

Dagpenge udbetales månedsvis bagud. Udbetalingen afhænger af, hvornår du indsender dit dagpengekort. Du skal typisk indsende kortet en uge før månedens udgang. Hvis du indsender det rettidigt, vil pengene være på din konto den sidste bankdag i måneden. Dagpengesatsen kan variere afhængigt af din forsikringsstatus (fuldtid/deltid) og om du er nyuddannet.

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

SU er forudbetalt. Det betyder, at den SU, du modtager i slutningen af januar, er til at leve for i februar. Udbetalingsdagen for SU er den sidste bankdag i måneden forud for den måned, støtten dækker.

Folkepension og Førtidspension

Pension fra det offentlige (Udbetaling Danmark) er også bagudbetalt og udbetales den sidste bankdag i måneden. Det gælder både folkepension og førtidspension. Mange private pensionsordninger følger samme mønster, men tjek altid policen for dit specifikke pensionsselskab.

Kontanthjælp og andre ydelser

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge udbetales ligeledes bagud og er til disposition den sidste bankdag i måneden.

Særlige forhold omkring skat og fradrag

Når lønningsdagen kommer, er det nettobeløbet, der lander på kontoen. Men vejen fra bruttoløn til nettoløn er brolagt med skatteregler, som har stor indflydelse på det endelige beløb. Din arbejdsgiver henter automatisk dine skatteoplysninger (skattekortet) fra SKAT.

Hovedkort og Bikort

Det er vigtigt, at din primære indtægt kører over dit hovedkort. På hovedkortet bliver dit personfradrag (det beløb du må tjene uden at betale skat) modregnet, før der trækkes skat. Hvis du har to jobs, eller hvis du modtager både SU og løn, skal du sikre dig, at kun ét sted bruger hovedkortet. Indtægt nummer to skal køre over bikortet, hvor der trækkes fuld skat fra første krone (dog uden at du mister dit fradrag, da det jo er brugt på hovedkortet).

Hvis din arbejdsgiver ved en fejl bruger bikortet til din primære løn, vil du få udbetalt væsentligt mindre på lønningsdagen, end du havde regnet med. Pengene er ikke tabt, da du får dem tilbage i overskydende skat året efter, men det kan skabe store problemer i det daglige budget her og nu.

Dispositionsdato vs. Bogføringsdato

I din netbank kan du nogle gange se to datoer ud for din lønindgang: Bogføringsdato og valørdato (dispositionsdato). Bogføringsdatoen er den dag, banken registrerer transaktionen i deres systemer, mens valørdatoen er den dag, pengene rentefrit tilhører dig, og du kan hæve dem. På en lønningsdag er det valørdatoen, der er den vigtige. Det er her, pengene er “dine”.

Gode råd til din økonomi omkring lønningsdag

Lønningsdag er fundamentet for privatøkonomien. For at undgå stress og overtræk sidst på måneden, er det en god idé at strukturere sin økonomi efter denne dato.

• Flyt betalingsdatoer: Sørg for, at dine faste udgifter via Betalingsservice bliver trukket den 1. i måneden (eller den sidste hverdag i måneden, hvis muligt). På den måde bliver regningerne betalt, så snart lønnen går ind, og du kender dit reelle rådighedsbeløb for resten af måneden.
• Opret en budgetkonto: Få din arbejdsgiver til at overføre lønnen til din NemKonto, og sæt en automatisk overførsel op, der flytter penge til en budgetkonto samme dag. Det sikrer, at husleje, el og forsikringer altid er dækket.
• Tjek lønnen dagen før: Mange banker og e-Boks giver mulighed for at se kommende indbetalinger. Brug dette til at sikre, at der ikke er sket fejl, så du kan nå at reagere, inden de faste betalinger skal trækkes.

At have styr på, hvornår det er lønningsdag, og hvad man skal gøre, hvis pengene ikke kommer, giver en grundlæggende tryghed i hverdagen. Uanset om du er direktør, lærling eller pensionist, er systemet bygget op omkring denne faste cyklus, der holder samfundets økonomiske hjul i gang.