A-kasse for offentligt ansatte

Kristian · Opdateret 29/10/2026 · Annonce i

Valg af a-kasse som offentligt ansat

Som ansat i den offentlige sektor arbejder du under overenskomster, der reguleres af aftaler mellem faglige organisationer og enten Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for staten, Kommunernes Landsforening for kommunerne eller Danske Regioner for de fem regioner. Selvom arbejdsvilkår og pensionsforhold typisk er fastlagt ved kollektive aftaler, er dit medlemskab af en arbejdsløshedskasse et individuelt valg.

Offentligt ansatte udgør en bred gruppe på det danske arbejdsmarked. Sektoren spænder vidt fra sundhedsvæsenet og det pædagogiske område til undervisning, administrativ sagsbehandling og ledelse. Når du skal vælge a-kasse, er det væsentligt at tage stilling til, om du ønsker en fagspecifik a-kasse med dyb indsigt i netop dit overenskomstområde, eller en tværfaglig a-kasse, hvor medlemskabet er uafhængigt af din faglige profil og stillingsbetegnelse.

Tværfaglig a-kasse

Det Faglige Hus – A-kasse

alle brancher, job og uddannelser, inkl. selvstændige

A-kasse Med fagforening: 597 kr./md.

528kr./md.

Medlemmer

198.632

Ledighed

3,3 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Annonce

Se flere detaljer

Tværfaglig a-kasse

Min A-kasse

alle uanset branche

A-kasse Gratis for studerende

542kr./md.

Medlemmer

74.375

Ledighed

3,6 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Annonce

Se flere detaljer

Tværfaglig a-kasse

Krifa A-kasse

alle uanset fag, uddannelse eller sektor

A-kasse Med fagforening: 706 kr./md.

556kr./md.

Medlemmer

135.912

Ledighed

4,2 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Annonce

Se flere detaljer

Tværfaglig a-kasse

Ase

lønmodtagere, selvstændige og studerende på tværs af fag

A-kasse Med fagforening: 634 kr./md.

560kr./md.

Medlemmer

132.006

Ledighed

3,2 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Annonce

Se flere detaljer

Fagspecifik a-kasse

Din Sundhedsfaglige A-kasse

sundhedsprofessionelle og sundhedsakademikere; syv navngivne faggrupper

A-kasse Gratis for studerende

513kr./md.

Medlemmer

90.946

Ledighed

2,0 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Fagspecifik a-kasse

BUPL-A

pædagoger og pædagogiske ledere, inkl. studerende

A-kasse Med fagforening: 1.079 kr./md.

516kr./md.

Medlemmer

54.850

Ledighed

2,1 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Fagspecifik a-kasse

Akademikernes A-kasse

akademikere, ledere og studerende

A-kasse Gratis for studerende

517kr./md.

Medlemmer

273.392

Ledighed

4,4 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Tværfaglig a-kasse

A&Til

lønmodtagere, studerende og selvstændige i alle sektorer/fag

A-kasse Gratis for studerende

521kr./md.

Medlemmer

136.768

Ledighed

4,0 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Fagspecifik a-kasse

Lærernes a-kasse

lærere og undervisere på tværs af skole- og uddannelsestyper

A-kasse Gratis for studerende

521kr./md.

Medlemmer

67.137

Ledighed

3,5 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Fagspecifik a-kasse

FOAs A-kasse

FOA-overenskomstområder: social/sundhed, pædagogik, kost/service og teknik/service

A-kasse

552kr./md.

Medlemmer

125.212

Ledighed

1,6 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Fagspecifik a-kasse

HK's a-kasse

handel, privat, kommune/region og stat; bl.a. kontor, administration, detail, IT og kommunikation

A-kasse Gratis for studerende

552kr./md.

Medlemmer

159.863

Ledighed

3,6 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Tværfaglig a-kasse

Frie

alle uanset job, uddannelse eller ansættelsesform

A-kasse Med fagforening: 704 kr./md.

555kr./md.

