A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Det er en organisation, der står for at udbetale dine dagpenge og hjælpe dig i tilbage på arbejdsmarkedet via rådgivning og hjælp til jobsøgning. Det vrimler med a-kasser på markedet, og det kan derfor være svært at gennemskue, hvilken a-kasse der er bedst, og om den bedste a-kasse også er den billigste a-kasse.
Overblik over de danske a-kasser og deres priser
★★★★★
A-kasse kr./md.
514 kr
Åben for
Alle
Fagforening kr./md.
74 kr
Annonce
Fordele: Mere end 150.000 medlemmer. Åben for både selvstændige, lønmodtagere og studerende. Professionel karriererådgivning, lønsikring på op til 80 % af lønnen, gratis kurser, outplacement og økonomisk rådgivning. Samlet A-kasse og fagforening: Lønmodtagare: kr. 588,-. Selvstændige kr. 611,-
★★★★★
A-kasse kr./md.
486 kr
Åben for
Alle
Fagforening kr./md.
69 kr
Annonce
Fordele: Ulykkesforsikring, gavegoder, rabataftaler, rejsetilbud, billetter til sport, lønsikring, karriererådgivning, Danmarks billigste, fordele under uddannelse, hvervegaver
★★★★★
A-kasse kr./md.
524 kr
Åben for
Alle
Fagforening kr./md.
477 kr
Annonce
Fordele: Grupperne i 3F har en række feriefonde som ejer feriehuse/lejligheder i Danmark og Europa. Dem kan du leje, hvis du arbejder under en af de 3F overenskomster, som feriefondene dækker.
★★★★★
A-kasse kr./md.
505 kr
Åben for
Alle
Fagforening kr./md.
55 kr
Annonce
Fordele: Karriererådgivning, juridisk hjælp, løntjek, privatforsikring, kompetence udvikling, rabataftaler, kurser
★★★★★
A-kasse kr./md.
502 kr
Åben for
Alle
Fagforening kr./md.
Ikke muligt
Annonce
Fordele: A-kassen er åben for alle. Du får: Kurser, personlig karrierådgiver, sparring på din jobsøgning, knap 80.000 medlemmer
★★★★★
A-kasse kr./md.
480 kr
Åben for
Selvstændige
Fagforening kr./md.
197 kr
Annonce
Fordele:
Nogle a-kasser er tiltænkt specifikke brancher, mens andre er tværfaglige og kan bruges af alle. Fælles for a-kasserne er, at et medlemskab gør dig berettiget til at modtage dagpenge, hvis du skulle blive ledig. Satserne for dagpenge er de samme, uanset hvilken a-kasse du er medlem af. Til gængæld er der stor forskel på a-kasse priser, og på hvad du som medlem tilbydes af rådgivning og ekstra services.
Her på siden har vi gjort det nemt for dig at få et overblik over mulighederne ved at samle alle de største a-kasser på ét sted. Du får et samlet overblik over, hvad a-kasserne tilbyder, og hvad de koster. Dermed har du et bedre udgangspunkt for at vælge den a-kasse, der passer bedst til dig.
Hvorfor skal jeg være medlem af en a-kasse?
At være medlem af en a-kasse er i princippet frivilligt. Det er dog en rigtig god idé, hvis du vil være berettiget til at modtage dagpenge, såfremt du skulle blive ufrivilligt ledig. Nogle tror fejlagtigt, at de kan få kontanthjælp, hvis de ikke er dagpengeberettigede, men det er sjældent tilfældet, da kontanthjælp kun tilbydes økonomisk dårligt stillede. Det betyder blandt andet, at du ikke må have en opsparing, have fast ejendom eller eje en bil.
Som medlem af en a-kasse behøver du ikke spekulere på det. Har du været i arbejde i minimum 1 år og betalt til a-kassen i 1 år, har du altid ret til dagpenge. Dagpengesatsen afhænger af den indkomst, du havde, da du var i arbejde. Som medlem af en a-kasse er du altså økonomisk sikret ved opsigelse. Mange a-kasser tilbyder desuden lønsikring, så du får en endnu højere sats udbetalt end dagpengesatsen.