Medlemmer

47.022

Ledighed

3,2 %

Lønsikring

Ja

Gå til a-kassen Se flere detaljer

Priser og nøgletal er de senest registrerede data. Kontrollér altid aktuelle priser og vilkår hos den enkelte a-kasse.

Ovenfor ser du et dynamisk udtræk af relevante a-kasser for offentligt ansatte. Listen rummer både branchespecifikke a-kasser, der har en tæt tilknytning til bestemte faggrupper, og tværfaglige a-kasser, der optager alle lønmodtagere uanset uddannelsesbaggrund og ansættelsessted. Forskellene mellem a-kasserne handler primært om den faglige sparring, rådgivning om karriereveje i den offentlige forvaltning samt eventuelle tilbud om supplerende lønsikring.

Sektorløn og lønforhold i stat, kommuner og regioner

Løndannelsen i den offentlige sektor adskiller sig fra det private arbejdsmarked ved at bygge på centralt forhandlede grundlønstrin, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn. Rammerne varierer afhængigt af, om du er ansat på statsligt, regionalt eller kommunalt niveau. De statslige stillinger rummer ofte en høj andel af administrative funktioner, departementale sagsbehandlere, undervisere på videregående institutioner samt politi og retsvæsen. Det regionale niveau er centreret omkring sundhedsvæsenet og sygehusdriften, mens kommunerne varetager kernevelfærd såsom daginstitutioner, folkeskoler, ældrepleje og lokal socialforvaltning.

For at give et samlet billede af niveauet på tværs af ansættelsesområder viser nedenstående modul de officielle benchmarks for sektorløn baseret på Danmarks Statistiks standardberegninger. Tabellen belyser lønforskelle på tværs af sektorer og stillingskategorier, men udgør et generelt sektorbenchmark og kan ikke tages som udtryk for en specifik grundløn for en enkelt stilling.

Lønstatistikken er midlertidigt utilgængelig.

Det er vigtigt at bemærke, at sektorbenchmarkene overlapper på tværs af niveauer, da lønnen i praksis afhænger af overenskomst, anciennitet, tillæg for aften- og weekendarbejde samt lokale forhandlinger. Hver enkelt faggruppe har sine egne løntabeller og indplaceringstrin. Nedenfor kan du se det opdaterede datagrundlag for de udvalgte stillinger i denne undersøgelse, hvor de fagspecifikke statistikker vises dynamisk.

Beskæftigelse og jobmarked for udvalgte offentlige faggrupper

Den offentlige sektor omfatter hundredvis af forskellige stillingskategorier. I denne gennemgang belyses otte udvalgte faggrupper, som tilsammen illustrerer spændvidden i det offentlige arbejdsmarked: sundhedsfag, pædagogisk arbejde, undervisning, socialt arbejde, kontor og administration samt offentlig ledelse. Disse grupper udgør et repræsentativt udsnit af arbejdsstyrken, men dækker ikke hele den samlede offentlige sektor.

Sundhedsområdet: Sygeplejersker og læger

For autoriserede sundhedsprofessionelle er jobaktiviteten primært forankret i regionernes hospitaler og psykiatriske afdelinger, men sygeplejersker ansættes i stigende grad også i kommunernes hjemmepleje og sundhedshuse. Tal fra Jobindsats for september 2026 viser en fortsat markant efterspørgsel efter sygeplejersker, hvor der på landsplan var registreret 1.735 stillinger med 1.130 nyopslåede stillinger i måneden. Odense og København tegnede sig for henholdsvis 196 og 153 stillinger i samme periode.

Blandt læger var der i september 2026 i alt 294 registrerede stillinger på landsplan, med Aarhus (31 stillinger), Slagelse (24 stillinger) og Køge (19 stillinger) som de kommuner med flest opslåede stillinger. Lægeområdet er præget af en høj gennemstrømning i faste uddannelsesstillinger (KBU, introduktions- og hoveduddannelsesforløb), hvilket afspejler sig i en stabil ansættelsesaktivitet over hele året.