A-kassen hjælper dig i job
Udover at stå for udbetaling af dine dagpenge, er a-kassens fornemmeste opgave at hjælpe dig i job igen hurtigst muligt. Det er her, at de forskellige a-kasser adskiller sig fra hinanden. Nogle a-kasser tilbyder rådgivning, sparring, hjælp til jobsøgning, efteruddannelser og meget mere, mens andre a-kasser kun har et lille udvalg af services.
Det er nemt at melde sig ind i en a-kasse. Her på siden kan du læse om de forskellige a-kasser, inden du tager din beslutning. Du kan også nemt skifte a-kasse, hvis du finder én, der passer bedre til dit behov. Det kan være, at du skifter branche eller er utilfreds med de services, din nuværende a-kasse tilbyder. Måske betaler du unødvendigt meget i kontingent. Din anciennitet følger med dig og ikke med a-kassen, så du er lige så godt stillet, hvis du vælger at skifte.
Det er vigtigt, at du melder dig ind i a-kassen, inden du bliver ledig. Ellers er du ikke berettiget til dagpenge.
Hvilken a-kasse skal jeg vælge?
Som udgangspunkt er du helt frit stillet til at vælge, hvilken a-kasse du vil være medlem af. Uanset, hvilken du vælger, har du ret til dagpenge og til samme sats. Afhængigt af din branche og dit arbejde kan der dog være fordele ved nogle a-kasser frem for andre. Det anbefales derfor at lave en a-kasse sammenligning, inden du tager valget. Der kan også være fordele ved at have a-kasse og fagforening samme sted, såfremt det er muligt.
Selvom der er frit valg, er der i nogle brancher uskrevne regler for, hvad du bør vælge. Arbejder du som lærer, vil du opleve, at langt de fleste på din arbejdsplads støtter op omkring Danmarks Lærerforening og Lærernes A-kasse. Det er især gældende efter lærerlockouten, hvor medlemmerne i høj grad havde brug for rådgivning.
Ved at vælge en a-kasse, der er specialiseret i netop din branche, er du sikret, at der sidder folk i telefonen, der formår af vejlede dig på kyndig vis. I de store, tværfaglige a-kasser er prisen som regel lavere; til gengæld må der forventes en længere behandlingstid, da alle medarbejdere ikke er specialiseret i alle brancher. Det kan betyde, at den medarbejder, du taler med, vil være nødt til at undersøge din sag nærmere, inden du kan få svar på din henvendelse.
Har du brug for en branchespecifik a-kasse, kan du blandt andet vælge mellem følgende:
- Lærernes A-kasse
- Magistrenes A-kasse
- Akademikernes A-kasse
- DSA – Din Sundhedsfaglige A-kasse
- CA A-kasse – for højtuddannede i erhvervslivet
Har du ikke behov for en fagspecifik a-kasse, kan du vælge en tværfaglig a-kasse:
Valg af den billigste a-kasse og priser
Som på alle andre ydelser, varierer priserne på a-kasser også. Generelt set læner priserne sig dog meget op ad hinanden, og du betaler typisk mellem 400 og 600 kr. om måneden i kontingent. Priserne på medlemskab af fagforening er i nogenlunde samme lejde, og der er indimellem lidt at spare ved at vælge a-kasse og fagforening samme sted.
Da priserne ikke varierer særlig meget, er det værd at kigge på, hvad du får med i prisen. En billig a-kasse tilbyder som regel ikke meget udover udbetalingen af dagpenge, mens andre a-kasser tilbyder rådgivning, hjælp til jobsøgning, kurser, billige forsikringer, ferietilbud, m.m. Nogle af de a-kasser, der har rigtig mange medlemsfordele er 3F, FTFA og Det Faglige Hus.
Udover at betale dit kontingent til a-kassen, skal du også stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du bliver ledig. Du skal f.eks. aktivt søge nyt arbejde og deltage i visse samtaler og kurser.
Kontingent til a-kasse kan trækkes fra i skat
Det er værd at nævne, at udgiften til både a-kasse og fagforening kan trækkes fra i skat, og det er derved ikke hele det månedlige medlemsgebyr, du betaler af egen lomme. Du behøver ikke engang søge om at få fradragene. Det sker helt automatisk.
Gratis a-kasse for studerende
Som studerende har du ikke ret til dagpenge, da du modtager SU. Du bør dog alligevel overveje at melde dig ind i en a-kasse senest et år inden, din uddannelse afsluttes, da du kan få brug for dagpenge som nyuddannet. Er du ikke medlem af en a-kasse, kan du ikke få dagpenge, hvis det skulle ske, at du ikke kommer direkte i job.
De fleste a-kasser tilbyder gratis medlemskab for studerende. Det gælder også for fagforeninger. Som studerende har du ikke behov for a-kassens ydelser, og du kan derfor roligt vælge en gratis a-kasse – også selvom den er tværfaglig. Din anciennitet flytter med, hvis du senere skifter til en fagspecifik a-kasse. Du kan derfor lige så godt spare på udgifterne, imens du har en begrænset indkomst.
Hvis ikke SU’en rækker så langt, kan det være værd at kigge efter en a-kasse med specielle medlemstilbud til studerende. Det kan eksempelvis være billige forsikringer eller gratis karriererådgivning, som blandt andet tilbydes hos Magistrenes A-kasse, CA-kasse og Akademikernes A-kasse.
Det bør du undersøge om a-kasser
Når du leder efter en a-kasse for første gang eller overveje at skifte til en anden a-kasse, er der en række ting, du kan kigge på for at finde den bedste og billigste a-kasse.
A-kasse brance og pris
Overvej, om du har brug for en branchespecifik a-kasse. I så fald må du betale den pris, det koster. Hvis ikke, det er så vigtigt for dig, at din a-kasse er ekspert på lige dit område, kan du uden problemer frit vælge den billigste af de tværfaglige a-kasser.
Medlemstilfredshed
Det er altid rart at vide, at din a-kasse faktisk gør en indsats for at hjælpe dig, hvis du skulle få brug for det. For at få et dybere kendskab til de enkelte a-kasser, kan du læse om dem her på siden. Et godt råd er at kigge på antallet af medlemmer hos de enkelte a-kasser. Et stort antal medlemmer er et kvalitetsstempel. Var medlemmerne utilfredse, ville de højst sandsynligt skifte til en anden a-kasse.
Det kan også være værd at kigge på anmeldelser og ratings. Nogle af de a-kasser, der har fået mange gode anmeldelser hos Trustpilot er Det Faglige Hus, CA A-kasse og Akademikernes A-kasse.
Ydelser der er inkluderet
De forskellige a-kasse priser ligger meget op ad hinanden. Det kan derfor være meget relevant at se på, hvad du får med i prisen hos de forskellige a-kasser. Måske kan du betale 20 kr. ekstra i medlemskab, men spare mange hundrede kroner på dine forsikringer. Mange a-kasser tilbyder også lønsikring som tilvalg, så du er bedre sikret økonomisk ved ledighed. For studerende kan det desuden være værd at se på de forskellige tilbud om gratis karriererådgivning og kurser, der hos nogle a-kasser er inkluderet i medlemskabet.
Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening
Du ved, at du skal være medlem af en fagforening og en a-kasse. Ofte er begge organisationer samlet under samme tag – så hvad er egentlig forskellen?
Den største forskel er, at fagforeningen hjælper dig i forhold til dit arbejde, og at a-kassen hjælper dig, når du bliver ledig. Fagforeningen kan hjælpe dig, hvis du er blevet uretfærdigt behandlet på dit arbejde, hvis din løn er forkert, eller hvis du bliver opsagt uden en gyldig grund. Som medlem af en fagforening får du desuden ofte mulighed for medlemsfordele i form af f.eks. billige forsikringer og ferietilbud.
A-kassen tager over, når du er blevet ledig. De står for at udbetale de dagpenge, du berettiget til via dit medlemskab, og de rådgiver dig i forhold til jobsøgning. Det er også kun som medlem af en a-kasse, at du kan optjene ret til efterløn.
På nogle punkter overlapper a-kasser og fagforeninger. Som regel tilbyder begge organisationer en form for hjælp eller rådgivning til at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen og medlemsfordele i form af forsikringer eller kurser.