Omsorg og velfærd: Pædagoger og social- og sundhedshjælpere

Det kommunale velfærdsområde udgør en betydelig del af den samlede offentlige beskæftigelse. For pædagoger viste Jobindsats 2.199 stillinger i september 2026 med 1.368 nye opslag. Københavns Kommune tegnede sig for 344 stillinger, efterfulgt af Aarhus med 117 stillinger. Området oplevede et særligt højt stillingsantal i forsommeren 2026, hvor maj og juni bød på henholdsvis 2.675 og 2.865 registrerede stillinger.

Faggruppen social- og sundhedshjælpere varetager pleje- og praktiske opgaver på plejecentre og i hjemmeplejen. Med 1.099 stillinger og et dagligt gennemsnit på 616 åbne stillinger i september 2026 er efterspørgslen fortsat mærkbar i alle dele af landet. Odense Kommune skilte sig i september 2026 ud med hele 144 stillinger for social- og sundhedshjælpere, mens København og Aarhus fulgte efter med henholdsvis 44 og 41 stillinger.

Skole og socialforvaltning: Folkeskolelærere og socialrådgivere

For lærere i folkeskolen følger jobmarkedet et markant sæsonmønster, som er tæt knyttet til skoleårets planlægning. Hvor der i forårsmånederne april og maj 2026 var henholdsvis 1.041 og 1.672 stillinger, stabiliserede niveauet sig i september 2026 på 693 stillinger på landsplan. København, Aarhus og Roskilde var i september 2026 de kommuner med flest opslåede stillinger for folkeskolelærere.

Blandt socialrådgivere, der primært arbejder i kommunale familieafdelinger, jobcentre og socialpsykiatri samt i regional hospitalsregi, lå stillingsantallet på 386 i september 2026. Københavns Kommune tegnede sig for 76 stillinger, mens Aalborg, Aarhus og Odense hver havde 11 registrerede stillinger i opgørelsen.

Administration og ledelse: Kontorassistenter og offentlige afdelingsledere

Kontorfunktioner og administrativ sagsbehandling er udbredt i både statslige styrelser, regioner og rådhuse. For kontorassistenter i det offentlige bød september 2026 på 103 stillinger, med Odense (15 stillinger) og København (10 stillinger) i toppen. Stillingsopslag for denne gruppe dækker over en bred vifte af administrative opgaver fra borgerbetjening til journalsystemer og udvalgsbetjening.

Offentlige afdelingsledere dækker lederstillinger på tværs af forvaltningsområder, herunder institutionsledere, skoleledere, sundhedsledere og administrative sektionsledere. I september 2026 var der 129 registrerede lederstillinger fordelt jævnt over hele landet, med Aarhus (11 stillinger), København (10 stillinger), Odense (10 stillinger) og Vejle (7 stillinger) blandt de mest aktive rekrutteringsområder.

Rekrutteringsudfordringer og ubesatte stillinger

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering måler løbende rekrutteringssituationen i Danmark. Fra 2026 anvendes en opdateret målemetode til at belyse ubesatte rekrutteringsforsøg og kvalifikationsmangler. Denne nye metode er ikke direkte sammenlignelig med den tidligere FRR-opgørelse (forgæves rekrutteringsrate), da definitioner og dataindsamling er tilpasset for at give et mere præcist billede af rekrutteringsprocesser.

Rekrutteringsmålingen fra september 2026 viser markante forskelle mellem de offentlige fag:

• Pædagoger: Ud af 10.055 rekrutteringsforsøg var 2.372 forsøg ubesatte, svarende til en ubesat andel på 24 %. I 699 tilfælde manglede ansøgerne de efterspurgte kvalifikationer.
• Sygeplejersker: Ved 6.490 rekrutteringsforsøg i september 2026 endte 1.132 som ubesatte, hvilket svarer til en andel på 17 %.
• Social- og sundhedshjælpere: Omfattede 20.180 rekrutteringsforsøg i september 2026, hvor 3.123 forsøg forblev ubesatte (15 %), mens der i 2.618 forsøg blev konstateret manglende kvalifikationer.
• Folkeskolelærere: Havde i september 2026 en ubesat andel på 12 % ud af 5.281 rekrutteringsforsøg.
• Læger: Oplevede en ubesat andel på 9 % ved 3.663 rekrutteringsforsøg i september 2026.
• Socialrådgivere: Registrerede en lav ubesat andel på 6 % ud af 1.905 rekrutteringsforsøg i september 2026, hvilket peger på en mere balanceret rekrutteringssituation for denne faggruppe.

Arbejdsmarkedsbalancen i de enkelte regioner

Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kategoriserer jobmulighederne for specifikke stillinger på regionalt og nationalt niveau. For andet halvår 2026 tegner der sig et billede af udtalt mangel på visse velfærdsfag, mens andre fag har en stabil balance med generelt gode jobmuligheder.

For pædagoger og social- og sundhedshjælpere vurderes der at være mangel på arbejdskraft i samtlige fem regioner (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland). Sygeplejersker er kategoriseret med mangel på arbejdskraft i Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, mens der meldes om gode jobmuligheder i Nordjylland og Syddanmark.

For folkeskolelærere er der mangel på arbejdskraft i Hovedstaden og på Sjælland, mens jobmulighederne er gode i de jyske regioner. Socialrådgivere har gode jobmuligheder i hele landet. For læger er der konstateret mangel på arbejdskraft i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvorimod Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark fremviser gode jobmuligheder. For offentlige afdelingsledere er der mangel på Sjælland, gode muligheder i Hovedstaden og Nordjylland, og mindre gode jobmuligheder i Midtjylland og Syddanmark.

Geografisk fordeling på kommuneniveau

Beskæftigelsesmulighederne i den offentlige sektor afhænger naturligt af kommunernes indbyggertal, hospitalsstruktur og institutionsdækning. De store universitets- og regionskommuner har en høj koncentration af offentlige stillinger inden for både administration, videregående uddannelse og specialiseret sygehusvæsen.

København, Aarhus og Odense placerer sig gennemgående i toppen målt på antallet af opslåede offentlige stillinger på tværs af de undersøgte faggrupper. Samtidig viser tallene, at mellemstore kommuner som Roskilde, Slagelse, Køge, Vejle, Aalborg og Herning udgør vigtige knudepunkter for regional sygehusdrift og kommunal forvaltning.

Fagspecifik eller tværfaglig a-kasse: Hvad skal du vælge?

Når du arbejder i det offentlige, har du frit valg mellem samtlige statsanerkendte a-kasser i Danmark. Valget står i praksis mellem to modeller:

De fagspecifikke a-kasser

De fagspecifikke a-kasser henvender sig til veldefinerede faggrupper og arbejder ofte tæt sammen med den forhandlingsberettigede fagforening på området. Eksempler herpå er Lærernes a-kasse for undervisere, BUPL-A for pædagoger, Din Sundhedsfaglige A-kasse for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, FOAs A-kasse for social- og sundhedspersonale, HK’s a-kasse for administrative medarbejdere samt Akademikernes A-kasse for akademikere ansat i stat, region eller kommune.

Fordelen ved en fagspecifik a-kasse er konsulenternes kendskab til din faglige overenskomst, professionsspecifikke efteruddannelsesmuligheder og de særlige arbejdsgange i det offentlige system.

De tværfaglige a-kasser

Tværfaglige a-kasser som Det Faglige Hus, Ase, Krifa, Frie, A&Til og Min A-kasse optager alle lønmodtagere uanset uddannelse og ansættelsessted. Disse a-kasser udbetaler præcis de samme lovfastsatte dagpenge som de fagspecifikke a-kasser, da dagpengesatserne er ensartede og reguleret ved lov. Tværfaglige a-kasser kan være attraktive, hvis du skifter branche, ønsker en uafhængig rådgivning eller prioriterer særlige tilbud om karrieresparring og supplerende lønsikringsordninger.

Uanset hvilken a-kasse du vælger, er det afgørende at sikre, at dit medlemskab er aktivt, og at du opfylder de generelle beskæftigelses- og indkomstkrav for at bevare retten til dagpenge ved eventuel ledighed.